-->
Browsing Tag

test

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne
Test

Test af 3 x vandfast mascara

Jeg har nu i et længere stykke tid testet 3 x vandfast mascara i budgetkategorien ( 80 – 150 kr.)og jeg er ærlig talt imponeret over hvor meget man får for pengene. De har alle tre været på vipperne, mens jeg har solbadet på stranden, under bruseren og også bare fungeret som en almindelig mascara på arbejde. Og her kommer min vurdering af de tre udvalgte mascaraer.

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne

Den første er Total Temptation Waterproof mascara fra Maybelline, som er den billigste af de tre. til 80 kr. Emballagen er superpæn og enkel, skaftet er godt at holde på og børsten er med mellemtætte hår.

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne

Der kommer godt med mascara på vipperne, som bliver fyldige og rigtig fine.

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne

Her har jeg Total Temptation Waterproof fra Maybelline på, 80 kr.

Mascaraen er ogs nem at bygge op, hvis du gerne vil have fler slag på uden at hårene blive stive og umulige at forme. Den holder også godt, men er lidt følsom overfor solcreme, som kan få den til at g en smule i opløsning. Det vil sige, at mascaraen på mine nederste vipper i hvert fald var lidt udsat med solcreme tæt på og gjorde at jeg fik liiidt sorte mærker under øjnene. Så der vil jeg anbefale at være forsigtig med solcremen for tæt på øjnene (eller lad være med at bruge mascara p de nederste vipper) og ellers er det virkelig en super mascara.

Næste mascara er False Lash XFiber Xtreme Resist Waterproof mascara fra L’Oréal Paris til 150 kr. Denne mascara har en primer i den ene ende (markeret med et 1 tal) og mascara i den anden ende (markeret med et 2 tal). Personligt ville jeg have foretrukket, at der bare stod primer på den ene ende, så man nemmere kan afkode hvad de kan hver især.

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne

Også en pæn, vandfast mascara og også nem at holde på, da man jo kun har en ende af ad gangen. Primeren er til venstre og den buede børste er mascara.

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne

Den lægger mascaraen fint på, men med denne synes jeg vipperne bliver lidt stive og sværere at forme på plads. Jeg synes heller ikke, at primerne gør vildt meget, når jeg sammenligner med de to andre mascaraer, som jeg fik virkelig flotte, fyldige og lange vipper af. Men jeg tror, at den vil fungere rigtig godt hvis du har meget små, tynde små vipper i forvejen. Selve den vandfaste del fungerer super og der er ingen problemer med at få den til at holde rigtig godt.

Sidste mascara er Paradise Extatic Waterproof fra L’Oréal Paris til kun 100 kr. Også en rigtig flot, indbydende emballage med metallisk turkis og guldlåg. (Og lige nu endda på tilbud online hos Matas med 20% rabat, så jeg lige.)

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne

Denne mascara har rigtig tætte børstehår og giver mascara af god fylde og volumen til vipperne, som bare blive flotte, meget sorte og lange.

Vandfast mascara, test, Maybelline, L'Oréal Paris, vipper, øjne

På dette billede har jeg Paradise Extatic Waterproof mascaraen fra L’Oréal Paris på, 100 kr.

Mascaraen kan også tåle både sved, solcreme og brusebad og er dermed helt vandfast. Den kan også snilt bygges op og vipperne forbliver smidige uden at klumpe, så jeg kan lægge flere lag, som jeg godt kan lide. Dette er klart min favoritmascara, for jeg synes den opfylder ude de krav jeg har til en mascara generelt og så holder den 100% vand. 🙂

Og vinderen er….

Jeg synes, at de alle tre var rigtig gode, men alligevel var der små forskelle. Derfor blev min favorit som vandfast mascara helt klart den sidste, altså Paradise Extatic Waterproof mascaraen fra L’Oréal Paris. Jeg synes, at den havde hele pakken, ude når det gælder om at lave flotte vipper, men også til at holde sig i vand og med solcreme tæt på øjnene. 🙂

Jeg gør opmærksom på, at de lyserøde links i dette indlæg er reklame-link, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Altså vel at mærke kun, hvis du køber dine produkter via dette link. Læs mere om det under Om Silke. 

Danish Beauty Award, 2018, influencers choice award, DBA2018,
Hudpleje, Reklame, Sponsoreret indlæg, Test

Spændende produkter hos Danish Beauty Award

Fredag, d.20.april er en stor dag i skønhedsbranchen, for der bliver der uddelt et hav af priser ud til forskellige skønhedsprodukter hos Danish Beauty Award. En af priserne hedder Influencers Choice Award og til den kategori er jeg blevet udvalgt til at være med i et lille ekstra dommerpanel sammen med nogle andre superseje damer. Damerne tæller blandt andet sangerinden Szhirley, youtuberne Camilla Frederikke og Astrid Olsen, tv-diva og blogger Irina the Diva, samt den søde Heidi Ankersen, som har en skønhedsblog ligesom mig. 🙂

Danish Beauty Award, 2018, influencers choice award, DBA2018,

Vi har hver især fået tilsendt 15 produkter, hvor ét af dem skal kåres som vinder i Influencers Choice Award kategorien – og det er svært! For det er en blandet landhandel af VILDT gode produkter, som alle kan noget forskelligt. Jeg kendte nogle af dem i forvejen og andre er jeg i fuld gang med at teste og lære at kende. I dag vil jeg vise dig et lille udsnit af nogle af ansigtsplejeprodukterne. Måske kender du også nogle af dem? I så fald, så skriv gerne din mening om dem til mig.

Første produkt er det elektriske massageapparat til øjenomgivelser Illuminating Eye Massager fra Foreo. Maskinen skulle hjælpe med at reducere mørke rande, poser under øjnene og virke udglattende på de fine linjer. Jeg er først lige gået i gang med at teste, så den kan jeg ikke sige så meget om endnu. Men kigger man på anmeldelser fra andre, så er den vidst ret god til at få fjernet hævelser og poser under øjnene.

Danish Beauty Award, 2018, influencers choice award, DBA2018,

Så er der den rensende ansigts sheet maske Snake Oxygating & Cleansing Bubble Mask fra Rodial, som lægges på ansigtet som alle andre sheet masker. Denne begynder bare at boble op, så man ligner en oppustelig snemand. 🙂 Til gengæld bliver ens hud så fin, forfrisket og ren – og bedst af alt, at den renser huden super skånsom og blidt, som jeg med min senstive hud er rigtig glad for.  Så tommelfingeren op for den her!

Danish Beauty Award, 2018, influencers choice award, DBA2018,

Endnu et godt produkt til dig, der har lidt sart eller sensitiv hud. Denne ansigtsmaske Ultra Comforting Rescue Mask fra REN er meget cremet som smør i konsistensen, beroliger, fugter og dulmer irritationer. Den føles sådan lidt aaaahhhh…på huden, hvis du forstår. Skøn maske, som bestemt får en fast plads i skabet – også efter Danish Beauty Award er slut!

Danish Beauty Award, 2018, influencers choice award, DBA2018,

Huden syd for ansigtet har det med at blive glemt lidt hos nogle og denne creme Neckperfect Complex fra is Clinical skulle faktisk godt kunne rette lidt op på de små linjer og gøre hudstrukturen finere, så jeg er i fuld gang med at teste.

https://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/ansigtspleje/ren-ultra-comforting-rescue-mask-p-696244?gclid=CjwKCAjwypjVBRANEiwAJAxlIsWVltlLjyLcGkyBrqgHJeJVOK3geaEh9LXI0elqkuX90lZJnQ-1CRoCvEwQAvD_BwE

Og endelig er der denne natcreme, som jeg slet ikke kendte. Dreamduo Overnight Transforming Treatment fra Glamglow er delt op i to sektioner, hvor der i den ene side er et serum og i den anden en grålig creme. Konsistenserne er bløde og lækre og huden ser med det samme lidt bedre ud – tror det skyldes en lysreflekterende effekt i cremen – og dagen efter vågnede jeg op med en tilfreds og udhvilet udseende hud. Min datter Carla synes i øvrigt, at cremen lugter som hendes squishy (de der bløde krammedyr), for den dufter lidt sødelige på den vaniljeagtige måde. 🙂 Jeg er i hvert fald super positiv over cremens hurtige effekt.

Danish Beauty Award, 2018, influencers choice award, DBA2018,

Det var lige fem af de i alt 15 nominerede produkter til Danish Beauty Award 2018, som jeg er i gang med at teste og prøve af. 🙂 Som sat vil jeg rigtig gerne høre fra dig, hvis du har erfaringer med nogle af produkterne – altid godt med et par ekstra input! 🙂 Og ellers så lægger jeg snart flere produkter op, så du kan lære flere at kende sammen med mig. Hold øje de næste par uger! 🙂

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,
Hår, Reklame, Test

Hårtørrer test: Den vildeste hårtørrer jeg har prøvet

Jeg bruger hårtørrer hver eneste dag og jeg er til tider virkelig træt af at bruge så meget tid på at tørre og sætte hår, men jeg kan desværre ikke undvære det. Jeg har prøvet tørshampoo-finten for at springe en hårvask over, men det fungerer bare ikke for mig. Der findes mange gode hårtørrere og  forleden fik jeg testet denne digitale Dyson Supersonic. Og lad mig starte med prisen. Den koster 2.999 kr, så ja, den er dyr. Men hold nu op, hvor er der også en verden til forskel.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

For det første synes jeg, at det er en virkelig flot hårtørrer med et enkelt design. Håndtaget er langt, hvilket giver et godt greb, den vejer ikke ret meget og så har den en god, lang ledning på 2,7 meter. Mundstykkerne eller diffuseren sættes fast med et magnetisk klik, så der skal ikke skrues eller drejes på noget.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Der følger to størrelser mundstykker med. Den store til at grovblæse håret tørt, den smallere åbning er beregnet til at kunne style mere præcist med.

Dyson Supersonic har også en intelligent varmefunktion, der sikrer at luftstrømmen aldrig bliver varmere end 150 grader. Den måler temperaturen cirka 20 gange i sekundet og sikrer dig, at du tørrer dit hår på den mest skønsomme måde.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Betjeningspanelet er overskueligt, med tre varme og tre kolde indstillinger, en kuldeknap og en tænd/sluk knap.

Et stort plus for mig er også, at jeg kan mærke at den virkelig sparer mig tid. Egentlig synes jeg ikke, at det virker som om der kommer mere luft ud, men det gør der. I stedet for de sædvanlige 10-12 minutter jeg bruger, kan jeg klare det hele på 5-7 minutter. Det betyder temmelig meget, når man står og tørrer hver eneste dag!

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Her sidder filteret til Dyson Supersonic.

Og endelig er det virkelig dejligt, at den larmer langt mindre end de gængse hårtørrere. Jeg har set, at man kan komme ind og prøve den på Magasin på Kgs.Nytorv (måske kan man også det i det andre Magasin’er rundt omkring i landet?), så det vil jeg anbefale dig at gøre, hvis du overvejer en ny hårtørrer. For det skal opleves!

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Jeg vil vove at påstå, at hvis du tørrer dit hår med en hårtørrer tre eller flere gange om ugen, så kunne dette blive din næste 0g absolut bedste investering.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Noget ekstra tilbehør til Dyson Supersonic er denne lille gummimåtte, som du kan lægge hårtørreren på, så den ikke glider rundt. Og en lille snor til at hænge den op i, hvis du har brug for det.

Som sagt, så er jeg med på, at den virkelig er dyr, men i denne lille hårtørrer rest får den 5 ud af 5 stjerner!

Mascaratest, Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne
Makeup, Test

Mascara test – og en vippeforlænger!

Så er det tid til en lille mascara test! Personligt foretrækker jeg, at mine øjenvipper får masser af fylde og længde med mascara, så det er dét resultat jeg har gået efter i denne mascara test. Her er fem mascaraer mellem 100 kr og 245 kr, samt et ekstra produkt som kan trylle vipperne lange og fyldige på få sekunder.  🙂

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Powder Flutter to Full Mascara, Clinique, 245 kr.

Den første mascara i denne mascara test hedder Lash Power Flutter to Full Mascara og er fra Clinique. Den kan indstilles i tre trin ved at dreje på selve mascaraen, så du selv kan bestemme om du vil have en mere naturlig, let mascara, medium eller fuld skrue på vipperne. Jeg kan personligt godt lide at fremhæve mine vipper, så jeg har brugt trin 3, som giver mest og den gav superflotte, tætte og fyldige og kulsorte øjenvipper uden at klumpe. Børsten er god, fordi den bliver smallere ude i spidsen, så jeg nemt kan komme helt ind til de små vipper i øjenkrogen. Denne mascara kan vaskes af med varmt vand, det er ret smart hvis du ikke orker for mange produkter, men jeg synes stadigvæk, at jeg skal vænne mig til bruge tid på at fjerne den efterfølgende “mascara-krymmel”, som kommer rundt om øjnene. Til gengæld  er den velegnet til sarte, sensitive øjne og også til kontaktlinsebrugere.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

The Falsies Push Up Angel Mascara, Maybelline, 120 kr.

Næste mascara er The Falsies Push Up Angel Mascara fra Maybelline. Først blev jeg lidt skeptisk, da jeg så den lillebitte kam som er selve mascarabørsten. Men lad dig endelig ikke snyde af den, for hold nu op hvor fungerer den bare godt! For det første kan jeg komme HELT ned til vippekanten med den lille kam og så rede mascaraen op igennem vipperne, som bliver lange, flotte og helt adskilte. Dertil kommer, at jeg også kan bygge mascaraen op på vipperne, så de faktisk får en masse fylde og længde. Den gør helt klart vipperne meget lange og giver dem også et flot svaj. Et ekstra plus er, at den er rigtig god til de små vipper forneden.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Unique Volume Mascara, Løwén, 150 kr.

Denne mascara hedder Unique Volume Mascara fra danske Løn og er forholdsvis ny på makeuphylderne. Men Løwén har virkelig gjort det godt. De har tre mascaraer i alt, som alle er allergivenlige og særligt beregnede til sensitive øjne. Denne er deres volumen mascara og er rigtig god med gummibørste med korte små pigge på. MEN jeg synes faktisk, at den, de har, som hedder Beyond -Volume & Curl Mascara, er endnu bedre og den ville jeg hellere bruge, hvis jeg gik efter volumen. Denne giver også fin volumen til vipperne, men ikke helt så meget som den anden og derfor ville jeg nok give de 30 kr mere og så købe den Beyond – Volume & Curl Mascara.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Paradise Extacic Mascara, L’Oréal Paris, 100 kr.

Dette er testens billigste mascara og hedder Paradise Extacic Mascara fra L’Oréal Paris. Den lover volumen og længde og det giver den også, hvis man lige arbejder lidt med et par ting. Først og fremmest er det en god idé at tørre børsten lidt af inden brug, da den ellers har meget mascara på børsten og det kan få vipperne til at klumpe lidt. Den tørrer også ret hurtigt og er den først tør, kan den være svær at arbejde videre på eller lægge flere lag oven på hinanden. Men starter du med at tørre det værste af i kanten af din mascara og er hurtig til at arbejde den på plads, så fungerer den helt fint. Børsten er lidt tyk og kan være svær at nå de små vipperne med. Ikke helt min favorit, men til gengæld budgetvenlig.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Essential Mascara, Comfort Zone, 195 kr.

Denne nye Essential Mascara fra Comfort Zone var den største overraskelse i min mascara test. Comfort Zone er jo mest kendt for deres hudpleje, så jeg havde ikke de store forventinger til mascaraen. Men dette endte faktisk med at blive min yndlingsmascara i testen. Børsten er lidt speciel med en mere bredtandet kam i den ene side og små børster i den anden side. De små tættesiddende børster giver fylde og volumen og bagefter har jeg brugt kamsiden til at rede vipperen igennem, så de blev fint adskilte og virkelig lange og fyldige. Denne mascara kan du virkelig arbejde med og skabe nærmest kunstigt lange og fyldige vipper med.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX, Divaderma, 259 kr.

Den sidste jeg gerne vil anmelde er Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX fra Divaderma. Dette produkt hører ikke under kategorien mascara test, da det er ikke en mascara. Men den lægges imellem dine mascaralag for at bygge vipperne op og give dem ekstra fylde og volumen. Du starter med et lag mascara, så Lash Extender, så mascara, så Lash Extender og sådan kan du fortsætte med at bygge vipperne op til den VILDESTE fylde og længde. Den kan seriøst noget og virker helt efter hensigten!

Dog er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Den drysser rigtig meget, så mange af de små fibre ender på kinderne og laver en sort skygge – så vent med at lægge resten af din makeup på til du har fikset vipperne. Jeg synes også, at den kan drysse lidt ind i øjnene og det har generet lidt, men følelsen forsvinder. Jeg kender også andre, som har prøvet den, som ikke har følt sig generet af noget i øjnene. Måske skal jeg øve mig lidt mere, for den er super hvis der virkelig skal smæk på vipperne. 🙂

Læs også: Verdens bedste mascara tips!

Jeg gør opmærksom på, at nogle af linksene er affiliate-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Anmeldelse, Silkes favoritter

Naturlig deo, der kan klare mosten!

Jeg bliver ofte spurgt til råds om deodoranter uden aluminium salt, som virker. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har fundet den – men jeg tester løs og har fundet en, som kommer meget tæt på! Det er jo lidt personligt og privat med den svedlugt og noget, der er lidt pinligt at snakke om. Men det er alligevel et område, som virkelig er vigtigt for ens følelses af velvære og renlighed, så en deodorant skal bare virke.

Det er ikke fordi jeg har de store udfordringer, når det gælder svedlugt, jeg sveder heller ikke vildt meget generelt, men netop af den årsag har jeg ofte haft (for) store forventninger til de naturlige deodoranter. Derfor var det også med en vis portion skepsis, at jeg testede denne  Citrus 24h Roll-On Deodorant fra Weleda. Jeg har testet den i en uges tid for at være helt sikker – og den holder hele dagen, men bukker under for en hård omgang træning i fitnesscenteret. Fair nok!

Duften er frisk og virker opkvikkende med en naturligt duft af æteriske olie fra citron, men ikke på nogen måde for meget. Den tørrer hurtigt under armene og jeg synes heller ikke den smitter så meget af, som andre deodoranter gør. Jeg kan simplethen ikke finde noget dårligt at sige om denne deodorant og vil også lade min datter på 12 år bruge den med god samvittighed. Selvom jeg selvfølgelig ikke kan love, at den holder lige godt på alle, så får den i hvert fald min anbefaling med. Og til 60 kr er den et forsøg værd, men jeg er allerede i gang med at teste en ny, så der kommer mere på bloggen senere. 🙂 Hvis du vil købe den online, kan du klikke her.