-->
Browsing Tag

store porer

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder
Hudpleje, Reklame, Test

Den nyeste måde at microneedle på

Som du måske allerede har læst i nogle af mine tidligere indlæg, så er jeg ret glad for at bruge microneedling med Swiss Clinic’s produkter derhjemme. Jeg har indtil nu altid brugt microneedling med det dulmende Rejuvenating Serum som efterbehandling, men der er netop kommet en helt ny, og endnu mere potent, hjemmebehandling hos Swiss Clinic – nemlig Skin Reactive sættet. 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Faktisk er det den første behandling i verden, hvor man har kombineret microneedling med en tør ansigtsmaske – i dette tilfælde Swiss Clinic’s Face Dry Mask og så deres kultprodukt Skin Roller . Jeg synes, at det er HELT genialt tænkt, for begge produkter er hver især gode til at få opstrammet huden, forbedre hudstrukturen og kan endda give en mere klar, ensartet hudtone. 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Der er 3 styks Face Dry Mask og en Skin Roller i Skin Reactive Treatment sættet. Du vælger selv nålelængden, når du bestiller dit sæt. Jeg bruger selv 0,5 mm.

Kort om produkterne og hvordan de virker

Hvis du ikke kender Skin Roller eller Face Dry Mask fra Swiss Clinic endnu, vil jeg lige helt kort ridse op hvad de hver især kan og hvad de mere konkret gør for huden. Skin Roller har et lille rullehoved med mikroskopiske nåle, som du ruller over huden og helt smertefrit laver bittesmå mikrokanaler med i huden. Ved at lave disse små huller/kanaler snyder du huden til at tro, at den er skadet og den vil omgående begynde at reparere sig selv. Denne proces stimulerer hudens egen kollagenproduktion og har derfor en naturligt opstrammende effekt og kan hviske de små linjer i huden ud. Samtidig gør de små kanaler i huden det lettere for huden at optage alle de gode, potente ingredienser som Face Dry Mask indeholder. På den måde bliver dette sæt den vildeste anti-age cocktail, samtidig med at behandlingen kan mindske store porer og urenheder. Smart, ik’? 🙂

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Min erfaring med det nye Skin Reactive 

Jeg er vant til at bruge Skin Roller og bruger den altid på nyrenset hud og altid om aftenen, så der ikke skal makeup på huden bagefter. Det gør på ingen måde ondt at rulle med Skin Roller, men det kan selvfølgelig godt mærkes. Hele processen tager cirka 3-5 minutter for mig og jeg ruller hen over huden på kryds og tværs for at få dækket alle områder på huden. Min hud bliver altid lidt rød og varm, når jeg microneedler, hvilket er helt normalt. På en eller anden mærkelig måde er jeg næsten begyndt at holde af den følelse, for jeg kan mærke hvordan min hud er i live og arbejder – det er for mig en god følelse og tegn på, at der sker noget i huden! 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Både rødmen og varmen fortager sig som regel efter en lille times tid. 

Så snart jeg er færdig med at rulle lægger jeg Face Dry Mask på ansigtet, den kan sættes godt fast bag ørerne. Masken skal sidde på i cirka 15 minutter og ved at massere kort på masken, aktiveres ingredienserne i masken. Det er simpelthen så nemt at bruge de to produkter og der er ikke noget med, at man ikke kan bevæge sig rundt, for masken sidder både fast og er tør. Jeg plejer at klare opvasken efter aftensmaden, mens masken virker. 

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Efter de 15 minutter tager jeg masken af igen og så må ingredienserne fra masken gerne forblive på huden, de er nemlig aktive i op til otte timer efter og er dermed perfekt til nattebrug. Huden er fuldstændig mættet, blød og har med det samme fået en fin, frisk glød. (I øvrigt kan masken genanvendes tre gange, så den kan du gemme i den lille lufttætte pose, den kommer i.)

Swiss Clinic, Skin Reactive Treatment, microneedle,Face Dry Mask, Skin Roller, hudpleje, antiage, store porer, urenheder

Men det allerbedste er resultatet næste morgen – der kan jeg virkelig se forskel på min hud. Den ser mere glat, fin og udhvilet ud og specielt min hudtone er tydeligt mere klar og jævn, så jeg ikke behøver samme mængde foundation, men lader huden skinne igennem med sin naturlige glød. Det er dejligt! 

Jeg vil klart anbefale denne behandling til dig, som vil have en ekstra opstrammende effekt af huden, men også ønsker en mere klar hudtone, mindske porer og komme urenheder til livs. 

Tjek Swiss Clinic’s hjemmeside ud her for mere info og deres andre spændende produkter – og ved at bruge koden SILKE får du 15% rabat på selve Skin Reactive Treatment sættet. 

Har du lyst til at læse mere om hvorfor du skal microneedle, så kan du læse mere i dette indlæg. 

Hår, Hudpleje, Makeup

De bedste tips fra makeupartist Sidsel Marie Bøg

Har du lyst til at lære lidt og få gode tips til dårlig hud af en af Danmarks absolut dygtigste makeupartister, så læs med her.

 

Om Sidsel Marie Bøg

Sidsel Marie Bøg  har arbejdet  i branchen i 20 år, først som frisør, siden som makeupartist, hvor hun i dag er præsenteret af tomorrowmanagement.com. Klik endelig på linket, hvis du har lyst til at se noget af Sidsels sindsygt flotte arbejde. Hun laver alt fra at arbejde med de store modemagasiner, shows, kampagner, reklamer, Topmodel, Vild Med Dans, underviser, udvikler makeup blandt andet også makeup til Gosh Copenhagen, som  Sidsel er global make-up artist for.

I 2012 åbnede Sidsel sammen med sin mand webshoppen www.untoldsecretz.dk,  hvor hun har samlet alle sine yndlingsprodukter og samtidig giver ud af sine mange års erfaring med dårlig og besværlig hud, som hun selv har været plaget af. Den webshop er guld værd at se på, hvis du har brug for råd om gode produkter til f.eks. uren eller akne hud.

Det startede med nogle enkle makeup-, hud- og hårprodukter samt forskellige værktøjer hun bruger i sit arbejde som hår og make-up artist. Siden er sortimentet blevet større og i dag har webshoppen en del forskellige skønhedsprodukter og wellnessprodukter. Hun har en grøn tilgang til udvalget af produkter, det vil sige, at så vidt det er muligt er produkterne naturlige eller økologiske, og uden syntetisk parfume, parabener  og  andre skadelige ingredienser.

 

Hvad er din opskrift på en flot og sund hud?

Jeg har altid selv haft dårlig hud med akne og store porer, min hud er super sensitiv og meget allergisk, så det har ikke været helt nemt for mig at få smuk hud, men i en alder af 40 år er det lykkedes.

Min opskrift er en mild rensegel gerne i badet om morgenen, og nærmest en daglig eksfoliering med mælke eller frugtsyre, der giver en fornyelse af porerne. Har du tendens til at porerne stopper til hjælper det at rense ofte, du kan få en opløsning på 2%,  der kan bruges dagligt. Jeg bruger selv en 10% et par gange om ugen for at holde huden frisk. Det virker opstrammende og fornyer cellerne og minimere porer.

Derefter bruger jeg en serum med superfugtende hyaluronsyre og ind imellem en opstrammende A-vitamin creme, mest som en kur en gang i mellem.

Derefter slutter jeg af med olie, jeg elsker effekten af olie på huden, den giver så meget næring og tilfører pleje. Jeg har altid været bange for olie da jeg var yngre og havde akne, da jeg troede det fik huden til at fedte mere, men den gør faktisk det modsatte, da den går ind og skaber balance.

 

Hvad er det bedste skønhedstip du selv har fået?

Jeg er glad for, at jeg fik øjnene op for aktive behandlinger med syreprodukter, da det virkelig gør en forskel på hudens struktur. Der findes mange forskellige typer, som f.eks. glykolsyre, mælkesyre, frugtsyre og salicylsyre, som alle er lidt forskellige i hvad de gør og hvor stærke de er, men fælles for dem er at de gør huden og porerne klarere og renere.

 

 

Hvad er dine fem mest brugte skønhedsprodukter?

Resurfacing Glycolic Pads fra Malin+Goetz, det er små pads jeg renser huden med 2-3 gange om ugen, de indholder 10% Glykolsyre, og et godt lille trick hvis du skal ud til fest er, brug dem dagen inden om aftenen, kom et serum ovenpå og næste dag har du den smukkeste glow i huden.

 

glycolic_pads

Replenishing Face Serum fra Malin+Goetz , den indholder 2% hyaluronsyre, hvilket giver er et kæmpe boost af fugt til din hud.

serum

 

Recovery Treatment Oil fra Malin+Goetz  er en anti-age olie, den fedter ikke på huden, men absorberes med det samme og tilfører utrolig meget pleje og fugt.

olie

 

 

 

Homeoplasmine er en universal salve til alt – den er et musthave til læber, små rifter og neglebånd.

homeoplasmine

Chic & Shine Highligter fra Madina er en god highlighter der hjælper med altid smuk og levende hud. Denne her er selveste Pat McGraths yndlings, den er smuk og giver det fineste shine.

madina

Hvis man gerne vil have en cool korthårsfrisure som din, hvad skal man så tage med i overvejelserne?

For mig er kort hår noget der skal være nemt, så få klippet noget der passer til din hårtype, dine hvirvler og dine hårgrænser.  Gå efter noget, som virker naturligt og som ikke skal styles for meget. Min erfaring er, at det går man kold på.

 

Hvor går du selv hen, hvis du trænger til en god ansigtsbehandling?

Jeg har fået et nyt total yndlings sted, hvor jeg lige har været og fået en peeling og en ansigtsbehandling, Klinikken hedder http://www.inviocare.dk/ og de har sygeplejersker, læger og dermatologer tilknyttet, så du er i de bedste hænder – og i de smukkeste lokaler med hyggelig atmosfære. De tilbyder en ny form for behandling, som hedder Revive. Behandlingen er et drop med vitaminer, det skulle være så godt, det er mit næste treat til mig selv.

 

Hvad bør alle kvinder have i deres makeuppung eller i skabet på badeværelset?

Bioderma, som er en makeup fjerner. Highligteren fra Madina. Concealeren fra Ellis Faas. Mineral foundation fra Rms Beauty. Lip2Cheek fra Rms Beauty i min yndlingsfarve lige pt Modest. En bryngele, som hedder Defining Gel Brow 03 fra Gosh Copenhagen. Og selvfølgelig en duft, nemlig Petitgrain parfume olie fra Malin+Goetz.