-->
Browsing Tag

skønhed

Pakkekalender, Yves Rocher, julekalender, 2017, overraskelser, 24 pakker, full size produkter
Anmeldelse

Lækker pakkekalender fra Yves Rocher

Sidste år blev den fine pakkekalender fra Yves Rocher lynhurtigt udsolgt, så derfor synes jeg, at det ikke var spor for tidligt at skrive om dem allerede nu. Jeg elsker at få gaver (hvem kan ikke det?) og omvendt har jeg lige så meget glæde ved at forkæle andre og se overraskelsen og glæden i modtagerens øjne, så dette kunne være en oplagt idé at glæde andre med. Og jeg ved godt, at det måske virker som om der er laaang tid til jul, men det er der jo så ikke helt alligevel. I hvert fald ikke hvis du vil have fat i denne pakkekalender. 🙂

Yves Rocher, julekalender, 2017, overraskelser, 24 pakker, full size produkter

Det er nemlig en kæmpe og mega lækker julekalender fra Yves Rocher, som er spækket med full size produkter til en værdi af 2.256 kr, men du kan købe den til 699 kr. Denne julekalender har også været super populær sidste år og var rigtig hurtigt udsolgt, så derfor er jeg allerede på banen nu for at fortælle dig om den, så du eventuelt kan nå at bestille en til dig selv (eller en anden selvfølgelig).

Jeg synes simplethen denne pakkekalender er SÅ fin med de små naturfarvede stofposer til hver eneste gave, især fordi Yves Rochers produkter alle er baserede på naturlige ingredienser og det derfor er sådan et godt match med den rustikke indpakning.

Og for at være helt ærlig, så har jeg selvfølgelig allerede luret lidt i poserne og jeg vil ikke afsløre for meget om præcis HVILKE produkter der er i, men blot sige, at der blandt meget andet både er ansigtscreme, bodyscrub, lipgloss, hårpleje og mange andre velduftende lækkerier. Det er skønne sager til ren egen-forkælelse og så er der endda en lille ekstra pose med 24 små klemmer, hvis du ønsker at hænge alle pakker fra din pakkekalender op på en snor.

Du kan bestille din pakkekalender online direkte her – sidste bestillingsdato for at kunne nå frem inden første december er 24.november. Men lad være med at vente så længe, for som sagt, var den udsolgt ret hurtigt sidste år.

Pakkekalender, Yves Rocher, julekalender, 2017, overraskelser, 24 pakker, full size produkter

Hvis du ikke kender så meget til Yves Rochers produkter, så kan du blandt andet læse lidt mere om dem i nogle af mine tidligere indlæg. Blandt andet er jeg fan af deres Håreddike, som du kan læse om her. Eller deres fine hudplejeserie til sensitiv hud, som du kan læse om her. Og ikke mindst er de meget holdbare cremeøjenskygger værd at kikke nærmere på, læs mere her.

Look Good Feel Better, Goodiebox, skønhed, Max Factor, Vichy, Elizabeth Arden, Loreal
Hår, Hud, Makeup, Reklame

En god sag med Look Good Feel Better og Goodiebox

I onsdags var jeg til 20 års jubilæum for den humanitære organisation Look Good Feel Better, som rørte mig dybt og hvis du endnu ikke har hørt om den, så vil jeg virkelig opfordre dig til at bruge tre minutter her. 🙂 Det er en rigtig god sag, som du også kan støtte op om!

Look Good Feel Better tilbyder nemlig kræftramte kvinder hudpleje- og makeupkurser, som gerne skulle hjælpe kvinderne til at få mere lyst til igen at gå mere ud blandt andre, få et bedre selvværd og lære at genfinde en makeuprutine, når hår, vipper og øjenbryn er faldet af i den svære sygdomsperiode. Kvinderne får en dag med Look Good Feel Better, hvor de får lov til at dyrke sig selv med positiv energi, grin, nærvær og selvfølgelig med fokus på makeup og skønhed. Foreningen findes nu i 27 lande og har hjulpet mere end 1,8 millioner kvinder verden over.

Look Good Feel Better, Goodiebox, skønhed, Max Factor, Vichy, Elizabeth Arden, Loreal

Her står jeg med Vibeke Nielsen fra Femina foran fotovæggen til Look Good Feel Better. Vi havde ikke aftalt dresscode. 😀

Jeg har tidligere fortalt om Goodiebox, som er et smart online shopping koncept, hvor du kan abonnere på at få tilsendt en ny box med skønhedslækkerier hver måned til 169 kr inkluderet forsendelse. Du kan læse af tidligere indlæg om hele konceptet her.

Look Good Feel Better, Goodiebox, skønhed, Max Factor, Vichy, Elizabeth Arden, Loreal

Det bringer mig til denne måneds Goodiebox, som er lavet i samarbejde med Look Good Feel Better og hele det samlede overskud for denne særlige Goodiebox bliver doneret til Look Good Feel Better.

Look Good Feel Better, Goodiebox, skønhed, Max Factor, Vichy, Elizabeth Arden, Loreal

Boxen indeholder nogle gode, virkelig brugbare og meget lækre produkter til en værdi på i alt 555 kr. Første produkt er kultmascaraen 2000 Calorie Mascara fra Max Factor. Den giver ikke kun fylde, men sørger for at gøre vipperne smukke og lange i bedste Bambi-stil. Mascaraen koster normalt 99 kr.

Look Good Feel Better, Goodiebox, skønhed, Max Factor, Vichy, Elizabeth Arden, Loreal

Så får du også den klassiske Eight Hour Cream Skin Protectant fra Elizabeth Arden, som jeg personligt elsker og altid har stående på mit badeværelse. Den kan klare alt fra sprækkede læber, sprukne neglebånd til tørre kinder. Den koster 300 kr.

Og som du ser på billedet er er der en super god pensel med, det varierer fra boks til box hvilken pensel du får med. Penslerne hedder Infaillible Les Accesoires Makeup Brush fra L’Oréal Paris og koster fra 80 kr til 120 kr. Børsterne er lavet med syntetiske, bløde hår og jeg kan hilse og sige, at denne øjenskyggepensel, som jeg fik med, er helt fantastisk.

Look Good Feel Better, Goodiebox, skønhed, Max Factor, Vichy, Elizabeth Arden, Loreal

Der ligger også en luksusprøve (15 ml) på Pureté Thermale Cleansing Gel, som er en rensegele fra Vichy. Den dufter vildt dejlig og er perfekt at have med ud i bruseren, når huden skal renses i dybden. 200 ml koster normalt 145 kr.

Look Good Feel Better, Goodiebox, skønhed, Max Factor, Vichy, Elizabeth Arden, Loreal

Sidst men ikke mindst indeholder Goodieboxen den lækre dagcreme Sensitive Day Cream fra Nivea. Cremen er fri for parfume og farvestoffer, beroliger huden, reducerer rødme og giver rigtig meget fugt til huden. Og en ekstra bonus er, at den indeholder en spf 15. 50 ml, 80 kr.

Har du fået lyst til at støtte Look Good Feel Better, kan du læse meget mere om foreningen, kurser, sponsorer og frivillige her. 

Og vil gerne abonnere hos Goodiebox, så kan du klikke her.

Zone, opbevaring, badeværelse, kosmetik, makeup, skønhed
Guide

Kreativ opbevaring til skønhedsprodukterne

Når det gælder opbevaring af mine skønhedsprodukter er jeg blevet ret så kreativ. Jeg er godt klar over, at jeg har mere makeup og flere skønhedsprodukter end de fleste – og grunden til det er selvfølgelig mit arbejde med skønhed. Derfor er jeg også altid specielt udfordret på opbevaring og skabsplads, for jeg bor i en helt almindelig 3-værelses lejlighed med et meget lille badeværelse.

Det lyder som et luksusproblem at have mange skønhedsprodukter og det er det jo også, det erkender jeg blankt! 🙂 Men min datter Carla er en liiiiiille smule træt af, at der står så meget rundt omkring i skuffer, skabe og endda i poser under sengen på hendes værelse. Min undskyldning er, at hun har det største værelse og derfor mere plads, men nu har jeg fundet på en ret smart løsning til bedre opbevaring og opdeling af tingene.

Zone Denmark har både køkken- og badeværelsesudstyr, som jeg har valgt at bruge på en lidt anderledes måde. Der findes nemlig en fin serie hos dem, som hedder Peili, der nærmest er gået hen og blevet en designklassiker med de smukke opbevaringsskåle. Idéen om at bruge dem til opbevaring af mine skønhedsprodukter kom, fordi de nye farver i serien er super feminine og virkelig smukke. Der er en nude, støvet rosa og dyb blommefarvet skål, som passer perfekt i mit skønhedsunivers herhjemme. Jeg ville gerne prøve at få lidt mere af den smukke “boudoir-agtige” stil frem i mit hjem og kombineret med det praktiske, er dette en genial løsning.

Zone, opbevaring, badeværelse, kosmetik, makeup, skønhed

Zone, opbevaring, badeværelse, kosmetik, makeup, skønhed

Jeg stabler Peili skålene, så de ikke fylder så meget til daglig. 🙂 Størrelsen på disse er 16,0 cm i dybden og 8,8 cm i højden. Prisen er 199 kr pr styk.

Jeg er virkelig ordensmenneske og med alle de små produkter, som nemt kan skabe rod eller blive væk, er det helt perfekt med disse skåle. Jeg deler dem gerne op i kategorier, så jeg har neglelakkerne i én, læbestifter i én og foundations og pudder i én. Det giver mig så meget ro i hovedet og jeg bruger mindre tid på at finde tingene. 🙂

Zone, opbevaring, badeværelse, kosmetik, makeup, skønhed

Og så er der selvfølgelig også de “rigtige” badeværelsesting som sæbedispenseren og tandbørstekruset. Den lille krukke foran med vatrondellerne er også en lille køkkenskål, men jeg synes det var lidt sjovt at bruge den til vatrondeller – mest fordi den er så pæn i den farve! Men ellers er den jo også perfekt til sukker eller andre småting.

Zone, opbevaring, badeværelse, kosmetik, makeup, skønhed

Tandbørstekruset (129 kr)  i farven Velvet Purple bruger jeg til gengæld til mine makeuppensler, eyelinere, mascara osv, fordi dette er for pænt til at gemme væk i badeværelsesskabet, til gengæld stiller jeg min tandbørste og tandpasta væk. Man er vel lidt æstetiker! 😉

Zone, opbevaring, badeværelse, kosmetik, makeup, skønhed

Det er lidt svært at se på et billede, men både kruset og sæbedipenseren (249 kr) er helt fløjlsagtige at røre ved. Der er puttet en særlig belægning på, som hedder Soft Touch og det føles næsten som fløjl eller velour.

Zone, opbevaring, badeværelse, kosmetik, makeup, skønhed

Afslutningsvis giver billedet oppe over et lille indblik i hvordan jeg har delt det hele op – og indrømmet, så er det jo selvfølgelig slet ikke nok med disse tre skåle til al min kosmetik. Men det fungerer perfekt til at samle mine favoritter i, som jeg bruger mest til dagligt. Og bliver jeg en dag træt af denne løsning, så er skålene jo stadigvæk super fine til madopbevaring i køkkenet.

Hvis du vil læse mere om andre designes fra Zone Denmark, kan du klikke her

Costume, Magasin, skønhedsfavoritter, 2017, makeup, hudpleje, hår, krop
Reklame

Skal vi mødes i Magasin den 31.august?

Udover at skrive på denne blog, laver jeg også et par andre ting ved siden af.  Et af dem er dette samarbejde med det dejlige modemagasin Costume og Magasin i København og Århus, som har spurgt om jeg som dommer vil hjælpe med at udvælge en masse skønhedsfavoritter. Og det vil jeg selvfølgelig gerne, men jeg har også brug for din hjælp! 🙂

Sådan foregår det

Jeg har sammen med Costumes chefredaktør Rikke Amtorp Christensen og skønhedsbrandansvarlig for Costume.dk Trine Oehlenschlæger udvalgt de skønhedsprodukter, som vi synes er de allerlækreste og bedste i hver sin kategori. Men mere må vi ikke bestemme, for så er det dig og de andre læsere, som skal stemme på jeres skønhedsfavoritter. Det drejer sig om alt fra parfumer, hårpleje, cremer, serum, kropsprodukter, mascara, neglelak, lipgloss, øjenskygger og hvad du ellers kan komme i tanke om af herligt dullegrej.

Så HVIS du har mulighed for at lægge vejen forbi Magasin Kongens Nytorv, d.31. august mellem kl.16.30 og 18.30, kan du møde mig og mine to søde dommerkollegaer, samt se de nominerede produkter.

Fra venstre Rikke Amtorp Christensen, mig og Trine Oehlenschlæger.

Derudover kan du også møde Magasins egne Beauty Shoppere, der giver deres bedste beauty-tips og guider dig igennem skønhedsfavoritterne. Og jeg kan love dig for, at de ved lidt af hvert. Ellers byder Magasin på et glas bobler, lækre treats og der vil være skønne aktiviteter samt goodiebags. Og når du stemmer, er du med i lodtrækningen om 4 gavekort a 2.500 kr stykket til Magasin.

Har du lyst til at stemme på dine skønhedsfavoritter, så klik på linket her og læs mere om hvordan og hvor du kan stemme.

Håber og glæder mig til at se dig! 🙂

Illum Beauty Hall, skønhed, Diptique, Foreo, Själ, Bioeffect, Hourglass, shopping, Costume, Silke Grane
Reklame

Kom til eksklusivt shoppeevent i ILLUM Beauty Hall med Costume – og mig!

Nu har du mulighed for at komme til et helt eksklusivt shoppevent i ILLUMs nye Beauty Hall med Costume og mig. Jeg vil denne aften byde velkommen og give dig lidt tips og tricks til de lækreste skønhedsprodukter i ILLUM Beauty Hall, som netop har åbnet et skønhedsmekka på over 1500 kvm. Her er nemlig nogle af verdens skønneste luksusmærker, de bedste parfumer, cremer, makeup og masser af oplevelser rundt omkring.

Illum Beauty Hall, skønhed, Diptique, Foreo, Själ, Bioeffect, Hourglass, shopping, Costume, Silke Grane

Diptique er et af de nye mærker, du nu kan få fingrene i.

Der vil være lækre hapser fra restaurant Maio fra ILLUM Rooftop, bobler, DJ og mulighed for små treatments på de forskellige counters.

Illum Beauty Hall, skønhed, Diptique, Foreo, Själ, Bioeffect, Hourglass, shopping, Costume, Silke Grane

Du finder også Bioeffect i ILLUMs Beauty Hall.

Derudover får du  en skøn goodiebag med hjem. (Jeg har ladet mig hviske i øret, at der er for langt over 500 kr i posen og at der blandt andet er noget fra La Mer med.) Og ellers er der oven i købet 20%rabat på dine skønhedsindkøb denne aften.

Illum Beauty Hall, skønhed, Diptique, Foreo, Själ, Bioeffect, Hourglass, shopping, Costume, Silke Grane

Hourglass er også nyt og uundværlig, hvis du vil have den smukkeste hud.

Sidst, men ikke mindst er her lidt praktisk info:

Hvornår: Torsdag, d.22.juni kl.17.00 – 19.00.

Hvor: Illums nye Beauty Hall i suteetagen.

Sådan tilmelder du dig: Det koster kun 100 kr at komme med til dette eksklusive arrangement og du kan tilmelde dig ved at klikke på linket her. Men du skal skynde dig, for det er efter først til mølle princippet.

Jeg håber, at du har lyst til at komme og bruge et par timer på at shoppe og hygge med Costume og mig. 🙂 Vi ses!

Illum Beauty Hall, skønhed, Diptique, Foreo, Själ, Bioeffect, Hourglass, shopping, Costume, Silke Grane

Hud, Makeup

Solpudder i særklasse

Dette må da være det ultimative luksuskøb, når det gælder solpudder! Sjældent har jeg set en smukkere solpudder end denne fra Tom Ford i sit helt enkle, glatte hvide look med en diskret guldkant. Der er dømt St. Tropez, hvis du spørger mig. Og ja, man kan altså godt se, at Tom Ford oprindeligt er uddannet arkitekt med den æstetik han har omkring alle sine produkter generelt.

Og ikke nok med, at The Ultimate Bronzer er smuk, så er den oven i købet stor. Som i virkelig stor (11 cm x 11 cm for at være helt præcis)! Så enten vælger du en stor håndtaske, så du også kan flashe denne skønhed, når du ude – eller også får den en fin plads forrest på badeværelseshylden. Den har også et kæmpe spejl i låget, hvis du vælger at tage den med dig, Men jeg kunne ikke lade være med at lægge den ved siden af en mindre håndtaske, så du kan fornemme størrelsen. 😀

Jeg er ret kritisk med solpudder, for ofte har de (efter min smag) for meget shimmer eller også bliver de enten for orange eller for brune. Og der synes jeg denne giver lige præcis den rette farve, nemlig en gylden, smuk glød, som bare blender sig naturlig ind i hudens egen farve. Den har en lillebitte smule “guldshimmer” i sig, men det er så lidt, at det bare får huden til at se sund og strålende ud. Farven, som hedder Gold Dust, kan også bygges op, konsistensen er meget let og oliefri og den skulle holde op til 10 timer.

Eneste ulempe er, at den er lidt hamper i prisen med sine 750 kr, men jeg vil vove at påstå, at du kan have denne solpudder i flere sæsonen uden at løbe tør. Så måske skal du blot se det som en god investering i din sommermakeup! 😉

Vil du købe denne smukke solpudder online, kan du få den på magasin.dk ved at klikke her. 

Hud, Makeup, Silkes favoritter, Test

Anbefaling til dit næste makeupkøb

En foundation er nok det eneste makeupprodukt, som man helst ikke skal kunne se, men som alligevel skal gøre en synlig forskel. Jeg kan allerbedst lide, hvis en foundation får huden til at stråle og se naturlig og sund ud.  Jeg har testet hundredevis af foundations via mit mangeårige arbejde som skønhedsredaktør og makeupartist, og det er altså virkelig noget jeg går op i. Når huden er pæn, så er grundlaget lagt for en flot makeup.

Jeg har gennem årene gang på gang oplevet, at mange af de lidt dyrere mærker har liiidt bedre foundations, når det gælder plejende ingredienser, dækkeevne og holdbarhed. Med alderen bliver huden ofte lidt mere tør og når der kommer små linjer, kræver det også, at en foundation skjuler dem og ikke lægger sig ned i folderne. Men her er faktisk én billigere en af slagsen, som jeg må anbefale videre.

Wake Me Up Foundation fra Rimmel, 30 ml, 100 kr.

I første omgang blev jeg tiltalt af navnet på denne foundation fra Rimmel, som hedder Wake Me Up og som er en lysreflekterende foundation med Vitamin C. Jeg kunne godt have undværet det orange låg, men nu er det jo indholdet og effekten, der tæller. Og wauw, denne foundation kan altså noget!!! For at vise dig, hvad jeg mener er her et før- og efter billeder, så du kan se, hvor fin og naturlig denne foundation lægger sig på huden.

Uden foundation

Med Wake Me Up Foundation fra Rimmel.

Den dækker de små røde karspræninger på kinder og næse, men lader stadigvæk huden skinne igennem, men du kan sagtnes få mere dækkevne, hvis du vil bygge den op på visse områder. Derudover får huden en rigtig flot glød grundet de lysreflekterende pigmenter, som bare giver en diskret “glow” til huden.  Jeg brugte et enkelt pump foundation til hele ansigtet og en smule af Wake Me Up Concealeren under øjnene. Concealeren dækker i øvrigt også naturligt og er nem at bruge med den lille skumgummiapplikator.

Konsistensen på foundation er cremet, men føles ikke tung på huden og så er det  et plus, at den indeholder en spf 20, så jeg er beskyttet i solen. Den farve jeg brugte hedder nr.201 Classic Beige. Hvis du har fået lyst til at prøve den selv, så klik her, for der er faktisk tilbud hos Matas på den lige nu. Så kunne du måske med det samme købe én, som passer til nu og så én til du får lidt mere kulør til sommer. Bare en idé. 🙂

Hår, Hud, Læber, Makeup, Øjne

Smykkedesigner Helle Vestergaard Poulsens skønhedsfavoritter

Helle Vestergaard Poulsen er kvinden bag smykkemærket Anni Lu, som nok er mest kendt for de fine perlearmbånd. Men jeg kan afsløre, at hun lige om lidt (udover alle de andre fine smykker hun laver) kommer med nogle fine, meget limited edition sweatshirts. Derudover vil du også finde t-shirts og det hun kaldet et Love net, men alt sammen limited edition, så du skal holde øje på Anni Lu’s egen hjemmeside. Men for mig har Helle også altid været ekstremt inspirerende, når det gælder tøj og skønhed, så det var oplagt at lokke hende til at fortælle om sine skønhedsfavoritter her.

Helle Vestergaard Poulsen er designer og indehaver af smykkebrandet Anni Lu.

Hvad er dine top 5 mest købte skønhedsprodukter? 
1. Laura Merciers Tinted Moisturizer. Jeg køber altid to. En oil-free og en almindelig til sommer og vinter og altid i to forskellige farver, da min hud jo er lidt lysere om vinteren. Jeg blander dem også nogle gange. Den er så lækker og dækker ikke rigtigt, men udjævner bare overfladen helt naturligt. Og bonus, der er SPF20 i.
2. Tromborg Lip Cheek Eye i farven Misty Brown. Den kan jeg ikke undvære. Farven er helt naturlig og giver den smukkeste glød i ansigtet, så jeg ser lidt mere frisk ud. Jeg bruger den på kinderne til hverdag og også på øjnene, hvis jeg skal ud. Den er tilpas cremet og det er perfekt til min hud. Og jeg VED, at den også er en favorit blandt nogle af Danmarks bedste makeupartister.
 
3. Almay neutral deodorant. Jeg købte den tilfældigt i New York og det er den bedste deodorant jeg nogensinde har brugt. Den dufter ikke og den holder mig sved- og lugtfri hele dagen. Man kan desværre ikke købe den i DK, så når jeg er i USA eller kender nogen der skal der til, spørger jeg om de vil købe lidt med hjem til mig.
 
4. Produkter fra Beauté Pacifique. Jeg kan ikke kun nævne et, da jeg bruger både creme og serum til ansigt og krop.
 
6. En tørshampoo fra Daviness, som hedder Volume Creator. Den er så god og virkelig smart. Jeg har brugt tørshampoo i virkelig mange år og prøvet rigtig mange. Den bedste til dato og egentligt en hårpudder til at skabe volumen. Man kan købe en smart børste med et etui, man hælder pudderet i og så pensler man det ned i hårbunden. Det betyder også, at man nemt kan have den med i håndbagagen på rejser.
 
7. Escentric Molecules – Molecule 01 – det er bare blevet min duft. Jeg har det generelt meget svært med dufte, men denne har jeg købt igen og igen igennem mange år. Den er vildt lækker og jeg har fået mange komplimenter for den.
 
Hvad har du altid med i din håndtaske?
La Mers Lip Balm. Den er SÅ lækker og fugter læberne på en måde hvor du ikke skal ‘tanke op’ flere gange dagligt. Og så har den en skøn og neutral duft og smag og fylder intet i tasken. Jeg har den ALTID med mig. Og så Chubby Stick i Two Ton Tomato fra Clinique. Farven er helt rigtig og kan tones efter anledning.
Hvad går du mest op i, når det gælder din skønhedspleje?
At det er nemt og at det virker for mig. Jeg elsker 2-i-1 produkter. Til hverdag bruger jeg ikke specielt meget tid på pleje, hvilket er lidt underligt, for jeg har altid elsket skønhedsprodukter og jeg køber egentligt også en del, men jeg finder hurtigt ud af hvad der virker for mig og det er oftest det, der går lidt stærkt. Rensevand til at fjerne makeup. Ansigtsolie der vaskes af i badet og ansigtscreme i en let konsistens. Nogle gange med serum under.
Hvilket skønhedsprodukt har været den største overraskelse for dig? 
Min mor brugte en creme fra Beauté Pacifique og jeg kan huske jeg spurgte hende om hvad hun havde gjort ved sin hud (vi havde ikke set hinanden i nogle mdr). Det var bare den creme hun havde brugt. Jeg har aldrig troet på, at en creme kan gøre sådan en forskel, men det var helt tydeligt. Jeg har selv brugt den siden. Jeg kan ikke se samme forskel på mig selv, fordi jeg jo kigger på mit eget ansigt hver dag, men jeg har fået en meget rolig hud, som jeg selv er glad for.
Hvad bruger du flest penge på? 
Produkter i pæn emballage. Eller hvis jeg læser om et nyt produkt. Så går jeg all-in. Det er lidt dumt, for jeg ved efterhånden hvad jeg kan lide og hvad der virker for mig, men man kan jo blive overrasket og finde en ny favorit. Og så bruger jeg penge på god shampoo. Lige nu er jeg blevet helt nysgerrig på produkterne fra Glossier. Emballagen er så fin og det hele lyder super lækkert. Men de sender desværre ikke til DK endnu. Jeg har lige bestilt deres Balm dot com – det eneste produkt de forhandler på net-a-porter. Den kommer idag og jeg glæder mig til at prøve den.
Hvor køber du dine skønhedsprodukter?
Jeg køber oftest Beauté Pacifique i Matas, da de ofte har gode tilbud på det. Ellers på rejser. Jeg elsker de franske apoteker. Og er det noget helt nyt jeg skal prøve, bestiller jeg det online.
Hvad er dit mest uundværlige produkt?
Hvad er det bedste skønhedstip du selv har fået og stadigvæk bruger?
At tegne med eyeliner/kohl på den øverste våde kant i øjet. Det får øjenvipperne til at se kraftigere ud og giver et fint og intenst look uden at se for makeuppet ud. Jeg læste det i et Britisk Cosmopolitan for mange år siden og jeg har gjort det lige siden. Det giver sådan et lidt Helena Christensen look. Hun ligner en der gør det, men det gør hun ikke – for jeg har mødt hende og set hende helt uden makeup. Hun er så lækker og har de smukkeste øjne.
Hud, Makeup, Øjne

5 makeupfejl, som får dig til at se ældre ud

Det er de små detaljer, der gør hele forskellen om en makeup fungerer eller ej. Specielt når du bliver ældre er der et par ting, som er værd at huske på. Her er fem fejl, som kan gør dig ældre end du er – men også fem tips til hvad du kan gøre istedet for.

For meget foundation

Jo ældre du bliver, jo mere skal du holde igen med din foundation. Et tykt lag foundation fremhæver rynkerne og får dig til at se kunstig og maskeagtig ud. Brug en let foundation, som optisk visker de små rynker ud og som giver en smule glød. Brug den kun der, hvor din hud har brug for at blive dækket. En af min egne favoritter er Luminous Silk Foundation fra Giorgio Armani. Den er helt let og flydende i konsistensen og kan ikke mærkes på huden. Den har en medium dækkeevne og så indeholder den små lysreflekterende partikler, der får huden til at se sund og strålende ud. Den er oliefri, så den har en god holdbarhed og giver masser af fugt.

Tynde bryn

Vidste du , at fyldige bryn og lange øjenvipper giver et mere ungdommeligt udtryk? Hvis du ikke er født med nogen af delene fra naturens hånd, kan du hjælpe det lidt på vej. Der findes nemlig serum til vipper og bryn, som stimulerer hårvæksten – og det virker! M2 Brow Eyebrow Renewing Serum har været min absolutte favorit til brynene og min erfaring er, at det tager lidt cirka 6 uger at få brynene til at blive mere fyldige. (Det går lidt stærkere med vippeserum til vipperne). Jeg ved godt, at det serum er lidt dyrt, men det holder i omkring 6 måneder og faktisk er der tilbud hos Matas lige nu, hvis du er hurtig.

Gammel mascara

Når din mascara er ved at være brugt op, bliver den ofte mere tør. Og intet kan få dig til at se mere træt (og ældre) ud end en mascara, der sætter sig i tørre klumper på vippehårene. Min mascara holder som regel i et par måneder før den skal skiftes ud. Hvis du skal ud og købe en ny, vil jeg lige anbefale min favoritmascara, som lige nu er Grandiôse Mascara fa Lancôme. Lov mig at prøve den, hvis du ikke har gjort det allerede! Børstehårene er i plast, som gør det nemt at fordele mascaraen ensartet og skille vipperne flot ad. Og så gør krumningen på selve mascarabørsten det supernemt at skubbe vipperne opad for et flot svaj.

Se også hvordan du kan genoplive din gamle mascara ved at klikke her!

Pudder

For mig at se er pudder den største synder, når det handler om makeup, der får os til at se ældre ud. Jeg ser mange ansigter rundt omkring, som grundet et ordentligt lag pudder ser 10 år ældre ud. Jo ældre du bliver jo mindre pudder skal du bruge, for det sætter sig big time i rynkerne. Hvis du ikke kan undvære det helt, så nøjes med kun at lægge det, der hvor du skinner. Det gør en kæmpe forskel! Alternativt kan jeg virkelig anbefale de der små ark Pureness Oil Control Blotting Paper fra Shiseido, som suger overskydende fedt op fra huden og som samtidig holder huden mat – uden at du behøver at brug lag på lag pudder. Det er Så meget pænere og huden ser levende og naturlig ud.

Tør hud

Selv den bedste foundation kan ikke skjule, når huden inden under er tør og mangler fugt. Så husk at skrubbe din hud mindst én gang om ugen for at fjerne de døde hudceller og få en friskere glød i huden. Din hud kan også meget bedre optage den efterfølgende creme bagefter. Skal du kun have én nærende creme og intet andet, kan jeg anbefale

Klik herhvis du vil læse hvilken ansigtsskrub jeg anbefaler!

Hud, Silkes favoritter, Test

Imponerende ansigtsolie til få penge

Hvis man kan kalde en ansigtsolie underspillet, så må det være denne Ansigtsolie fra Pudderdåserne, som har givet mig noget af en overraskelse. For der står ikke ret meget om olien på emballagen, andet end at den fugter, beskytter og mindsker rynker. Men hold nu op, hvor jeg synes den kan meget mere! Stjerneingrediensen i olien hedder Matrixyl 3000, som har en dokumenteret effekt på genopbyggelsen af kollagen og elastin i huden  – og dermed altså have en udglattende effekt på rynker. Den siges endda at have større effekt end retinol, som indtil har været det stærkeste kort, når du vil modarbejde rynkerne i huden.

Jeg har kun brugt disse to produkter om aftenen.

Duften

Olien er parfumefri, hvilket er et stort plus med tanke på alle dem, som lider af parfumeallergi. Men den har en lillebitte duft af ingrediensen havtorn og hybenkerneolie, som kan dufte en smule syrlig i det, men absolut ikke noget som gør noget og duften forsvinder efter få minutter. Havtorn-ekstrakten gør i øvrigt også, at olien har en gylden farve.

Konsistensen

Ærligt, så bryder jeg mig egentlig ikke om at bruge en olie direkte på huden (jeg plejer at blande nogle dråber i min creme), da jeg synes de kan blive for fede og klistrede – selv til min let tørre hud. Men det var faktisk slet ikke tilfældet med denne olie – jeg er helt vild med konsistensen, som nærmest virker som en mellemting mellem en fed serum og en olie. Den er nem at fordele og trænger også meget hurtigt ind i huden og føltes på ingen måde fedtet. Det har ikke været nødvendigt at bruge creme ovenpå. Et ekstra plus er, at olien har en lille pumpe, som gør det nemt at dosere mængden. For mit vedkommende var det nok med to pump til hele ansigtet.

Sådan brugte jeg den

Jeg har testet olien sammen med Pudderdåsernes Alt i en makeupfjerner og det er de to eneste produkter, som jeg har brugt hver aften. Makeupfjerneren er jeg også vild med, for den kan både nappe øjnemakeup og rense huden meget effektivt på en blid og skånsom måde. Det er bedst lige at lade makeupfjerneren virke på øjnene i nogle sekunder med to vatrondeller, så opløser den mascaraen og gør det nemt at fjerne den. Men den hverken svier i øjnene og så indeholder den hyaluronsyre, som giver fugt til huden.

Resultatet

Det er ret vanvittigt, men jeg synes allerede efter den første nat, at jeg vågnede op med en blød, glad (ja, jeg mener glad, ikke glat) og smidig hud. Selvfølgelig forsvinder rynkerne ikke over night, men jeg kunne se, at min hud bare havde det rigtig godt og rart. Som efter en god nats søvn. Denne olie forbliver klart fast inventar i mit badeværelsesskab og jeg vil varmt anbefale den til alle, som ikke har fundet den rette olie endnu.

Hår, Hud, Læber, Øjne, Test

Det vidste du (måske) ikke om kokosolie

Udover at lave mad med kokosolie er det blevet mere almindeligt at bruge den som et skønhedsprodukt – og et billigt et endda! For at finde ud af hvad der rent faktisk virker har jeg testet lidt forskellige ting af med kokosolien, især var jeg spændt på at finde ud af om den virker som deodorant –  og det at bruge kokosolie som skønhedsprodukt har virkelig været en interessant test for mig.

For lige kort at sige noget  generelt har min erfaring været, at man behøver at bruge meget mindre end man tror. Så start med at bruge lidt ad gangen, for ellers kan det nemt blive en meget fedtet affære.

Kokosolie er kendt for sine mange sunde egenskaber, når det gælder kost og har en naturlig antibakteriel effekt, indeholder den helende antioxodant Vitamin E, samt er spækket med gode fedtsstoffer. Så egentlig ingen grund til ikke at bruge kokosolie uanset om det er i kosten eller til visse skønhedsrutiner.

Jeg har brugt Organic Coconut Oil fra Green Choice til min egen test. Den koster 40 kr for 400 gr.

Jeg har brugt Organic Coconut Oil fra Green Choice til min egen test. Den koster 40 kr for 400 gr.

Som makeupfjerner

Da min kokosolie er fast i konsistensen har jeg brugt en lille teske til at tage den op på en vatrondel med og så brugt den direkte på øjnene. Den fjerner seriøst AL øjenmakeup med lethed, selv vandfast mascara og rød læbestift ryger lige af. Som rens på huden er den også fin, men jeg vil anbefale at vaske den af med en lille vaskeklud, ikke kun skylle den af med vand. Det gav mig følelsen af at være renset helt.

Som fugtgiver til ansigt, læber og krop

Igen skal jeg understrege, at man skal bruge meget lidt ad gangen. Om aftenen fungerer den fint og ansigtet føles lidt fedtet, det er som om olien bliver noget længere liggende på hudens overflade og næsten morgen i badet kan jeg stadigvæk mærke den på huden. Men huden har det dejligt og virker blød og fugtmættet bagefter. Til gengæld synes jeg ikke, at den fungerer under min foundation, for så skøjter det hele bare rundt og makeuppen sidder ikke ordentligt på huden bagefter. På læberne er det fint, men igen så føler jeg, at den ligger ovenpå huden og ikke trænger helt ned. Men det er et godt alternativ, hvis man ikke lige har andet ved hånden. Til gengæld synes jeg, at kokosolien fungerer rigtig godt på tørre ben, arme, albuer osv – det er som om olien har nemmere ved at trænge ind i huden på kroppen. Den følte heller ikke klistret, men jeg brugte den også med måde og fik den blødeste, fine hud af det.

Som aftersun

I sommers fik jeg den anbefalet som en after-sun af en veninde  og jeg endte faktisk med at bruge den, fordi jeg en dag var blevet lidt rød på mine skuldre. Den køler ikke, men den fik dulmet rødmen, fugtet huden og næste dag var det røde helt væk. Genialt!

Som deodorant

Jeg havde læst dette tip i en tråd på Facebook, hvor det handlede om den bedste deodorant og jeg synes helt ærligt, at det lød temmelig ulækkert og klistret at smøre kokosolie i armhulerne. Når det kommer til det område er jeg lidt pernittengryn, for armhulerne skal for mit vedkommende det helst være hårfri, bløde, tørre og lugtfri. Jeg er også meget specifik, når det kommer til deodoranter, som virkelig kan holde mig velduftende hele dagen. Kokosolien blev duppet i armhulerne med en kleenex lige efter badet, jeg brugte kleenex’en for at jeg ikke fik for meget på. Og den første overraskelse var, at det slet ikke føltes fedtet og det fedtede heller ikke på tøjet efterfølgende. Men jeg er totalt overrasket over, at jeg i slutningen af dagen ikke havde antydningen af lugt i armhulerne. Der duftede bare rent og dejligt. Den virker virkelig og holder svedlugten væk, og helt ærligt – det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg ved til gengæld ikke, om den kan holde armhulerne tørre, hvis man har tendens til at svede meget, men det kan du jo selv teste af derhjemme, hvis du tør.

Som hårpleje

Hvis nogen af jer har en bedre måde at gøre dette på, så skriv endelig, for det virkede ikke super godt for mig. Jeg har teste den på to måder, den er var at komme kokosolien i det tørre hår og lade det virke natten over og den anden måde var at bruge det som hårstyling i spidserne til sidst. Den første måde synes jeg var en fedtet omgang og ikke en særlig lækker følelse at gå i seng med olie i håret. heldigvis havde jeg dog kun brugt olien i længderne, for jeg synes at olien var rigtig svær at vaske ud af håret igen. Bagefter virkede mit fine hår tungt og klasket og den følelse varede ved til jeg havde vasket håret nogle gange – så jeg foretrækker bestemt en rigtig hårkur fremadrettet. Det var lidt bedre kun at bruge olien i hårspidserne, som blev bløde, glatte og samlede de små strithår. Men alt i alt tror jeg, at jeg vil fremover vil undgå at bruge den i håret og holde mig til rigtige hårprodukter.

Hår

Kender du den grå udgroning?

Jeg har i mange år fået lyse striber i håret – af to årsager. 1 – fordi jeg synes min egen leverpostejfarve er ret kedelig, og 2 – fordi mit hår er meget fint og det giver håret lidt mere løft og fylde. Og når jeg ind imellem har kastet mig ud i andre farver, så har det ikke føltes helt rigtigt og jeg er altid endt med at blive lyshåret igen. Men de senere år har der sneget sig nogle nye, grå hår ind i håret, hvilket er fint i forhold til at jeg bliver 46 år lige om et øjeblik – men de grå hår ses nu endnu tydligere i min mørke udgroning og det hele clasher endnu mere med resten af mit lyse hår.

Her er den onde sandhed. En stor leverpostejfarvet udgroning med “naturlige” grå striber og lyse striber i længderne. Jeg er ikke helt parat til at gå med det grå, men for at lette overgangen fra de lyse striber til en mere naturlig hårfarve har jeg fået hjælp af Rie fra Salon Saco i København

foer-billede-haar-graat-haar foer-billede-graat-haar foer-billede-graat-haar-2

For at min udgroning fremover ikke er for voldsom, anbefaler Rie, at hun lægger mine lyse striber med større afstand. Det gør, at min egen naturlige hårfarve blander sig mere og mere med de lyse striber og at udgroningen ikke bliver for markant, men blødere.  På den måde kan jeg også trække den lidt længere med at få lavet striber og skåne håret lidt. Derudover skal de lyse striber have en kold, sandfarvet tone, endelig ikke varme eller gyldne toner, så de blender bedre sammen og matcher med mine naturlige kolde, grå.

Afsluttende anbefaler Rie at lægge en Illumina Glossing fra Wella henover hele håret for at samle farven og give det mere dybde. Det meget lyse hår kan nemlig godt have tendens til at se lidt gennemsigtigt ud. Glossing er ikke det samme som en toning, en glossing indeholder mere pleje, giver mere glans, da den er lysreflekterende og holder op til 30 hårvaske. (Prisen for sådan en varierer lidt efter hårlængde, men ligger hos Saco mellem 250 kr – 400 kr).

Denne glossing kan også godt redde dig, hvis du ikke har tid eller råd til den helt store tur hos frisøren, så brug den ind imellem som en glansgivende opfrisker på din hårfarve. Den dækker ikke de grå hår, da farven er mere transparent, men komplimenterer din egen hårfarve på en smuk og naturlig måde.

produkter-kevin-murphy-moroccanoil-shue-uemura-graat-haar-frisoer-saco

Rie tørrede håret med en stor rundbørste, som giver løft helt nede ved hovedbunden (det gør jeg faktisk også selv derhjemme). Rie brugte en volumengivende hårmousse fra Moroccanoil i det fugtige hår, og denne hårmousse hverken klistrer eller gør håret stift. Bare masser af luftighed og bounce i håret.

Derefter tørrede hun håret med en stor rundbørste, som giver løft helt nede ved hovedbunden, det gør jeg faktisk også selv derhjemme. Og for at give den sidste finish med endnu mere glans brugte hun Kevin Murphys fine guld shimmer spray, som kun må bruges på god afstand, så håret ikke klasker.

Til sidst blev de slidte spidser klippet, så håret ser sundere og tykkere ud. det var tiltrængt, som I sikkert kan se på billederne nedenfor. 🙂  Udgroningen er væk, hårfarven er blevet mere kold og min egen farve blendet mere ind. Jeg er super tilfreds med resultatet.

efterbillede-graat-haar-blondt-haar-udgroning-frisoer-saco-1 efterbillede-graat-haar-blondt-haar-udgroning-frisoer-saco-2 efterbillede-graat-haar-blondt-haar-udgroning-frisoer-saco-3

 

Hud, Silkes favoritter

Mit trick til bedre hud indefra – og det virker!

For  efterhånden mange år siden hørte jeg om denne energigivende vitamin-brusetablet Berocca Performance igennem en anden skønhedskollega, som fortalte at mange modeller brugte den i udlandet. Brusetabletterne indeholder blandt andet Vitamin B2, B3, B5, B12, Vitamin C, zink og magnesium, som tilsammen modvirker træthed og er egentlig det, som de er kendte for. Men de har vist sig at have en anden rigtig god bivirkning på huden og som var grunden til, at den blev populær blandt modellerne – og det måtte jeg selvfølgelig straks afprøve! Dengang kunne man ikke få Berocca i Danmark, så jeg købte dem mest på udenlandsrejser. Siden har de heldigvis fået dem hos blandt andet Matas, som i øvrigt tit kører gode tilbud med dem, samt flere helsekostbutikker og også nogle supermarkeder.

 

Jeg har taget en brusetablet i et stort glas vand til min morgenmad hver eneste dag lige siden – og jeg kan slet ikke undvære dem mere. For én ting er, at jeg føler mig mindre træt, når jeg får en daglig tablet, men det er virkelig sandt at huden bliver pænere af den. Det er ikke noget, jeg kan se fra den ene dag til den anden, men jeg kan faktisk set det allerbedst, hvis jeg er løbet tør og ikke lige har fået mit daglige tilskud i nogle dage- pludselig kan jeg se, at min hud bare ser mere træt og grå ud.  Det er også som om huden nemmere får udbrud, urenheder og små irritationsprikker i stressede perioder, hvis jeg ikke tager min Berocca. Hudtonen virker mere klar og så er Vitamin C jo en anerkendt antioxidant, som stimulerer hudens dannelse af elastiske fibre i bindevævet og  hjælper også til en hurtigere opheling af sår og skader. Så hvis du føler dig lidt træt eller måske bare gerne vil give din hud et godt boost indefra, så kan jeg kun varmt anbefale dig at prøve disse brusetabletter.

large_berocca_15brusetabletter

Jeg plejer at drikke dem med appelsinsmag og synes faktisk, at de smager faktisk glimrende (for jeg kan godt være lidt sart, hvis smagen bliver for kunstig). De indeholder ikke sukker, så selvom du er på kur eller bare gerne vil være sukkerfri, kan du sagtens bruge dem. Jeg ved, at den findes i flere smagsvarianter i udlandet, men herhjemme har jeg kun fundet den med appelsinsmag, hvis du er interesseret i at prøve en anden smagsvariant.

 

Foto: Istock
Makeup, Øjne

Makeuptips til dig, der bruger briller

Jeg er lige begyndt at bruge briller, da jeg – stik modsat de fleste andre i min aldersgruppe – er blevet nærsynet. Og selvom jeg også har kontaktlinser, så kræver det nu, at har jeg bruger læsebriller sammen med linserne. Jeg kan godt lide at bruge begge dele, hvilket fik mig til at tænke lidt på, hvordan man skal sminke sig  bedst i forhold til at glas og brillestel er mere markante. Mine briller på billedet er i øvrigt nogle af de der billige håndkøbsbriller fra Matas og jeg har fået vildt mange komplimenter for dem.

silke

 

Når du bruger briller, gælder det efter min mening om at holde makeuppen enkel. Det handler slet ikke om at bruge mere makeup, bare fordi du bruger briller, men mere om den rette teknik og farvevalget. Briller tiltrækker nemlig opmærksomhed til øjnene og derfor synes jeg ikke, at du skal overdrive med øjenmakeuppen, men hold den naturlig med følgende tips til:

Er du nærsynet, så vil dine brilleglas få øjnene til at se lidt mindre ud, så det gælder om at fremhæve øjnene. Gå efter lyse farver som beige, nude, sand til selve øjenlåget, det giver lys og åbner øjet. Da brillestel og glasset godt kan sluge lidt af farverne, kan du markere øjet med en mørkere skygge i globelinjen (der hvor du med fingeren kan mærke brynbenet gå ind lige over øjenæblet). Du kan godt bruge en lidt mørkere nuance på den yderste del af øjelåget, hvis du ønsker lidt mere markante øjne. En eyeliner vil også være med at gøre øjet optisk lidt større, læg den helt tynd langs vippekanten fra midten af øjet og ud, hvor den bliver en smule tykkere i enden. Hvis du ikke er vant til at bruge eyeliner, så kan du også gøre det med en øjenskygge langs vippekanten. Den er lidt blødere i udtrykket og nemmere at styre – og er faktisk det jeg selv gør til hverdag.

Er du langsynet, så vil dine brilleglas gøre dine øjne større – især med en høj plusstyrke. Her er det vigtigt at huske på, at brilleglassene viser alle detaljer  i din makeup mere tydeligt. Så sørg for at lægge din øjenskygge meget omhyggelig, så den bliver ensartet på øjnene. Du kan med fordel bruge lidt mørkere nuancer i din øjenskygge, da det optisk vil trække øjet lidt tilbage og mindske øjnene bag brilleglassene. Og endeligt er det vigtigt, at du sørger for at gøre din eyeliner meget tynd og fin langs vippekanten, da det ellers ender op med at ligne store bjælker. Men bruger du en meget markant brillemodel, som den jeg selv har på på mit billede, kan du godt gøre eyelineren en smule kraftigere.

Ekstra tips!

Sørg for at dine bryn er velplejede. Pluk dem i form, fyld brynene ud med farve, hvis der er huller og giv dem en smule farve, hvis du har mørke briller. Definerede bryn sørger for at give hele ansigtet et løft.

Du ved det jo godt, men mascara åbner øjet, så flotte, lange øjenvipper med fylde får øjet til at synes større, så gå efter en længde- og volumegivende mascara, hvis du er nærsynet. Her vil jeg anbefale Lancômes mascara Hypnôse, som virkelig kan bygge vipperne flot op.

 

hypnose

 

Til dig, der er langsynet vil jeg anbefale en masacara, som giver et fint, tyndt lag mascara, da sammenklumpede vipper ses tydeligere med dine brilleglas. Her kunne du prøve denne mascara fra Jane Iredale, som giver et mere naturligt resultat og plejer vipperne samtidig.

 

jane-iredale

Foto på forsiden:istock

Foto: istock
Øjne, Silkes favoritter

Denne får din øjenmakeup til at holde

Jo ældre jeg bliver jo mere føler jeg, at min øjenmakeup forsvinder i løbet af en dag. Jeg ved ikke, om det er fordi øjenlågene er blevet lidt tungere og dermed kan de “svede” lidt mere, men i hvert smelter eyeliner eller øjenskyggen bare stille og roligt væk. Tilbage er nogle striber af øjenskyggen, som har sat sig i folderne. Vandfast makeup er den ene løsning, men for det første kan det være svært at arbejde med, da man skal være lynhurtig og lægge den før den tørrer. For det andet kan man ikke få alt i vandfast, og så kan jeg bedst lide, at jeg let kan fjerne makeuppen igen.

For et års tid siden begyndte jeg så at få øjnene op (i ordets bogstaveligste forstand) for primer til øjnene – og nu kan jeg slet ikke holde op med at bruge den både til daglig eller hvis jeg skal til fest. En primer fungerer lige som en base til din øjenmakeup, den skal lægges på hele øjenlåget. Husk at komme primeren helt ind til vippekanten, hvis du bruger eyeliner! En primer er en smule cremet i det, men tørrer ind på øjenlåget og giver en meget holdbar base til din makeup. Og jeg mener seriøst holdbar. Til dagligt bruger jeg som regel en øjenskygge som eyeliner langs vippekanten og efter jeg er begyndt at bruge en primer under, holder den fra jeg lægger den på kl.07 om morgen til jeg skal have den af om aftenen.

Der findes efterhånden en del primere til øjnene, men min storfavorit er Eye Shadow Primer Potion i farven Original fra Urban Decay. Den er nærmest den hellige gral indenfor primere og jeg kan godt forstå hvorfor. Den har en lille skumgummiapplikator, så du rigtig nemt kan fordele primeren og komme helt ind i de små kroge ved øjnene. Farven Original er nærmest lidt hudfarvet og gør øjenlågene helt ensartede i farven, som igen får din øjenskygge til at træde bedre frem. Men det bedste er, at den virkelig kan få min øjenmakeup til at holde og holde og holde.

Har du selv fået lyst til at prøve den, så kan du købe den her.

 

Foto på forsiden:istock