-->
Browsing Tag

pudder

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder
Anmeldelse, Hud

De smukkeste highlighter til kinderne

Jeg har alle dage elsket highlighter, så for mig er det et must hvis makeuppen skal have den sidste prik over i’et. Der skal ikke ret meget til før du får en effekt, det vigtigste er at du får lagt den, så den gør mest muligt for din hud. 🙂

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Få den rigtige highlighter til din hud

Mange voksne kvinder kan være en smule nervøse for den highlighter grundet myten, at den fremhæver rynker. Det kan den også gøre, hvis du har en med meget store glimmerpaertikler i, for så ser du dem helt tydeligt på huden og de har nemlig tendens til at finde rynkerne og sætte sig lige dér. Og det synes jeg ikke er meningen med den, tværtimod – den skal ses, men uden at kunne ses. Huden skal bare have den der flotte glød og ser strålende smuk ud.

Det bedste tip jeg kan give til highlighter! Brug en bred, blød pensel og læg den på toppen af dine kindben og lad den så gå op OVER brynet  – ikke under, for så får du det der 80’er look med highlighter under brynet. Læg den som et stort C, så den lægger der hvor lyset rammer dit ansigt. det giver det mest naturlige og blød look, som jeg i hvert fald bedst kan lide det. Så er dét på plads og nu til tre virkelig smukke highlightere, jeg lige vil vise dig. 🙂

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Læg highlighteren i et stort, blødt C ligesom stregen på billedet. På vipperne har jeg i øvrigt Colossal Big Shot mascara fra Maybelline og på læberne en Velvet Matte Lip Pencil i farve Toundra, som var med i et lille, smukt julekit  med toilettaske og fire farver til læberne fra Nars, som hedder Man Ray.

Den første er fra gode, gamle Mac og hedder Face Powder i farven Happy Go Dazzlingly, som er en limited edition. Den giver en mellem-guldfarvet glød til kinderne og superfin til 225 kr.

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Næste smukke guldpudder er denne fra et mærke, jeg slet ikke kendte. Den hedder Beyond Powder i farven OMG fra mærket Illamasqua. Da jeg lige kiggede på deres instagram tænkte jeg, at det nok SLET ikke var noget for mig, for makeupperne var alt for vilde og testeragtige til min smag. Men denne pudder er altså noget specielt, den er mikrofin og farven er en “nude guld” som passer perfekt til min blege vinterhud. Det er også den jeg har på på billedet oppeover, men svær at se på billedet. Den er meget naturlig og giver en blød glød, som også er god til hverdag.

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Sidste pudder er Overexposed Glow Highlighter i farven Double Take fra Nars. Den koster 325 kr og fås hos Sephora. Den er til dig, som virkelig gerne vil give den gas med en smuk, skinnende hud. Den giver mere guldshimmer på huden end de to andre, men den er jeg altså også ret vild med og skal prøve den af til ALT for damernes julefrokost på næste fredag. Og så er jeg tosset med de små guldmunde, som er printet ind i pudderet. Så fin altså!

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Colorescience, sunforgettable, pudder, solbeskyttelse, spf 50
Anmeldelse, Hud

Genial solbeskyttelse i pudderform

Kender du det med at blive overrasket af solen, når man lige sidder der og hygger sig på en café? Og så er det, at man ikke lige fik smurt solbeskyttelse på hjemmefra. Jeg er i hvert fald ikke altid så tjekket at huske at bruge solcreme hver dag året rundt. Til gengæld har jeg. nu fundet mit redningsprodukt, som er denne fuldstændnig geniale pudder Sunforgettable Brush-On Sunscreen spf 50 fra Colorescience.

Colore Science, sunforgettable, pudder, solbeskyttelse, spf 50

Først og fremmest er den lige til at have i håndtasken, så nu er der ikke flere undskyldninger for ikke at huske solbeskyttelse. Den fedter ikke, men giver en mat finish (så den kunne også bruges på en mand) og kan lægges direkte henover din makeup eller bruges alene. Denne solbeskyttende pudder er baseret på rene mineraler og er dermed hudvenlig, helende og beskyttende i ét. Den fås i fire gængse farver, min farve hedder Medium og er god til en let gylden hudtone.

Colore Science, sunforgettable, pudder, solbeskyttelse, spf 50

Selve pudderet er inde i en beholder med en indbygget pensel i toppen. Penslen kan trækkes ud, når du skal bruge den og så skubbes tilbage og sættes låg på, så den ikke drysser i tasken. Det er en god idé lige at køre penslen rundt på håndryggen nogle gange inden du bruger den første gang, på den måde får du lige aktiveret at pudderet kommer ned i penslen.

Colore Science, sunforgettable, pudder, solbeskyttelse, spf 50

Denne pudder har allerede vundet en pris og det forstår jeg virkelig godt, for det er da smart at man ikke skal fedte rundt med solcreme, når man allerede sidder med makeup på og er blevet overrasket af solen. Og så er det rart, at jeg helt målrettet kan bruge den der, hvor der er behov for solbeskyttelse, som for eksempel ansigt og brystkasse.

Sunforgettable Brush-On Sunscreen spf 50 fra Colorescience fås desværre ikke så mange steder endnu, men jeg fandt denne hos Aglaia Klinikken på Østerbro. Men hvis du ikke har mulighed for at tage forbi der og købe en, kan den fås online hos Sephora ved at klikke her. 

MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden
Hud, Makeup

Denne pudder får din hud til at stråle

Normalt bruger jeg ikke så meget til pudder, fordi jeg synes at det nemt sætter sig i rynkerne. Men når det gælder en solpudder, en blush eller en pudder, som kan få min hud til at stråle – så er jeg på! Og jeg må med det samme anbefale denne virkelig skønne multifarvede pudder Pearlmatte Face Powder fra MAC.

MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden

Pearlmatte Facepowder koster 275 kr.

Ikke alene ser den så fin ud med det yndige blomsterprint, men farverne i den er også gode når de bliver blandede. Selve farverne er meget bløde toner af lysegul, koral, en rosa, lilla og en gyldenbrun. Der er ingen glimmer i denne pudder, men en diskret shimmereffekt (lidt a la perlemor), som også fungerer de steder hvor der er lidt rynker. Når du kører penslen hen over alle farverne får du en blid ferskenfarvet nuance, der bare giver huden et lidt varmere skær. Den er sindsyg flot!!!

MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden

De blandede farver ser sådan ud på huden.

Jeg har mest brugt denne pudder på toppen af mine kindben og næseryggen, men den vil også være fin i hele ansigtet, samt på halsen og decolleté. Den gør, at huden stråler uden at det ligner en diskokugle, men bare helt sofistikeret og lækkert som en sund hud. Du kan bruge hvilken som helst pensel til den og du behøver ikke at være så forsigtig med, hvor du lægger den. Et must til sommermakeuppen, hvis du spørger mig! 🙂

MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden

Hud, Makeup, Øjne

5 makeupfejl, som får dig til at se ældre ud

Det er de små detaljer, der gør hele forskellen om en makeup fungerer eller ej. Specielt når du bliver ældre er der et par ting, som er værd at huske på. Her er fem fejl, som kan gør dig ældre end du er – men også fem tips til hvad du kan gøre istedet for.

For meget foundation

Jo ældre du bliver, jo mere skal du holde igen med din foundation. Et tykt lag foundation fremhæver rynkerne og får dig til at se kunstig og maskeagtig ud. Brug en let foundation, som optisk visker de små rynker ud og som giver en smule glød. Brug den kun der, hvor din hud har brug for at blive dækket. En af min egne favoritter er Luminous Silk Foundation fra Giorgio Armani. Den er helt let og flydende i konsistensen og kan ikke mærkes på huden. Den har en medium dækkeevne og så indeholder den små lysreflekterende partikler, der får huden til at se sund og strålende ud. Den er oliefri, så den har en god holdbarhed og giver masser af fugt.

Tynde bryn

Vidste du , at fyldige bryn og lange øjenvipper giver et mere ungdommeligt udtryk? Hvis du ikke er født med nogen af delene fra naturens hånd, kan du hjælpe det lidt på vej. Der findes nemlig serum til vipper og bryn, som stimulerer hårvæksten – og det virker! M2 Brow Eyebrow Renewing Serum har været min absolutte favorit til brynene og min erfaring er, at det tager lidt cirka 6 uger at få brynene til at blive mere fyldige. (Det går lidt stærkere med vippeserum til vipperne). Jeg ved godt, at det serum er lidt dyrt, men det holder i omkring 6 måneder og faktisk er der tilbud hos Matas lige nu, hvis du er hurtig.

Gammel mascara

Når din mascara er ved at være brugt op, bliver den ofte mere tør. Og intet kan få dig til at se mere træt (og ældre) ud end en mascara, der sætter sig i tørre klumper på vippehårene. Min mascara holder som regel i et par måneder før den skal skiftes ud. Hvis du skal ud og købe en ny, vil jeg lige anbefale min favoritmascara, som lige nu er Grandiôse Mascara fa Lancôme. Lov mig at prøve den, hvis du ikke har gjort det allerede! Børstehårene er i plast, som gør det nemt at fordele mascaraen ensartet og skille vipperne flot ad. Og så gør krumningen på selve mascarabørsten det supernemt at skubbe vipperne opad for et flot svaj.

Se også hvordan du kan genoplive din gamle mascara ved at klikke her!

Pudder

For mig at se er pudder den største synder, når det handler om makeup, der får os til at se ældre ud. Jeg ser mange ansigter rundt omkring, som grundet et ordentligt lag pudder ser 10 år ældre ud. Jo ældre du bliver jo mindre pudder skal du bruge, for det sætter sig big time i rynkerne. Hvis du ikke kan undvære det helt, så nøjes med kun at lægge det, der hvor du skinner. Det gør en kæmpe forskel! Alternativt kan jeg virkelig anbefale de der små ark Pureness Oil Control Blotting Paper fra Shiseido, som suger overskydende fedt op fra huden og som samtidig holder huden mat – uden at du behøver at brug lag på lag pudder. Det er Så meget pænere og huden ser levende og naturlig ud.

Tør hud

Selv den bedste foundation kan ikke skjule, når huden inden under er tør og mangler fugt. Så husk at skrubbe din hud mindst én gang om ugen for at fjerne de døde hudceller og få en friskere glød i huden. Din hud kan også meget bedre optage den efterfølgende creme bagefter. Skal du kun have én nærende creme og intet andet, kan jeg anbefale

Klik herhvis du vil læse hvilken ansigtsskrub jeg anbefaler!

Hud, Makeup, Silkes favoritter

Glød på den helt simple måde

For nogle uger siden besøgte jeg Marianne Tromborg på hendes smukke kontor i København. Egentlig var jeg der for at høre om nogle nyheder, men hun er jo også selv gammel makeupartist og har altid masser af gode tips i ærmet til, hvordan man bruger hendes produkter.

Et af de tips jeg flittigt har brugt siden mit besøg hos Marianne er, hvordan jeg på få sekunder kan give min hud den flotteste glød. I Tromborgs makeup sortiment findes der den smukkeste highlighter pudder, som hedder Baked Minerals#SILK. Den ser nærmest hudfarvet ud  og lægger sig flot op ad min egen hudtone  og indeholder en diskret skinnende effekt. Mariannes enkle tip er at lægge denne highlighter (med skråpenslen du kan se på billedet, men du kan også sagtens bruge en anden lidt smal pensel) på toppen af kindbenet og så lade den køre op OVER brynet. Shine under brynet er lidt 80’er agtigt, så derfor skal den op over brynet. Det gode ved denne highlighter er, at den er hudfarvet, så den kan ikke ses, men giver blot huden den der flotte glow, der får selv den mest trætte hud til at se frisk og sund ud.

img_5570

I øvrigt er den fine kosmetikpung på billedet fra A Simple Mess by Louise Dorph og du kan få fingrene i den her