-->
Browsing Tag

olie

Clarins, Double Serum, hudpleje, serum, booster,
Hår, Reklame

Serummet du MÅ prøve!

Clarins hører for mig til et af de trygge, gode mærker, som jeg altid har været særligt glad for og som jeg gerne vender tilbage til igen og igen. Og nu er der kommet et nyt serum, som  jeg næsten ikke kan få armene ned over – nemlig en ny, forbedret udgave af deres berømte Double Serum. Helt præcis hedder det Double Serum Complete Age Control Concentrate, som jeg rigtig gerne vil fortælle lidt mere om, for det er et virkelig godt serum!

Clarins, Double Serum, planteekstrakter,

En lille tilbageblik

Tilbage i 1985 blev det allerførste første Double Serum fra Clarins lanceret og faktisk var det det første serum, som havde to beholdere til de dyrebare dråber. Beholderne er lavet sådan, at olie- og vandkomponenterne i serummet er i hver deres beholder, så de aktive planteekstrakter skal kunne holde sig friske lige indtil det sekund de skal på huden. På den måde blev Clarins et af de første brands i verden til at skabe et produkt med den egenskab og blev hurtigt et prisvindende kultserum.

Clarins, Double Serum, hudpleje, serum, booster,

I dag, 32 år senere, er det nye serum den ottende generation og har fået tilført en ekstra ingrediens til de 20 planteekstrakter, nemlig gurkemeje. Gurkemeje er blandt andet kendt for sine anti-inflammatoriske, helende egenskaber og er samtidig en stærk antioxidant, både når du indtager det, men også i din hudpleje. Double Serum kan en hel masse ting, blandt andet booster den kollagenproduktionen i huden, den giver op til 75 procent mere fugt i huden allerede efter fire timer, den virker udglattende på hudens overflade og ikke mindst giver den glød.

Sådan oplever jeg Double Serum

Konsistensen føles som en olie og er mere rig i det end andre sera, men det er kun et plus i min bog og min tørre, sarte hud elsker det. Specielt efter brug om aftenen er jeg vågnet med en silkeblød, smidig og fin hud, som føles virkelig gennemfugtet og med en fin glød. Jeg har nu brugt Double Serum i tre uger og min hud har hverken været irriteret, tør eller træt at se på. Og endnu bedre, min hudtone en smule mere ensartet og de små tørhedslinjer er nærmest forsvundet. Jeg er ret imponeret og jeg tror, at dette serum også kunne været et godt alternativ til dig, som måske ikke er så vild med en rigtig ansigtsolie, men som gerne vil have den nærende og blødgørende effekt. Den har en ren og mild parfumeret duft, som jeg godt kan lide og som på ingen måde er overvældende eller generer.

Smart dosering

En anden positiv ting ved dette serum er den geniale doseringsform. På toppen af serummet kan du indstille, om du vil have lidt eller meget serum i et pump. Og efter nogle dage fandte jeg frem til, at det fungerede bedst med det lille pump om morgenen og med det store om aftenen, hvor huden rigtig kan suge til sig over natten. Og så er der nok også brug for lidt ekstra pleje nu, hvor de kolde vintermåneder er på vej.

Clarins, Double Serum, hudpleje, serum, booster,

Clarins, Double Serum, hudpleje, serum, booster,

Et lille pump fungerer perfekt til den normale hud.

Clarins, Double Serum, hudpleje, serum, booster,

Et stort pump til natten eller hvis du har tendens til tør hud.

Double Serum Complete Age Control Concentrate har fungeret super godt for mig og jeg kan kun varmt anbefale dig at prøve det. Det er egnet til alle hudtyper, også sensitiv hud og hvis du vil købe serummet online, kan du klikke her. 

Krop, olie, La Mer, guld, Glowing Body Oil, glimmer
Hud, Krop

Guld til kroppen

Jeg bliver så inspireret af det skønne vejr udenfor, fordi det indbyder til bare arme og ben.  Jeg elsker at finde produkter, som kan få min hud til at se pænere ud – også på kroppen! Og her kommer den nye olie fra La Mer i spil, den er  nemlig til kroppen og hedder The Limited Edition Glowing Body Oil.

Krop, olie, La Mer, guld, Glowing Body Oil, glimmer

Selvom der er meget shimmer i den, skak du ikke være bange for at ligne en diskokugle når du er færdig. Den giver blot en diskret guldshimmereffekt på huden, mens selve olien også gør sit og nærer huden med Vitamin E og forskellige olieekstrakter, der får huden på kroppen til at se rigtig lækker og fugtmættet ud.

Krop, olie, La Mer, guld, Glowing Body Oil, glimmer

Olie kommer med en sprayfunktion, som spreder en fin mist over hele kroppen. Men spray lidt ad gangen, for den rækker langt!

Krop, olie, La Mer, guld, Glowing Body Oil, glimmer

Hvis du kender nogen af La Mers produkter og kan lide deres dufte, så vil du elske oliens duft. Kroppen kommer til at dufte delikat og let blomstret – på den der eksklusive måde, som nogle produkter bare dufter af. Duften er så dejlig og jeg kommer til at tænke på ferie, sol, sommer og eksotisk strand, så den skal med på sommerferie. Det eneste lidt upraktisk er, at den kommer i en glasflaske, hvilket selvfølgelig er lækkert, men ikke så smart til feriekufferten. Meeen den må rulles ind i en t-shirt, for med skal den altså! 🙂 I øvrigt koster olien 750 kr for 95 ml.

Olien er allerede i butikkerne og du kan købe den i både Matas og Magasin, men ingen af dem har olien online lige nu. Til gengæld har Magasin 20% på andre La Mer produkter lige nu.

Raaw in a jar, olie, ansigt, sensitiv hud, Danish Beauty Award 2017
Hud

Økologisk og let olie til sensitiv hud

Det er ikke alle, der bryder sig om at bruge olie i ansigtet – jeg hører selv til dem, hvis olien bliver for fedtet. Men denne olie Blue Beauty Drops fra Raaw in a jar er helt speciel, fordi den har den samme fedtende fornemmelse som andre olier. Faktisk anbefales den ligefrem til fedtet eller aknehud, fordi den har en meget helende virkning på huden. Og så kan denne lette olie bryste sig af at have vundet Årets Nichepris til Danish Beauty Award 2017.

Raaw in a jar, olie, ansigt, sensitiv hud, Danish Beauty Award 2017

Som andre olier nærer denne olie også huden uden at tilstoppe porerne. Den beroliger, reducerer rødme og fungerer supergodt på den sensitive hud. Selvom olien har en blå farve, så er den 100% baseret på økologiske og naturlige ingredienser, den blå farve stammer fra en urt som hedder Blå Rejnfan. Og det er ikke kun for synets skyld, at den bruges i denne fine olie, men urten har en meget beroligende, dulmende effekt på irriteret hud.

Raaw in a jar, olie, ansigt, sensitiv hud, Danish Beauty Award 2017

Derudover indeholder den også Vitamin E, der virker helende og genopbyggende, jojoba som beroliger og modvirker inflammationer i huden, samt ylang ylang der bevarer huden smidig.

Raaw in a jar, olie, ansigt, sensitiv hud, Danish Beauty Award 2017

Der er en smart indbygget pipette i selve flasken, som gør det nemt at dosere lidt ad gangen. Jeg synes, at to-tre dråber er passende under min dag- eller natcreme og huden føles bare blød, næret og får en fin glød af den. Duften er helt blid og ren, jeg kan ikke helt finde ud af hvad den egentlig dufter af, men den generer i hvert fald ikke.

Alt i alt en rigtig skøn olie, som jeg gerne vil anbefale til dig med sensitiv, irriteret eller rødmende hud. Hvis du vil købe den online, kan du blandt andet få den hos Bahne ved at klikke her.

Hud, Krop

Skumfiduser til kroppen

Nu kan du både rense og fugte din krop med de skønneste skumfiduser fra Sephora. Med skumfiduser mener jeg mousse til kroppen. Det jeg elsker ved Sephoras produkter er, at de har formået at lave gode, innovative produkter til få penge. Ofte kommer de oven i købet i en meget indbydende emballage, så det rent faktisk er noget man gider at have stående fremme – men det er også gode dufte, fine konsistenser og produkter, der virker. 🙂 To af deres seneste nyheder er disse to kropsprodukter i mousseform, vaskemoussen Detoxifying Foam Cleanser (100 ml, 150 kr) og den fugtgivende crememousse Nourishing Mousse Body Oil (100 ml, 150 kr).

Detoxifying Foam Cleanser er en lysegrå mousse, som indeholder noget der hedder ghassoul-ekstrakt, som skulle have en detoxeffekt på de døde hudceller, snavs og hudorme. Jeg har lidt svært ved at mærke den detox-effekt, men moussen er simplethen så dejlig blød og lækker at smøre på kroppen i badet, så jeg føler mig ren og blød efterfølgende – og det er nok for mig.

Skønne kropsprodukter fra Sephora

Den anden Nourishing Mousse Body Oil er den fineste mousse til at smøre kroppen ind med bagefter. Moussen har en rig konsistens og forvandler sig til en let olie på huden, men uden at fedte. Noget lidt anderledes og faktisk meget nemmere at fordele og styre end en flydende olie. Det koncept er jeg helt vild med! Og så dufter den helt blidt og efterlader huden blød og fugtmættet.

Det er næsten som at smøre flødeskum på kroppen, når man bruger denne bløde og fugtende kropsmousse.

I øvrigt åbner Sephora snart igen i Købmagergade i København, men indtil da kan du få alle deres skønne produkter online på Sephora.com.  Derudover fås de også i butikkerne i Magasin i København, Odense, Århus, samt Frederiksbergcenteret. Og nu du er i gang, må jeg også anbefale dig at kigge nærmere på deres makeupprodukter, ansigtsmasker, kropssæber, bodylotions, håndsæber og makeuppensler, som hver i sær byder på god kvalitet til fornuftige priser.

Hud, Silkes favoritter, Test

Imponerende ansigtsolie til få penge

Hvis man kan kalde en ansigtsolie underspillet, så må det være denne Ansigtsolie fra Pudderdåserne, som har givet mig noget af en overraskelse. For der står ikke ret meget om olien på emballagen, andet end at den fugter, beskytter og mindsker rynker. Men hold nu op, hvor jeg synes den kan meget mere! Stjerneingrediensen i olien hedder Matrixyl 3000, som har en dokumenteret effekt på genopbyggelsen af kollagen og elastin i huden  – og dermed altså have en udglattende effekt på rynker. Den siges endda at have større effekt end retinol, som indtil har været det stærkeste kort, når du vil modarbejde rynkerne i huden.

Jeg har kun brugt disse to produkter om aftenen.

Duften

Olien er parfumefri, hvilket er et stort plus med tanke på alle dem, som lider af parfumeallergi. Men den har en lillebitte duft af ingrediensen havtorn og hybenkerneolie, som kan dufte en smule syrlig i det, men absolut ikke noget som gør noget og duften forsvinder efter få minutter. Havtorn-ekstrakten gør i øvrigt også, at olien har en gylden farve.

Konsistensen

Ærligt, så bryder jeg mig egentlig ikke om at bruge en olie direkte på huden (jeg plejer at blande nogle dråber i min creme), da jeg synes de kan blive for fede og klistrede – selv til min let tørre hud. Men det var faktisk slet ikke tilfældet med denne olie – jeg er helt vild med konsistensen, som nærmest virker som en mellemting mellem en fed serum og en olie. Den er nem at fordele og trænger også meget hurtigt ind i huden og føltes på ingen måde fedtet. Det har ikke været nødvendigt at bruge creme ovenpå. Et ekstra plus er, at olien har en lille pumpe, som gør det nemt at dosere mængden. For mit vedkommende var det nok med to pump til hele ansigtet.

Sådan brugte jeg den

Jeg har testet olien sammen med Pudderdåsernes Alt i en makeupfjerner og det er de to eneste produkter, som jeg har brugt hver aften. Makeupfjerneren er jeg også vild med, for den kan både nappe øjnemakeup og rense huden meget effektivt på en blid og skånsom måde. Det er bedst lige at lade makeupfjerneren virke på øjnene i nogle sekunder med to vatrondeller, så opløser den mascaraen og gør det nemt at fjerne den. Men den hverken svier i øjnene og så indeholder den hyaluronsyre, som giver fugt til huden.

Resultatet

Det er ret vanvittigt, men jeg synes allerede efter den første nat, at jeg vågnede op med en blød, glad (ja, jeg mener glad, ikke glat) og smidig hud. Selvfølgelig forsvinder rynkerne ikke over night, men jeg kunne se, at min hud bare havde det rigtig godt og rart. Som efter en god nats søvn. Denne olie forbliver klart fast inventar i mit badeværelsesskab og jeg vil varmt anbefale den til alle, som ikke har fundet den rette olie endnu.

Hud

Olie ER godt

Du har sikkert hørt det før og jeg vil sige det igen, olie er godt for din hud. Især om vinteren kan en ansigtsolie virkelig gøre en forskel for den tørre, irriterede eller triste hud. Indrømmet har jeg ikke altid selv været fan af olie, men efterhånden er der så mange gode olier på markedet, at jeg har fundet op til flere som jeg kan anbefale og bruger.

Hvorfor bruge en ansigtsolie?

Din hud har en såkaldt syrekappe, som er det yderste, beskyttende hudlag, som holder bakterierne ude og fugten inde. Så har du tør hud, så betyder det at syrekappen bliver mere porøs. Det er også derfor, at tør og irriteret hud ofte går hånd i hånd, for bakterierne kan nemmere trænge igennem syrekappen. Derfor skal din hud have masser af fugt og næring – og generelt kan en olie give et mere nærende og fugtende boost end en creme kan. En anden fordel med en ansigtsolie er, at den giver den der smukke glød, som får huden til at se fugtmættet og sund ud, samtidig med at olien pumper hudens overflade op, så de små rynker mindskes.

Hvem kan bruge olie til ansigtet?

Olie er til alle, det er et misforstået koncept, at det kun er folk med tør hud, som kan bruge olie. Selv dig med aknehud kan bruge en olie, da den olien kan regulere talg- og fedtproduktionen i huden. Det gælder blot om en finde en olie, som fungerer godt for dig.

Hvordan bruges olien bedst?

Det er meget individuelt, hvordan folk kan lide at bruge deres olie. Jeg kan personligt bedst lide at bruge den om aftenen, da jeg ellers føler at min makeup forsvinder lidt i løbet af dagen. Jeg blander gerne nogle dråber i min natcreme, og er min hud ekstra tør, så kommer jeg nogle dråber direkte på huden først.

3 gode olier

Til natten

kiehls

Midnight Recovery Concentrate, Kiehl’s, 30 ml, 295 kr.

Jeg elsker denne olie fra Kiehl’s, som er særligt beregnet til natten. Det er nok at bruge nogle få dråber af olien, som dufter blidt af lavendel (en duft, som jeg først nu er begyndt at værdsætte). Du behøver ikke at bruge creme ovenpå den, men den kan sagtens bruges alene – selv hvis du har tør hud. Pipetten gør det nemt at dosere mængden og konsistensen er som en meget flydende olie, men jeg synes den ikke fedter nær så meget som andre olier jeg har prøvet og den trænger også hurtigt ind i huden. Næste morgen er huden bare blød, smidig og virker beroliget og afbalanceret. Ikke noget at sige til, at den hører til en af Kiehl’s mest solgte produkter og endda til en meget fair pris! Midnight Recovery Concentrate fra Kiehl’s. Køb den her.

Hvis du vil have mere glød

dermalogica-olie

Phyto Replenish Oil, Dermalogica, 30 ml, 645 kr.

Dermalogicas produkter har aldrig gjort noget stort ud af deres udseende, men tag ikke fejl. Det er af de mærker, som har virket bedst på min hud generelt og jeg blev heller ikke skuffet over deres nye, plantebaserede ansigtsolie. Den bedste måde at bruge denne fjerlette olie på er at presse den ind i huden, gerne som det første efter badet.  4-6 dråber er nok til hele ansigtet, men hvis jeg ikke har tid til at bruge et par minutter på at arbejde den ind i huden, så blander jeg bare dråberne i min dagcreme. Det jeg virkelig kan se med denne olie er, at den giver huden er rigtig flot, sund glød, som holder hele dagen. Olie kan også bruges af dig med sensitiv hud. Vil du prøve den, så kan den købes her.

Til tørre vinterkinder

sos_oil_30ml

SOS Rescue Olie, PHformula, 30 ml, 595 kr.

Denne olie er anderledes, da den er ’tofaset’ og skal rystet inden brug. Den er rig på forskellige olieekstrakter, som antibakteriel jojoba-, helende mandel- og reparerende arganolie. Derudover indeholder den også helende E-vitamin, som reparerer og beroliger huden. Men på trods af det høje indhold af olier, så virker den ikke særlig tung og fedtet, men giver mere en glat og blødgørende fornemmelse når jeg smører den på. Kort fortalt stimulerer denne olie huden til at regenerere sig selv og har også en meget beskyttende effekt, så den skal ses som den uldne undertrøje under din creme. Den er perfekt, hvis du cykler på job. Du kan få den her.

Foto på forsiden:istock