Browsing Tag

øjenskygge

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud
Anmeldelse, Makeup

Masser af lækre Chanel nyheder

Av av av – det her er simpelthen for lækkert. Når det kommer til Chanel må jeg indrømme, at jeg bare er solgt hver e-n-e-s-t-e gang, at der kommer et nyt look eller en ny makeupkollektion.Og nu kommer deres megaflotte efterårskollektion, som hedder Travel Diary, som kommer i butikkerne nu på mandag, d.14.august. Jeg sidder her og næsten savler, så pænt er det nye look – og i de smukkeste farver.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Efteråret hos Chanel er mere blidt, når de gælder neglene. Her er de to fineste, bløde nuancer i en støvet grå og lys brun. De er begge to VILDT flotte og så nemme at sætte til alt, men min favorit er allerede blevet den lysebrune Le Vernis neglelak, som hedder New Dawn nr.578. Den er helt sart i farven og jeg synes, at jeg kan bruge den til alt. (200 kr.)

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hudDenne grå nuance, som hedder Horizon Line nr.576 er nu også virkelig fin. (200 kr.)

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Og så til denne Chanel palette – synes du ikke den er pæn?? Selvom jeg umiddelbart ikke går med hverken grønne og blå nuancer på øjnene, kan denne palette godt friste mig til at prøve alligevel. Farverne har alle et smukt satinskær, der giver øjenskyggen liv og glans. Denne Palette Essentielle hedder Road Movie nr. 288, 490 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Jeg har altid elsket Chanels cremeøjenskygger Ombre Prémiere Créme Eye Shadow, fordi de for det første har en god holdbarhed og så giver de den smukkeste, sofistikerede glans til øjnene. Denne farve hedder Memory nr.820 og er guldbrun, 260 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Rød kan være en svær farve at komme afsted med, men denne har et orange strejf i sig og bliver dermed lidt mere ungdommelig og knap så tung og damet. Mega flot og med en semimat finish. Rouge Allure Velvet, farven hedder First Light nr.64,  280 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Endeligt er der denne lille Palette Essentielle til huden, så har du alt hvad du skal bruge. Den indeholder en lille foundation eller concealer (alt efter hvordan du vælger at bruge den), som kan dække ujævnheder og farveforskelle i huden, og så er der en highlighter og en cremeblush.  Farven ser lidt heftig ud, men det er den egentlig ikke, hvis du bruger en smule ad gangen og toner den ud. Og jeg elsker, at den ikke er større end øjenskyggepaletten, så den er nem at have med i håndtasken, hvis du lige skal friskes op. Farvekombinationen her hedder Beige Medium, men fås også i en lysere og en mørkere nuance. 490 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Til allersidst vil jeg også gerne fortælle lidt om Chanels nye natmaske  Le Lift Masque De Nuit (75 ml, 760 kr) til ansigtet. Den kommer dog først i butikkerne til d.1.september, men tænkte at jeg hurtigt ville give mit besyv med på den, så du ved hvad der kommer og hvad den kan. 🙂

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Konsistensen er lidt som en cremet gele og du skal ikke bruge ret meget ad gangen, for den rækker langt og virker rig og nærende. Chanel anbefaler at bruge øjencreme og serum under masken.

Masken indeholder blandt andet silkeprotein, som virker udglattende på hudens overflade, samtidig med at den virker opstrammende og fugtende. Der følger en lille guide med denne velduftende natmaske, hvor du med to nemme steps først giver huden en aktiverende og regenererende massage, mens du med step to beroliger og afslapper huden igen. Jeg har fået det gjort nogle gange og føler også, at jeg kan se, at min hud får en rosenrød glød i kinderne, men jeg har også brugt den uden massagen og er vågnet med en veludhvilet hud næste morgen. Men jeg er sikker på, at massagen i sig selv også gør sit til at holde huden i bedre form og mere fast. Alt i alt en dejlig natmaske, som slår to fluer med ét smæk, fordi jeg ikke behøver at skylle den af, men kan sove med den.

Det var alt om Chanel for nu, så nu ved du hvad du kan glæde dig til at se i butikkerne på mandag, mens du må vente lidt på masken endnu. 🙂

Makeup, Øjne

Makeupkøbet du ikke vil fortryde

Værsgo, dette er nok tre af de smukkeste og meget brugbare øjenskygger du kan få dette forår! Og når jeg siger brugbar hentyder jeg ikke kun til farverne, som alle er i gyldne nuancer. Disse øjenskygger har også nogle andre egenskaber, som jeg synes gør dem til et ekstra godt køb hver i sær.

Denne fine cremeøjenskygge Ultra Long-Lasting Cream EyeShadow fra Yves Rocher er vandfast med op til 12 timers holdbarhed – og den påstand holder! Farven her hedder 04 OR Rose, som er en meget smuk rosaguld nuance. Den er nem at tone ud og kan blive transparent eller dække helt. Den tørrer heller ikke så hurtigt, at du ikke kan nå at fordele den fin med den lille, smarte skumgummitut, der kan nå helt ind i øjenkrogene. Og den kravler heller ikke ind i folderne på øjnene, men forbliver der hvor du lægger den på! 109 kr.

Foretrækker du makeup med naturlige ingredienser, er denne smukke pudderøjenskygge Natural Illusion Pressed Eyeshadow fra Nude by Nature et godt bud. Farven Sunsrise er elegant mellemting mellem guld og bronze, nærmest som en mørk guld. Konsistensen er silkeblød og giver et fint, skinnede skær på øjenlåget. I det hele taget er produkterne fra Nude by Nature i en virkelig lækker kvalitet. Prøv også at klikke her, hvor jeg har fået lagt en hel og virkelig fin makeup med dette nye mærke. 160 kr.

Denne cremeøjenskygge har været en af mine favoritter i flere år. Ombre Première Longwear Cream Eyeshadow fra Chanel har en helt speciel konsistens, nærmest som en fast, men luftig mousse. Den forvandler sig til en smuk, meget holdbar cremeøjenskygge på øjnene og kan nemt lægges på med den medfølgende minipensel. Farven hedder 804 Scintillance og er en lys guld, som er perfekt alene eller som en effekt ovenpå en mørkere øjenskygge. Du kan først få denne øjenskygge (i lige præcis denne farve) fra d.15. maj, men jeg synes alligevel du skulle se den – så ved du i hvert fald, hvad du skal gå efter og der er jo ikke lang tid til! 🙂 260 kr.

Her er farverne direkte på huden, så du har en idé om hvordan de ser ud på. Fra venstre er det Yves Rocher, Chanel i midten og Nude by Nature til højre. Jeg har lagt skyggerne i et tyk lag, da farverne ellers forsvinder lidt på billedet. 🙂

Foto: istock
Øjne, Silkes favoritter

Denne får din øjenmakeup til at holde

Jo ældre jeg bliver jo mere føler jeg, at min øjenmakeup forsvinder i løbet af en dag. Jeg ved ikke, om det er fordi øjenlågene er blevet lidt tungere og dermed kan de “svede” lidt mere, men i hvert smelter eyeliner eller øjenskyggen bare stille og roligt væk. Tilbage er nogle striber af øjenskyggen, som har sat sig i folderne. Vandfast makeup er den ene løsning, men for det første kan det være svært at arbejde med, da man skal være lynhurtig og lægge den før den tørrer. For det andet kan man ikke få alt i vandfast, og så kan jeg bedst lide, at jeg let kan fjerne makeuppen igen.

For et års tid siden begyndte jeg så at få øjnene op (i ordets bogstaveligste forstand) for primer til øjnene – og nu kan jeg slet ikke holde op med at bruge den både til daglig eller hvis jeg skal til fest. En primer fungerer lige som en base til din øjenmakeup, den skal lægges på hele øjenlåget. Husk at komme primeren helt ind til vippekanten, hvis du bruger eyeliner! En primer er en smule cremet i det, men tørrer ind på øjenlåget og giver en meget holdbar base til din makeup. Og jeg mener seriøst holdbar. Til dagligt bruger jeg som regel en øjenskygge som eyeliner langs vippekanten og efter jeg er begyndt at bruge en primer under, holder den fra jeg lægger den på kl.07 om morgen til jeg skal have den af om aftenen.

Der findes efterhånden en del primere til øjnene, men min storfavorit er Eye Shadow Primer Potion i farven Original fra Urban Decay. Den er nærmest den hellige gral indenfor primere og jeg kan godt forstå hvorfor. Den har en lille skumgummiapplikator, så du rigtig nemt kan fordele primeren og komme helt ind i de små kroge ved øjnene. Farven Original er nærmest lidt hudfarvet og gør øjenlågene helt ensartede i farven, som igen får din øjenskygge til at træde bedre frem. Men det bedste er, at den virkelig kan få min øjenmakeup til at holde og holde og holde.

Har du selv fået lyst til at prøve den, så kan du købe den her.

 

Foto på forsiden:istock