-->
Browsing Tag

nyheder

Raunsborg, nyheder, hudpleje, maske, ansigt, øjenserum
Hud, Konkurrence, Reklame

Supertrio, der plejer, styrker og blødgører huden

Jeg er besat af at finde gode hudplejeprodukter, der plejer en lidt besværlig, tør og sensitiv hud som min. Og her er tre nye helt produkter fra danske Raunsborg, som jeg meget gerne vil introducere dig for – for de er altså gode og koster heller ikke en bondegård. 🙂

Raunsborg, nyheder, hudpleje, maske, ansigt, øjenserum, plejer

Det drejer sig om disse tre skønheder, som alle er udviklet med aktive, nordiske ingredienser og en masse vigtige mineraler og vitaminer, som styrker, plejer og blødgører huden. De kommer alle tre i smarte, hygiejniske pumpeflasker, som gør det nemt at dosere og så er emballagen så fin, lys og enkel at se på. Raunsborg, nyheder, hudpleje, maske, ansigt, øjenserum, plejer

Første produkt, som jeg gerne vil anbefale er dette skønne, nærende Face Serum Nordic, som har en ultralet, men cremet konsistens – lidt som en let lotion – og den passer helt perfekt til min tørre hud og trænger lynhurtigt ned i den. Serummet indeholder hyaluronsyre, som er kendt for sin meget fugtende virkning og er eminent til at binde fugten i huden. Det indeholder også helende hyben- og havreolie, omega 3 og 6, som tilsammen hjælper med at blødgøre huden, mindske pigmentpletter og udglatte de små linjer i huden. (Prøv i øvrigt at google hyben og læs om alle de gode egenskaber det har!) Duften er HELT vildt dejlig frisk og mild, som jeg bedst kan lide det. (30 ml, 329 kr).

Jeg har brugt serummet morgen og aften under min normale hudpleje og hvis den lige skulle have lidt ekstra gas, så har jeg nogle gange brugt den under den nye Face Mask Nordic, som jeg også gerne vil give en kæmpe anbefaling med og nok er den største favorit hos mig.

Raunsborg, nyheder, hudpleje, maske, ansigt, øjenserum, plejer

Denne ansigtsmaske er dejlig rig og lidt tyk i konsistensen – og min knastørre hud knuselsker den! Netop fordi min hud er så tør på denne årstid, så har den også tendens til at se lidt mere træt ud med små tørhedslinjer i hudens overflade. Lidt som om huden har en fin, lidt “crepet” overflade, hvis du kender til det? 🙂 Og denne maske kan vitterligt få det til at forsvinde, for den fungerer som en super fugtbooster og får fuldstændig tanket huden op igen. Blandt ingredienserne er der lind, som er beroligende og anti-inflammatorisk, men også fugtende hvedeprotein, multebær og agurk. (80 ml, 249 kr.).

Raunsborg, nyheder, hudpleje, maske, ansigt, øjenserum, plejer

Min hud blev helt blød, smidig og jeg bilder mig ind, at den stråler en smule mere, når jeg har sovet med den. For det kan man nemlig, altså sove med den! Jeg bryder mig absolut ikke om at smøre sengetøjet ind i produkter, så min måde at gøre det på var sådan her: En lille times tid før sengetid har jeg lagt et lidt tykt lag på hele ansigtet og ladet den sidde i 20 minutter, derefter har jeg fjernet det overskydende med en vatrondel og IKKE skyllet resten af, men ladet det være natten over. DET ER GULD VÆRD, lov mig at prøve det selv! Og igen med samme mega dejlige duft som serummet.

Raunsborg, nyheder, hudpleje, maske, ansigt, øjenserum, plejer

Sidste nyhed er Eye Gel Serum, som faktisk er en forbedret udgave af det tidligere Eye Serum. Det er en 2-i-1 formel og virker meget forfriskende og let på huden. Den indeholder udtræk fra agurk, hvilket jeg også sagtens kan dufte. Den virker dejligt dulmende på hævede øjenomgivelser og samtidig giver den rigtig godt med fugt, så de små linjer fyldes ud og synes mindre – igen med fugtende hyaluronsyre, men også ekstrakt fra ært, hvede, ris og soya, der tilfører vitaminer og mindsker de fine linjer. (15 ml, 249 kr)

Raunsborg har givet mig dette supergode tip, som jeg straks vil videregive til de “trætte typer”: Har du trætte øjne efter en tur i byen eller lange arbejdsdage, så læg et tykt lag af Eye Gel Serum rundt om øjnene, læg to iskolde vatrondeller henover og slap af i 10 minutter. Det vil give et friskere udseende. 

Raunsborg, nyheder, hudpleje, maske, ansigt, øjenserum, plejer

KONKURRENCE – Vind alle tre produkter! 

Helt ærligt, så byder disse tre produkter på langt mere end jeg havde turdet drømme om. De er virkelig effektive, når man er til den tørre “hud-side”, men også praktiske med pumpe, dufter godt og så er de meget nydelige at se på også. Jeg vil derfor give dem mine varmeste anbefalinger med på vejen og har i den anledning fået lov til at udlodde hele 5 sæt af disse tre produkter. Er det ikke vildt?!

For at deltage i konkurrencen, skal du følge mig her på bloggen og på instagram. Du skal like billedet af konkurrencen på instagram og må gerne nævne andre veninder, din søster, mor eller hvem du nu synes også skal deltage i konkurrencen om disse lækkerier. Chancerne er jo store, når der er hele fem sæt på højkant. Konkurrencen slutter søndag, d.11.februar, hvor jeg efter kl.18.00 vil trække de heldige fem vindere. Navnene vil blive offentliggjort på instagram samme aften.  

Pssst! Jeg har tidligere lavet et indlæg om nogle supergode hårprodukter fra Raunsborg, som du kan læse igen her

Chanel, farver, forår, makeup, look, 2018, nyheder,
Anmeldelse, Makeup

Smukke farver og forårsstemning med Chanel

Så kom jeg da lige totalt i forårshumør, da jeg så Chanels forårslook med alle de lækre, strålende farver til både negle, læber og øjne. Hold nu op, hvor er det lækkert med et lille farve-energiboost, så forår kom bare an nu! Produkter er i øvrigt tilsendt af Chanel og derfor sponsorerede.

Chanel, forår, makeup, look, 2018, nyheder,

Lipglosserne  er i hvert fald tilbage, de har jo været en en lang periode med kun læbestifter hos de fleste mærker, men det er nu rart at kunne skifte lidt. De fugtgivende glosser hedder Rouge Coco Gloss og fås i disse fire supersmukke farver – og den blå bliver ikke blå på læberne, men bliver blot transparent og giver masser af fugt til læberne.  Personligt er jeg ret vild med nummer to fra venstre, som er en smuk lyserød (farven hedder nr.794 Poppea), men som giver en transparent farve på læberne og er på ingen måde skrap eller dækkende. 240 kr.

Chanel, forår, makeup, look, 2018, nyheder,

Men jeg er også stadigvæk storforbruger af læbestift og er vild med de semimatte farver, som Rouge Allure Velvet læbestifterne har. Den røde er min favorit, fordi den ikke er damet og tung, men virker mere frisk, let og ungdommelig i den røde farve, som vil passe til de allerfleste.  Farven hedder nr. 66 L’Indomabile.  290 kr.

Chanel, forår, makeup, look, 2018, nyheder,

Her er en af de smukkeste paletter jeg indtil videre har set til forårsmakeupperne 2018. Bortset fra de tre matte skygger til venstre, så glitrer de andre farver så smukt og kan mikses på kryds og tværs. Les 9 Ombres Eye Shadow Collection Editon N 1 hedder paletten fra Chanel. 645 kr.

Chanel, forår, makeup, look, 2018, nyheder,

Så er der denne lille, lirede duo, som indeholder en plejende læbebalm samt en matte pudder, som giver farve til både læber og kinder. Tip Balm and Powder Duo, farve 410 Rosso Pompeiano koster 290 kr.

Chanel, forår, makeup, look, 2018, nyheder,

Til slut er der  Le Vernis neglelakkerne, som jeg som hver sæson, næsten kan få hjertebanken over. 😀 Jeg er vild med alle fire farver, men jeg er (for at være helt ærlig) ret konservativ, når det gælder mig selv. Så selvom jeg tit har prøvet de mere vilde farver, så ender jeg altid med at synes, at det ikke klæder mig – og så er jeg tilbage til de mere klassiske nuancer. Og dem er de tjo heldigvis også et par stykker af her! 🙂 Men jeg kunne godt forestiller mig, at den fine mintgrønne ville være sindsyg flot til et par brune sommerhænder eller fødder.

Chanel, forår, makeup, look, 2018, nyheder,

Det var et lille indblik i hvad Chanel byder ind med til dette forår og faktisk er produkterne i butikkerne lige præcis fra i dag, d.2.januar, så du kan allerede shoppe den smukke makeup nu. 🙂