-->
Browsing Tag

Nordic Hair Concept

Hår, grå hår, afbleget, tørt, glossing, Nordic Hair Concept, frisør,
Hår

Om at være fake blondine og slidt sommerhår

Det er nok ikke en overraskelse, når jeg skriver at jeg er fake blondine – eller bottle blond, som nogle siger på engelsk. 🙂 Min rigtige hårfarve er nok nærmere leverpostejsfarvet med begyndende grå striber i. Jeg har i mange år lysnet håret og jeg er bare slet ikke klar til at overgive mig helt til de grå hår – og heller ikke til at gå all natural og bare lade det gro ud i min egen farve. Nej tak!

Men mit hår har haft det lidt hårdt og jeg endte efter sommerferien med nogle meget slidte, strittende spidser, som jeg havde svært ved at samle og få til at se sundt ud og så synes jeg også, at hårfarven så mat og kedeligt ud. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvordan håret havde set ud, hvis jeg ikke havde brugt særlige UV-beskyttende produkter på ferien, men her er lige et par før-billeder af håret, så du får en fornemmelse af, hvor slidt det faktisk var. Og hårfarven ar blevet alt for gylden af solen.

Især fra siden kan man se, hvor meget håret stritter og hvor tørt og mat det ser ud. Not good!

For et par uger siden var jeg heldig at blive inviteret ind til en hårbehandling hos en ny frisørsalon, som hedder Nordic Hair Concept og ligger i Lyngby. Måske havde de spottet (på instagram) at mit hår trængte lidt pleje og farve. 😉

Sabrina, som er top stylist hos Nordic Hair Concept, overtalte mig til at gøre hele håret en tone mørkere. Ikke noget, som jeg med det samme blev ovenud begejstret for, for jeg kan altså godt lide at være lyshåret og føler mig hurtig leverpostejfarvet, hvis det ikke er lyst. Det vil sige, at hun brugte en mørkere, kold tone, som måske rammer lidt min naturlige farve, samt to lysninger i beige og sand toner. Efterfulgt af moderat klipning, samt en glossing der giver langvarig glans og pleje, blev mit hår tryllet sundt og lækkert igen. Den glossing gjorde seriøst underværker og holder i op til 10 hårvaske. Og jeg er vild med min ny, friske og lidt mere kolde hårfarve. Lige umiddelbart ser den måske ikke mørkere ud på billederne, men det er den faktisk – men på den lækre, eksklusive måde. (Det var i øvrigt også Sabrina, der satte mit hår sidste lørdag til en fin fest. Du kan se håret ved at klikke her).

Blondine, Hår, grå hår, afbleget, tørt, glossing, Nordic Hair Concept, frisør,

Jeg er lykkelig for mit ny hår og vil virkelig anbefale alle kvinder med lidt længere hår om at bruge lidt ekstra penge på en glossing, næste gang du skal til frisøren. Håret bliver blødt, blankt og sundt at se på og så frisker en glossing din hårfarve op mellem dine faste frisørbesøg.

Blondine, Hår, grå hår, afbleget, tørt, glossing, Nordic Hair Concept, frisør,

 

Makeup, hår, Nordic Hair Concept, opsætning,
Hår, Makeup

Hår og makeup til en fin sommerfest

I går var jeg til en fest, hvor jeg lige måtte knibe sig selv lidt i armen for at tjekke, at jeg ikke bare stod midt i en drøm. To af mine gode venner fejrede deres 2 x 50 års fødselsdag og det blev fejret fuldstændig overdådigt med 120 mennesker, mens Mads Langer, Jokeren og Thomas Helmig stod for underholdningen. Så det blev virkelig en aften, som jeg er meget taknemmlig for at have oplevet og vil huske tilbage på i mange, mange år.

Selvom det regnede en del i går aftes, var det hurtigt glemt med sådan et flot set up. Og heldigvis regnede det ikke hele tiden.

Festen blev holdt udendørs hjemme hos dem selv og dresscode var casual white, hvilket kan være en svær nød at knække – synes jeg. Hvidt tøj og noget man samtidig skulle holde varmen i – og så vil man jo også gerne se lidt festligt ud. Så jeg besluttede mig for at give den gas på hår og makeup og være rimelig afslappet med resten.

Min frisure

Jeg elsker at få sat mit hår op på den der lidt skødesløse måde, hvor noget af håret hænger lidt tilfældigt ned – selvom det selvfølgelig på ingen måde er tilfældigt. 😀 For at det blev rigtig godt fik jeg hjælp til håret af Sabrina, som er top stylist hos Nordic Hair Concept i Lyngby. Og jeg må simpelthen anbefale Sabrina, hun lyttede virkelig til mine ønsker om opsætningen og gjorde en stor indsats for at få det til at se ud præcis, som jeg gerne vil have det. Og jeg blev SÅ glad for resultatet.

Makeup, hår, Nordic Hair Concept, opsætning,

Øreringene er fra Melange Deluxe og min halskæde fra AnniLu.

Makeup, hår, Nordic Hair Concept, opsætning,

Godt med fylde på baghovedet og skødesløst rullet lavt op i nakken. Og så en masse totter rundt omkring.

Makeup, hår, Nordic Hair Concept, opsætning,

Min festmakeup

Når nu mit hår var så sat op og jeg stod i hvidt tøj synes jeg, at en makeup i bløde farver ville være flottest til sådan en sommerfest.  Jeg har gjort meget ud af, at min hud får glød og til det har jeg brugt følgende produkter:

Først lagde jeg Veil Mineral Primer fra Hourglass (fås i Illum eller Sephora.com) på min hud, den sørger for at udjævne porer og de små linjer i huden og giver også den flotteste glød. Den er et must have, hvis du gerne vil have en ekstra fin hud. Ovenpå min yndlingsfoundation Radiant Lifting Foundation fra Shiseido. 410 kr. 

På toppen af kindben og over brynet lagde jeg denne highlighterpudder i en smuk guld. Den hedder Baked Minerals #Silk og er fra Tromborg. 420 kr

På og under kindbenet lagde jeg denne solpudder, som hedder Invisible Bronze fra bareMinerals. Farven Fair to Light er helt perfekt, selv når man har lidt sommerkulør og har også en smule shine i sig. Den er så flot og hverken for orange eller for brun. 220 kr.

Makeup, hår, Nordic Hair Concept, opsætning,

På øjnene brugte jeg en mellembrun øjenskygge og lagde på hele øjenlåget og i globelinjen, derefter tegnede jeg en streg langs vippekanten med den flydende eyeliner Stylo Eye Liner i sort  fra Chanel. 310 kr.Og vipperne blev lange og fyldige med Lash Power Flutter to full Mascara fra Clinique. 176 kr. 

Den eneste farve jeg brugte fra denne palette er den lysebrune (den første til venstre i nr.2 række). Paletten hedder Semi-Sweet Times Nine Eye Shadow X 9 fra Mac. 355 kr. 

Som du kan se, har jeg været meget glad for denne læbestift, som nu er godt slidt og snart brugt op. Den hedder Le Marc Lip Creme fra Marc Jacobs og den rosabrune farve Slow Burn er hans bestseller. 250 kr.

Og så til dette enestående produkt, som er en makeup-.fixerende ansigtsmist. All Nighter Long Lasting Makeup Setting Spray fra Urban Decay kommer ikke til at forlade mig igen. Den fik seriøst min makeup til at holde og holde og var lige så pæn da jeg kom hjem efter mange timer på dansegulvet. Kan kun varmt anbefale den!

Og til sidst helt kort om mit tøj

I foråret købte jeg et hvidt jakkesæt hos Zara, som jeg havde på med en lille guldtop indenunder. Det fungerede superfint sammen med mine hvide Adidas Superstar med guldstribe. Og jeg kunne faktisk holde varmen, selvom vi var udenfor hele natten. 🙂 Jeg synes jeg slap godt fra at komme med jakke, bukser og sneakers netop fordi jeg havde gjort mere ud af mit hår og min makeup – en god beslutning, når det hele foregik udendørs.

Makeup, hår, Nordic Hair Concept, opsætning,

Her i starten af festen sammen med min kæreste Kasper. 🙂

Det blev et langt indlæg om alt muligt, men jeg havde meget at fortælle  og vise dig denne gang. Håber at du fik en smule inspiration til din næste festmakeup, frisure eller bare til at shoppe et par nye produkter.

Jeg gør opmærksom på, at nogle af linksene i dette indlæg er affiliate-links, som er en lille hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke.