-->
Browsing Tag

Nars

Nars, makeup, forår, 2018, blush, foundation, lipgloss
Hud, Læber, Makeup

Den fineste forårsmakeup fra Nars

For ikke så længe siden fik jeg præsenteret den nye forårsmakeup, som du her fra marts måned kan købe hos Sephora.dk eller i deres butik i Købmagergade i København. Personligt er jeg generelt vild med makeuppen fra Nars, men det er heller ikke uden grund, at Nars hører til et af makeupartisternes yndlingsmærker, for produkterne er altid af høj kvalitet. 🙂 Jeg har valgt tre enkle produkter ud, som jeg særligt godt kan lide fra forårsmakeuppen.

Nars, makeup, forår, 2018, blush, foundation, lipgloss

Et makeupprodukt, som jeg især går op i, er foundation. Og her skal du høre om en ny, som giver den lækreste finish til huden. Natural Radiant Longwear Foundation fra Nars har en medium dækkeevne og kan bygges op til mere, hvis du har brug for lidt ekstra nogle steder. Konsistensen er meget let og flydende og huden får en smuk, levende glød, som jeg elsker. Huden se meget naturlig og strålende ud med den på. Og endnu et plus er, at den har en lang holdbarhed, så der er ikke brug for touch ups i løbet af dagen. 🙂 Den koster 370 kr, kommer i hele 33 farver og jeg synes, at den er hver en krone værd.

Nars, makeup, forår, 2018, blush, foundation, lipgloss

På dette billede har jeg både den nye foundation, blush og lipgloss fra Nars på.

Jeg er også vild med Highlighter blushen i farven Free Soul, som er rosa med et koldt, let sølvagtigt skær, som får huden til at skinne flot. Jeg har ellers altid sværget til farven Orgasm, men farven Free Soul er et hit, når man stadigvæk er vinterbleg og trænger til lidt mere liv i huden. Den ligger ikke på hjemmesiden endnu, men hold øje for den er kun en limited edition, men den må komme på anytime nu – og prisen kender jeg desværre ikke. Nars, makeup, forår, 2018, blush, foundation, lipgloss

Sidste produkt, som jeg er blevet rigtig glad for er deres nye Lip Cover i farven Summer Fire, som er en blød, varm rosa nuance. Konsistensen er cremet og den bliver hverken blank eller mat, men er lige midt i mellem. Den giver til gengæld fugt til læberne og er blød og rar at have på. Denne er heller ikke på hjemmesiden endnu, men den burde komme indenfor de næste par dage.

Nars, makeup, forår, 2018, blush, foundation, lipgloss

Det er den mørkeste farve jeg har på læberne på billedet længere oppe.

Så der venter dig nogle skønne forårsnyheder fra Nars, som du kan finde hos Sephora her i løbet af marts måned. Hold øje med dem her på sephora.dk. 

Nars, makeup, forår, 2018, blush, foundation, lipgloss

 

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder
Anmeldelse, Hud

De smukkeste highlighter til kinderne

Jeg har alle dage elsket highlighter, så for mig er det et must hvis makeuppen skal have den sidste prik over i’et. Der skal ikke ret meget til før du får en effekt, det vigtigste er at du får lagt den, så den gør mest muligt for din hud. 🙂

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Få den rigtige highlighter til din hud

Mange voksne kvinder kan være en smule nervøse for den highlighter grundet myten, at den fremhæver rynker. Det kan den også gøre, hvis du har en med meget store glimmerpaertikler i, for så ser du dem helt tydeligt på huden og de har nemlig tendens til at finde rynkerne og sætte sig lige dér. Og det synes jeg ikke er meningen med den, tværtimod – den skal ses, men uden at kunne ses. Huden skal bare have den der flotte glød og ser strålende smuk ud.

Det bedste tip jeg kan give til highlighter! Brug en bred, blød pensel og læg den på toppen af dine kindben og lad den så gå op OVER brynet  – ikke under, for så får du det der 80’er look med highlighter under brynet. Læg den som et stort C, så den lægger der hvor lyset rammer dit ansigt. det giver det mest naturlige og blød look, som jeg i hvert fald bedst kan lide det. Så er dét på plads og nu til tre virkelig smukke highlightere, jeg lige vil vise dig. 🙂

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Læg highlighteren i et stort, blødt C ligesom stregen på billedet. På vipperne har jeg i øvrigt Colossal Big Shot mascara fra Maybelline og på læberne en Velvet Matte Lip Pencil i farve Toundra, som var med i et lille, smukt julekit  med toilettaske og fire farver til læberne fra Nars, som hedder Man Ray.

Den første er fra gode, gamle Mac og hedder Face Powder i farven Happy Go Dazzlingly, som er en limited edition. Den giver en mellem-guldfarvet glød til kinderne og superfin til 225 kr.

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Næste smukke guldpudder er denne fra et mærke, jeg slet ikke kendte. Den hedder Beyond Powder i farven OMG fra mærket Illamasqua. Da jeg lige kiggede på deres instagram tænkte jeg, at det nok SLET ikke var noget for mig, for makeupperne var alt for vilde og testeragtige til min smag. Men denne pudder er altså noget specielt, den er mikrofin og farven er en “nude guld” som passer perfekt til min blege vinterhud. Det er også den jeg har på på billedet oppeover, men svær at se på billedet. Den er meget naturlig og giver en blød glød, som også er god til hverdag.

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Sidste pudder er Overexposed Glow Highlighter i farven Double Take fra Nars. Den koster 325 kr og fås hos Sephora. Den er til dig, som virkelig gerne vil give den gas med en smuk, skinnende hud. Den giver mere guldshimmer på huden end de to andre, men den er jeg altså også ret vild med og skal prøve den af til ALT for damernes julefrokost på næste fredag. Og så er jeg tosset med de små guldmunde, som er printet ind i pudderet. Så fin altså!

Guld, pudder, highlighter, Nars, Mac, Illamasqua, shine, kinder

Nars, blush, Orgasm, rouge, shimmer
Hud, Makeup

En blush jeg altid har

Der er nogle få makeupprodukter, som altid går igen i min “makeupbeholdning” – og det gør denne blush! Det er på ingen måde en ny blush, men en gammel kendis og jeg vil tro, et af Nars’ mest solgte produkter. Nars, blush, Orgasm, rouge, shimmer

Og nu er den faktisk blevet lidt nemmere at få fingrene i den, fordi den både fås i Sephora butikken i København (eller bor du ikke tæt på København går Sephora heldigvis online med en dansk hjemmeside ved at klikke her) og ellers finder du den fulde Nars kollektion i Illums nye Beauty Hall.

Men tilbage til blushen, som har den perfekte farve til alle hudtoner. Uanset om du er helt lys eller meget mørk, så vil denne smukke blush kunne give dig de smukkeste kinder. Farven hedder Orgasme, som sjovt nok kan få de fleste til at smile, og det er et navn man kan huske. 🙂

Nars, blush, Orgasm, rouge, shimmer

Farven er den perfekte blanding af rosa og koral (det er lidt svært at se ordentligt på billedet), det vil sigge ikke for lyserød og ikke for orange. Og så indeholder den en fin shimmereffekt, som gør den meget sofistikeret og gylden på huden. Og nu må du ikke blive nervøs med shimmer og alt det man hele tiden hører om, at det sætter sig i rynkerne. Men du skal selvfølgelig kunne lide, at huden får lidt mere shine – hvilket jeg personligt elsker. 🙂 Shimmeret giver i øvrigt huden en mere varm glød, da den er gylden og meget flatterende på en solkysset sommerhud.

Det var dagens tip til næste makeupkøb. Ha’ en dejlig dag!