-->
Browsing Tag

læbebalm

Ecooking, glimmer, jul, økologisk, hudpleje, showergel, kropsolie, læbebalm
Hud, Konkurrence, Reklame

Låge 7 – Glimmer og jul med Ecooking

Elsker du glimmer ligesom mig? 🙂 Så er det en god dag for dig, for i dag har du mulighed for at vinde en superfine julepose med disse tre skønne produkter fra det danske mærke Ecooking.

Ecooking, glimmer, jul, økologisk, hudpleje, showergel, kropsolie, læbebalm

Hvis du ikke kender Ecooking endnu, så kan jeg varmt anbefale dig at prøve nogle af deres dejlige produkter. Jeg har også tidligere skrevet om deres fanatstiske Peel Mask, som du kan læse om ved at klikke her.  Det er et hudplejemærke, der er rig på økologiske og naturlige ingredienser og som ikke går på kompromis med effekten. Produkterne har en stor gennemsigtighed, når det gælder ingredienserne og derfor viser  alle etiketter præcis, hvad der er i. 🙂

Men nu til de tre dejlige produkter, som er i juleposen.

GLIMMER OLIE
Det er en økologisk olie tilsat et fint glimmer i guld. Du kan bruge olien som kropsolie for en blød og skinnende hud, som en hårolie til tørre spidser eller prøv at duppe den på dine kindben for lidt ekstra glow til næste fest. Olien afgiver en smule farve på huden og kan smitte af på tøjet efter brug, så husk at vaske hænder efter brug.

BODY SÆBE
Sæben er mild, rensende og efterlader huden  med en frisk duft af orange, lavendel og rose. Den er SÅ skøn! Den flydende og drøje sæbe har et højt indhold af glycerin, der har en blødgørende og glansgivende egenskab. Du kan faktisk også bruge den som shampoo, fordi den er så blødgørende og mild.

Ecooking, glimmer, jul, økologisk, hudpleje, showergel, kropsolie, læbebalm

LIP BALM GLIMMER
Og så er der den fine læbebalm med glimmer, som plejer, beskytter og giver læberne glans. den er smækfyldt med blødgørende og plejende ingredienser som økologisk argan-, oliven- og mandelolie, naturlig bivoks, økologisk E-Vitmain og økologisk sheasmør.

Ecooking, glimmer, jul, økologisk, hudpleje, showergel, kropsolie, læbebalmJuleposen er en limited edition og koster 399 kr. Hvis du vil læse mere om Ecookings mange andre skønne produkter, så klik her.  

Sådan deltager du i konkurrencen

For at deltage i konkurrencen skal du tilmelde dig bloggen her, husk også at besvare den bekræftelsesmail, du får efterfølgende, for ellers er du ikke tilmeldt bloggen. 🙂  Hvis du oplever problemer med dette, så send mig endelig en besked, så sørger jeg for at få sig tilmeldt. Skriv også gerne en lille hilsen om, hvorfor du skal være den heldige vinder af produkterne. Jeg glæder mig over og læser hver eneste hilsen, men har desværre ikke mulighed for at svare på alle. Jeg trækker lod blandt alle mine følgere herinde og skriver også hver dag på det næste indlæg, hvem den heldige vinder blev. 🙂  Held & lykke!:)

Vinderen af den lækre Daisy parfumen fra Marc Jacobs blev Emma Halden. Stort tillykke Emma, jeg har allerede sendt dig en mail. 🙂

Hud

Ud i det blå med klipklapper på – og solcreme!

Hold op, hvor har det været en dejlig, solrig dag i dag! 🙂 Og huskede du at bruge solcreme? Om ikke til ansigt og læber, som er mest udsat lige nu.

Solen er din værste fjende, når det gælder ældning af huden – faktisk er det nummer 1 årsag til, at du får rynker (nogle kommer med alderen, men størstedelen kommer også grundet solen). Behøver jeg at nævne hudkræft som endnu en seriøs god grund til at huske solcremen? Jeg hører selv til den generation, som lå i solarium tre gange om ugen i slutningen af 80’erne og jeg krøller tæer ved tanken om det nu. I dag er jeg heldigvis blevet klogere, selvom jeg er på ingen måde hellig og undgår solen eller kun er i solen med faktor 50. I Danmark bruger solcreme med faktor 20 eller 30, når jeg ved at jeg skal opholde mig i den i længere tid og dertil  dupper jeg et ekstra lag faktor 50 på mine pigmentpletter i panden.

Dette billede er fra sidste sommer på en strand i Danmark.

Jeg skifter meget mellem solcremer, mest for at få testet en masse forskellige af, men også fordi jeg bruger forskellige solcremer til forskellige kropsdele. Min ben har eksempelvis svært ved at blive lige så brune som resten af min krop, så her går jeg efter en solcreme med lidt lavere faktor. Mens jeg ved, at jeg skal passe ekstra godt på den tynde, sarte hud i ansigt og på brystet. De sidste par år har jeg været vildt glad for at bruge disse to produkter til ansigt og bryst fra Tromborg.

Deluxe Face Sun Protection spf 20 fra Tromborg, 100ml, 340 kr.

Lip Balm Sun spf 20 fra Tromborg, 145 kr.

Solcremen til ansigtet er ret flydende i konsistensen, hvilket jeg rigtig godt kan lide, for det gør det nemt at smøre den ud. Selvom man kan spraye den på, vil jeg lige anbefale at du tager det i hænderne først og fordeler det derfra – i hvert fald til ansigtet. Der kommer nemlig meget ud ved et pift og det skal helst ikke ende i øjnene. Jeg er kæmpe fan af duften, som alle Tromborgs andre produkter, har solcremen den der lækre spa-agtige duft, som jeg bare ikke kan få nok af. Og vigtigst af alt, denne solcreme med naturlige ingredienser beskytter lige så godt som de ikke naturlige. Den er ikke vandfast, men jeg ville smøre mig ind efter en svømmetur uanset hvad, for den giver også masser af god fugt til huden. Den fungerer i øvrigt også rigtig god under makeup! Og  det er ikke fordi det skal blive vildt teknisk, men solcremen indeholder et enzym som hedder Superoxid Dismutase – også kaldet SOD. Dette enzym siges at være verdens kraftigste antioxidant og hjælper med at reparere skaderne i huden, men er også med til at holde de frie radikaler væk, som er dem der får os til at ældes.

Jeg har også af bitter og smertefuld erfaring lært, at man skal huske at beskytte læberne i solen. Har du nogensinde prøvet at forbrænde læberne i solen, så husker du sikkert (som jeg også gør nu)  solbeskyttelse til dem fremover, for av av av – det gør nas! Og der kan denne lille læbebalm holde læberne bløde, fugtede og beskyttede med en spf 20. Så disse to er nogle af de solprodukter, jeg gerne vender tilbage til igen og igen.

Hvor lang holdbarhed er der på en solcreme?

Der er mange, der spørger til holdbarhed af solcreme og fordi du som tommelfingerregel, skal bruge en hel håndfuld solcreme til hele kroppen pr gang, burde du egentlig nå at bruge solcremen op i løbet af en ferie eller sæson. Men jeg spurgte engang en solcremesproducent, som sagde, at en kemisk solcreme kan holde sig op til to år – hvis ikke den har ligget i direkte sol og med åbent låg! Men jeg ville nu alligevel smide resten ud og købe nye året efter, bare for en sikkerheds skyld.