Browsing Tag

Låg

Låg, låget, hygiejne, creme, krukke, lufttæt
Hud

Skal låget være af eller på?

Har du nogensiden tænkt over, om det er bedst at beholde det lille hvide ekstra plastiklåg, som sidder under låget på din creme? Det må jo have et formål og derfor tror jeg, at mange beholder det på uden helt at vide hvorfor. Jeg har spekuleret på dette så mange gange og forleden var jeg til et arrangement med Estée Lauder, hvor jeg netop spurgte dem om dette lille ekstra låg.

Låg, hygiejne, creme, krukke, lufttæt

Jeg har altid tænkt, at det ekstra låg er der for at holde cremen lufttæt og for at den ikke skal udtørre eller der skal komme bakterier ned. Men samtidig er det låg jo også mega irriterende at tage af og på hver eneste gang, man skal bruge cremen.  Og i sidste ende virker det ikke super hygiejnisk, når man har rørt ved det låg mange gange eller der er kommet lidt fnuller på.

Låg, hygiejne, creme, krukke, lufttæt

Jeg er derfor typen, som starter med at have det på og på ét eller andet tidpunkt bliver jeg alligevel tilpas træt af det og så ryger det i skraldespanden. Men først, når cremen er halvvejs brugt op. 🙂

Låg, hygiejne, creme, krukke, lufttæt

Hos Estée Lauder fortæller de, at låget egentlig er lavet af transportmæssige årsager, altså f0r at cremen ikke snasker rundt i hele låget (altså det store, ydre låg). Det giver også mening, men hvad så med den lufttætte del? Der er lågene, i hvert fald hos Estée Lauder, lavet sådan, at e faktisk er lufttætte uden det lille hvide ekstra låg. Det betyder, at du faktisk godt kan smide det hvide låg ud – men til gengæld er det selvfølgelig godt at have på, hvis du skal rejse. Så fra nu af er det farvel til låget hos mig – og skal jeg rejse, så må jeg tage en creme i pumpeflaske med eller acceptere lidt ekstra creme i låget.