Browsing Tag

La Roche-Posay

Apotek, parfumefri, Vichy, La Roche-Posay, A-Derma, hudpleje
Hud, Silkes favoritter

Tre parfumefri favoritter fra apoteket

Hvis du har været på apoteket i Frankrig ved du, at det er rent slaraffenland når det gælder gode skønhedsprodukter. Heldigvis har vi også fået glæde af nogle af dem herhjemme i Danmark. Det jeg rigtig godt lide er, at mange af produkterne er uden parfume, som jo desværre står øverst på listen når det gælder allergi. Mange af jer har efterlyst produkter uden parfume, så derfor har jeg her nøje udvalgt tre produkter, som er forholdsvis nye og som jeg virkelig godt kan lide for deres effekt. 🙂

Apotek, parfumefri, Vichy, La Roche-Posay, A-Derma, hudpleje

Blid og nem rens

Måske er du allerede bekendt med de gode Micellar rensevand, som findes hos et hav af mærker. Jeg er blandt andet også meget glad for Biodermas, men der er altså en rigtig god Micellar rensemælk som skiller sig lidt ud. Den hedder Rheacalm Soothing Micellar Cleansing Milk fra A-Derma og er beregnet til at fjerne både makeup og rense huden med. Den skiller sig ud fordi det er en cremet rensemælk, som er især god hvis du har tendens til tør og meget sart, sensitiv hud. Den indeholder beroligende havrekimekstrakt og beskyttende Vitamin E, så den renser effektivt og virker dulmende på irriteret hud. 200 ml, 124,50 kr.

Apotek, parfumefri, Vichy, La Roche-Posay, A-Derma, hudpleje

Det vildeste fugtboost

Der er hele 15 forskellige mineraler i dette Minéral 89 serum fra Vichy, der har en næsten vandagtig gelekonsistens. Derudover består 89% af dette serum af Vichys berømte thermalske kildevand, som sammen med hyaluronsyre er ekstremt fugtende, men også beroligende. Det er som nævnt tidligere helt uden parfume, modsat en de fleste andre produkter fra Vichy – og det kan jeg rigtig godt lide! Serummet er dejlig let og huden får et ordentligt fugtboost, så det kan ses og mærkes. Og nu har jeg fået selv min kæreste til at bruge serum for første gang. 50 ml, 189 kr.

Apotek, parfumefri, Vichy, La Roche-Posay, A-Derma, hudpleje

Bodylotion til sart og tør hud

Jeg er storforbruger af bodylotion, det er som om huden på kroppen bare ikke kan få nok fugt. Kender du det? Hos mig er benene er altid lidt mere tørre, især nu hvor jeg igen er begyndt at have bukser på. Denne bodylotion hedder Lipikar Lait og er fra La Roche-Posay, den indeholder karitésmør som er en af naturens bedste blødgører. Nu tænker du måske, at den er fedtet i konsistensen – det synes jeg faktisk ikke den er. Den er som en bodylotion, er nem at fordele og trænger også ind med det samme. Den lover at give fugt i op til 48 timer, men det er svært at vurdere for jeg går jo i bad mindst én gang i løbet af 24 timer og så smører jeg mig ind efter badet alligevel. Alle produkter fra dette mærke er parfumefri. 400 ml, 199 kr. 

Apotek, parfumefri, Vichy, La Roche-Posay, A-Derma, hudpleje