-->
Browsing Tag

krop

Yves Rocher, shower gel, miljøvenligt, bad, krop, vask,
Anmeldelse, Reklame

En dråbe er nok til hele kroppen

Første gang jeg så disse tre små I love my planet Concentrated Shower Gel fra Yves Rocher, forstod jeg dem ikke helt. Hvorfor skulle de være SÅ små? Men da jeg lige satte mig lidt ind i det, fandt jeg ud af hvad de gode tanker bag de små flasker er – vi skal nemlig lære at bruge mindre sæbe i badet og tænke mere på miljøet!

Yves Rocher, showergel, miljøvenligt, bad, krop, vask,

Yves Rocher har nemlig reformuleret deres store 400 ml flasker om til 100 ml, så de for det første bruger halvt så meget plastik, men de har også gjort de flydende kropssæber meget mere koncentrerede, så du skal bruge mindre. Emballagen er let biologisk nedbrydelig og består af genbrugsplast. Den tanke kan jeg virkelig godt lide! 🙂

Personligt har jeg helt ærligt nok været typen, der godt kan frådse og bruge meget mere sæbe end der egentligt er nødvendigt. Ofte fordi en kropssæbe netop kommer i de der store flasker, var jeg lidt spændt på, hvordan det ville gå med denne lille fine shower gel.

Yves Rocher, showergel, miljøvenligt, bad, krop, vask,

Den lille åbning sørger for, at der kun kommer den lille mængde Concentrated Shower Gel du skal bruge ud.

Fordi åbningen er så lille som den er, kan du kun få en lille mængde sæbe ud ad gangen. Den kommer ud lige som et doseret skud og konsistensen på gelen er dejlig rig og cremet. Den ene dosering skulle gerne være nok til hele kroppen og hele flasken skal kunne række til 40 vaske. Og noget andet er, at det både sparer plads på mit lille badeværelse, men sådan helt æstetisk ser det også mere lækkkert ud på brusehylden med en lille flaske shower gel.

Jeg bruger som regel bare hænderne til at sæbe mig ind med, men i første forsøg forsvandt showergelen alt for hurtigt. Så dag 1 brugte jeg to doseringer, men på dag 2 brugte jeg en blød vaskeklud og dét gjorde hele forskellen. Gelen blev til en blød, velduftende skum i vaskekluden og rakte rigeligt til alle mine 178 cm. Det med kun at bruge en “dråbe”  af denne shower gel er mest af alt en vane, men det bliver altså nemmere med de små  flasker fremfor de store, som næsten indbyder til bare at hælde løs – og det gør også en forskel, at man får “hjælp” med doseringen.

Yves Rocher, showergel, miljøvenligt, bad, krop, vask,

Ingredienserne er selvfølgelig alle baserede på naturlige planteekstrakter, økologisk aloe vera, æteriske olier og uden konserveringsmidler. I love my planet shower Gel findes i tre duftvarianter, min foretrukne er nok den grønne Olive Petitgrain, som er frisk og blød i duften. Duftene er alle milde og hænger ikke på huden alt for længe, så den kommer ikke til at udfordre din parfume. Hver flaske koster 49 kr og det synes jeg vitterligt er en meget fin pris for et produkt af den kvalitet og med den miljøbevidsthed. Hvis du gerne vil prøve de fine shower gels, kan du købe dem online her. 

Yves Rocher, showergel, miljøvenligt, bad, krop, vask,

Costume, Magasin, skønhedsfavoritter, 2017, makeup, hudpleje, hår, krop
Reklame

Skal vi mødes i Magasin den 31.august?

Udover at skrive på denne blog, laver jeg også et par andre ting ved siden af.  Et af dem er dette samarbejde med det dejlige modemagasin Costume og Magasin i København og Århus, som har spurgt om jeg som dommer vil hjælpe med at udvælge en masse skønhedsfavoritter. Og det vil jeg selvfølgelig gerne, men jeg har også brug for din hjælp! 🙂

Sådan foregår det

Jeg har sammen med Costumes chefredaktør Rikke Amtorp Christensen og skønhedsbrandansvarlig for Costume.dk Trine Oehlenschlæger udvalgt de skønhedsprodukter, som vi synes er de allerlækreste og bedste i hver sin kategori. Men mere må vi ikke bestemme, for så er det dig og de andre læsere, som skal stemme på jeres skønhedsfavoritter. Det drejer sig om alt fra parfumer, hårpleje, cremer, serum, kropsprodukter, mascara, neglelak, lipgloss, øjenskygger og hvad du ellers kan komme i tanke om af herligt dullegrej.

Så HVIS du har mulighed for at lægge vejen forbi Magasin Kongens Nytorv, d.31. august mellem kl.16.30 og 18.30, kan du møde mig og mine to søde dommerkollegaer, samt se de nominerede produkter.

Fra venstre Rikke Amtorp Christensen, mig og Trine Oehlenschlæger.

Derudover kan du også møde Magasins egne Beauty Shoppere, der giver deres bedste beauty-tips og guider dig igennem skønhedsfavoritterne. Og jeg kan love dig for, at de ved lidt af hvert. Ellers byder Magasin på et glas bobler, lækre treats og der vil være skønne aktiviteter samt goodiebags. Og når du stemmer, er du med i lodtrækningen om 4 gavekort a 2.500 kr stykket til Magasin.

Har du lyst til at stemme på dine skønhedsfavoritter, så klik på linket her og læs mere om hvordan og hvor du kan stemme.

Håber og glæder mig til at se dig! 🙂

Nivea, Oil in Lotion, Vanilla, Cherry Blossom, Rose, hudpleje, krop, blød, duft
Hud, Krop

Sommerpleje til kroppen fra Nivea

Min kæreste synes det er lidt skægt, når jeg gang på gang fortæller ham, at jeg elsker Niveas bodylotion. Ikke fordi han ikke synes, at Nivea er et fint mærke, men når nu jeg via mit job er så heldig at kunne teste alverdens skønne og meget eksklusive cremer – hvorfor så være så glad for at bruge et billigere mærke som Nivea? 🙂 Men for mig frembringer Niveas duft først og fremmest altid barndomsminder og noget, som jeg altid har elsket duften af og forbinder med noget trygt og godt. Det gælder både Niveas kropsprodukter og solcremerne, som jeg den dag i dag gerne køber, når jeg løber tør for solcreme sydpå.

Og nu er der altså kommet tre nye bodylotions i sommervarianter, som er perfekte at bruge her efter sommerferien, hvor huden måske trænger til lidt ekstra fugt og næring.

Nivea, Oil in Lotion, Vanilla, Cherry Blossom, Rose, hudpleje, krop, blød, duft

De tre Oil in Lotion bodylotions byder på forskellige varianter, nemlig Vanilla & Almond Oil, Cherry Blossom & Jojoba Oil samt Rose & Argan Oil. Det betyder, at alle tre indeholder en smule olie som nærer huden, men samtidig føles ingen af dem tunge eller fedtede. Konsistensen er dejlig nem at smøre ud og huden er fuldstændig blød, smidig og får en sund satinagtig glød.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan mærke forskellen på konsistenserne eller om der er forskel, de har alle tre det samme effekt. Huden bliver dejlig blød og smidig uanset hvilken af dem jeg har prøvet. Men der er selvfølgelig forskel på duften! Min personlige favorit er Vanilla & Almond Oil, den er blød og mild og ikke for sød – og man kan stadigvæk dufte den originale Nivea-duft i dem alle tre, til trods for de forskellige dufte.

Nivea, Oil in Lotion, Vanilla, Cherry Blossom, Rose, hudpleje, krop, blød, duft

De er alle tre allerede i butikkerne rundt omkring, men hvis du vil finde en butik nær dig med dem, så klik på nivea.dk her. Og som med de fleste andre Nivea produkter, så er prisen også meget budgetvenlig, nemlig 50 kr for 200 ml. 

Fars Dag, E-cooking, naturlig, herre, krop, ansigtspleje
Konkurrence

Hvis du virkelig elsker din far…

…så kan du forkæle ham med rigtig gode sager, som du kan vinde til ham nu. Jeg har i sidste sekund fået mulighed for at udlodde hele fem sæt af danske ECookings nye herreprodukter, og endda alle i full size størrelser. Det betyder til gengæld, at du ikke kan nå at få produkterne til selve Fars Dag, men så har din far helt klart noget til gode. Det kan også være, at du foretrækker at give sættet til din mand, kæreste, bror eller hvem du nu synes. 🙂

Fars Dag, E-cooking, naturlig, herre, krop, ansigtspleje

Serien består af fire lækre produkter, som alle er baseret på økologiske ingredienser, som du kan læse lidt mere om her:

Der er en antibakteriel rensegele Cleansing Gel til ansigt og hals, den passer godt til normal eller fedtet hud.  Indeholder beroligende agurkeekstrakt, blødgørende aloe vera og styrkende solsikkeolie. (200 ml, 189 kr).

Så er der den skønneste, lette ansigtscreme Face Cream i en cool metaltube, cremen fedter ikke og trænger hurtigt ind. (50 ml, 269 kr). Cremen styrker, fugter og indeholder reparerende VitaminE.

Hår- og kropssæben nåede ikke at komme med på billederne her, da den faktisk først blev færdigproduceret i sidste uge. Den dufter mildt af citrus, indeholder fugtende aloe vera og er drøj i brug. (200 ml, 149 kr).

Og endelig er der den multifunktionelle Skæg- og kropsolie, som kan bruges til almindelig hudpleje, men også til at blødegøre og pleje skægget med eller til barbering. (100 ml, 189 kr). Spækket med gode olie, som jojoba-, sesam-, abrikoskerne- og arganolie, der tilsammen nærer og blødgører. Kan også bruges til en tør hovedbund.

Fars Dag, E-cooking, naturlig, herre, krop, ansigtspleje

Produkterne dufter virkelig dejlige og har absolut ingen “øko-duft” over sig, som nogle har det lidt svært med. Jeg er selv stor fan af deres Peel Mask, som jeg tidligere har skrevet om på bloggen og som du kan læse min vurdering om her.

Sådan deltager du i konkurrencen

Gå ind på Facebook og find Beautybysilke.dk, tryk “synes godt om” og skriv 3 andre på, som du synes også skal deltage med i konkurrencen. Eller gå på min instagram under mit navn Silke Grane, like billedet og skriv 3 personer på, som du synes også skal deltage i konkurrencen. Chancerne er jo store, fordi jeg kan udlodde hele 5 sæt!

Jeg finder skriver hvem vinderne er på instagram og FB mandag, d. 5. juni efter kl.18.00. 

Hud, Krop

Skumfiduser til kroppen

Nu kan du både rense og fugte din krop med de skønneste skumfiduser fra Sephora. Med skumfiduser mener jeg mousse til kroppen. Det jeg elsker ved Sephoras produkter er, at de har formået at lave gode, innovative produkter til få penge. Ofte kommer de oven i købet i en meget indbydende emballage, så det rent faktisk er noget man gider at have stående fremme – men det er også gode dufte, fine konsistenser og produkter, der virker. 🙂 To af deres seneste nyheder er disse to kropsprodukter i mousseform, vaskemoussen Detoxifying Foam Cleanser (100 ml, 150 kr) og den fugtgivende crememousse Nourishing Mousse Body Oil (100 ml, 150 kr).

Detoxifying Foam Cleanser er en lysegrå mousse, som indeholder noget der hedder ghassoul-ekstrakt, som skulle have en detoxeffekt på de døde hudceller, snavs og hudorme. Jeg har lidt svært ved at mærke den detox-effekt, men moussen er simplethen så dejlig blød og lækker at smøre på kroppen i badet, så jeg føler mig ren og blød efterfølgende – og det er nok for mig.

Skønne kropsprodukter fra Sephora

Den anden Nourishing Mousse Body Oil er den fineste mousse til at smøre kroppen ind med bagefter. Moussen har en rig konsistens og forvandler sig til en let olie på huden, men uden at fedte. Noget lidt anderledes og faktisk meget nemmere at fordele og styre end en flydende olie. Det koncept er jeg helt vild med! Og så dufter den helt blidt og efterlader huden blød og fugtmættet.

Det er næsten som at smøre flødeskum på kroppen, når man bruger denne bløde og fugtende kropsmousse.

I øvrigt åbner Sephora snart igen i Købmagergade i København, men indtil da kan du få alle deres skønne produkter online på Sephora.com.  Derudover fås de også i butikkerne i Magasin i København, Odense, Århus, samt Frederiksbergcenteret. Og nu du er i gang, må jeg også anbefale dig at kigge nærmere på deres makeupprodukter, ansigtsmasker, kropssæber, bodylotions, håndsæber og makeuppensler, som hver i sær byder på god kvalitet til fornuftige priser.

Hud, Test

Pænere ben i et snuptag

Glatte, fine ben (eller alt på resten af kroppen for den sags skyld) uden karspærninger, blå mærker eller ujævnheder – det er hvad du kan opnå med den smarte Body Blur creme fra Vita Liberata. Mærket er ellers kendt for deres selvbrunere, men det er Body Blur ikke. Det er nok nærmere som makeup til kroppen og selvom det kan lyde lidt væmmeligt, så er det altså virkelig et genialt produkt og et godt alternativ til selvbruner.

Konsistensen minder om en bodylotion og cremen indeholder en gylden farve med lidt shine i, så lyset bliver reflekteret og optisk udvisker små farveforskelle eller ujævnheder på huden. Og så får huden bare den smukkeste glød og en meget naturlig farve. Gid ens hud bare så sådan ud altid! På benene ser det ud som en meget naturlig nylonstrømpe, men den kan også bruges foran på brystet ved udskæringen og armene – eller hvor du nu synes, den kunne gøre en forskel for dig.

Som du kan se har mit højre ben fået den fineste farve mod det andet blege aspargesben. Små mærker, rifter og lignende er bare visket ud og huden ser flotte opg ensartet ud. Farven kan holde op til 24 timer, men vaskes blot af med vand og sæbe. Den kan godt smitte (meget lidt) af, hvis du har hvidt tøj, men det er virkelig lidt og det kan også vaskes af på 30 grader.

Jeg prøvede den også på hånden, hvor jeg kunne se det lidt tættere på, det er rigtig flot og naturligt. Jeg er helt vild med Body Blur, for det er ikke altid, at man lige har nået at få lidt selvbruner på stængerne inden de skal luftes. Så den kommer til at stå i mit skab og vente på, at vi enten snart kan få lidt forår og bare ben eller der er en anden god anledning til at hoppe i en lettere kjole. 🙂 Har du lyst til at prøve den, kan du købe den online her.