-->
Browsing Tag

fylde

Mascaratest, Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne
Makeup, Øjne, Test

Mascara test – og en vippeforlænger!

Så er det tid til en lille mascara test! Personligt foretrækker jeg, at mine øjenvipper får masser af fylde og længde med mascara, så det er dét resultat jeg har gået efter i denne mascara test. Her er fem mascaraer mellem 100 kr og 245 kr, samt et ekstra produkt som kan trylle vipperne lange og fyldige på få sekunder.  🙂

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Powder Flutter to Full Mascara, Clinique, 245 kr.

Den første mascara i denne mascara test hedder Lash Power Flutter to Full Mascara og er fra Clinique. Den kan indstilles i tre trin ved at dreje på selve mascaraen, så du selv kan bestemme om du vil have en mere naturlig, let mascara, medium eller fuld skrue på vipperne. Jeg kan personligt godt lide at fremhæve mine vipper, så jeg har brugt trin 3, som giver mest og den gav superflotte, tætte og fyldige og kulsorte øjenvipper uden at klumpe. Børsten er god, fordi den bliver smallere ude i spidsen, så jeg nemt kan komme helt ind til de små vipper i øjenkrogen. Denne mascara kan vaskes af med varmt vand, det er ret smart hvis du ikke orker for mange produkter, men jeg synes stadigvæk, at jeg skal vænne mig til bruge tid på at fjerne den efterfølgende “mascara-krymmel”, som kommer rundt om øjnene. Til gengæld  er den velegnet til sarte, sensitive øjne og også til kontaktlinsebrugere.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

The Falsies Push Up Angel Mascara, Maybelline, 120 kr.

Næste mascara er The Falsies Push Up Angel Mascara fra Maybelline. Først blev jeg lidt skeptisk, da jeg så den lillebitte kam som er selve mascarabørsten. Men lad dig endelig ikke snyde af den, for hold nu op hvor fungerer den bare godt! For det første kan jeg komme HELT ned til vippekanten med den lille kam og så rede mascaraen op igennem vipperne, som bliver lange, flotte og helt adskilte. Dertil kommer, at jeg også kan bygge mascaraen op på vipperne, så de faktisk får en masse fylde og længde. Den gør helt klart vipperne meget lange og giver dem også et flot svaj. Et ekstra plus er, at den er rigtig god til de små vipper forneden.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Unique Volume Mascara, Løwén, 150 kr.

Denne mascara hedder Unique Volume Mascara fra danske Løn og er forholdsvis ny på makeuphylderne. Men Løwén har virkelig gjort det godt. De har tre mascaraer i alt, som alle er allergivenlige og særligt beregnede til sensitive øjne. Denne er deres volumen mascara og er rigtig god med gummibørste med korte små pigge på. MEN jeg synes faktisk, at den, de har, som hedder Beyond -Volume & Curl Mascara, er endnu bedre og den ville jeg hellere bruge, hvis jeg gik efter volumen. Denne giver også fin volumen til vipperne, men ikke helt så meget som den anden og derfor ville jeg nok give de 30 kr mere og så købe den Beyond – Volume & Curl Mascara.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Paradise Extacic Mascara, L’Oréal Paris, 100 kr.

Dette er testens billigste mascara og hedder Paradise Extacic Mascara fra L’Oréal Paris. Den lover volumen og længde og det giver den også, hvis man lige arbejder lidt med et par ting. Først og fremmest er det en god idé at tørre børsten lidt af inden brug, da den ellers har meget mascara på børsten og det kan få vipperne til at klumpe lidt. Den tørrer også ret hurtigt og er den først tør, kan den være svær at arbejde videre på eller lægge flere lag oven på hinanden. Men starter du med at tørre det værste af i kanten af din mascara og er hurtig til at arbejde den på plads, så fungerer den helt fint. Børsten er lidt tyk og kan være svær at nå de små vipperne med. Ikke helt min favorit, men til gengæld budgetvenlig.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Essential Mascara, Comfort Zone, 195 kr.

Denne nye Essential Mascara fra Comfort Zone var den største overraskelse i min mascara test. Comfort Zone er jo mest kendt for deres hudpleje, så jeg havde ikke de store forventinger til mascaraen. Men dette endte faktisk med at blive min yndlingsmascara i testen. Børsten er lidt speciel med en mere bredtandet kam i den ene side og små børster i den anden side. De små tættesiddende børster giver fylde og volumen og bagefter har jeg brugt kamsiden til at rede vipperen igennem, så de blev fint adskilte og virkelig lange og fyldige. Denne mascara kan du virkelig arbejde med og skabe nærmest kunstigt lange og fyldige vipper med.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX, Divaderma, 259 kr.

Den sidste jeg gerne vil anmelde er Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX fra Divaderma. Dette produkt hører ikke under kategorien mascara test, da det er ikke en mascara. Men den lægges imellem dine mascaralag for at bygge vipperne op og give dem ekstra fylde og volumen. Du starter med et lag mascara, så Lash Extender, så mascara, så Lash Extender og sådan kan du fortsætte med at bygge vipperne op til den VILDESTE fylde og længde. Den kan seriøst noget og virker helt efter hensigten!

Dog er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Den drysser rigtig meget, så mange af de små fibre ender på kinderne og laver en sort skygge – så vent med at lægge resten af din makeup på til du har fikset vipperne. Jeg synes også, at den kan drysse lidt ind i øjnene og det har generet lidt, men følelsen forsvinder. Jeg kender også andre, som har prøvet den, som ikke har følt sig generet af noget i øjnene. Måske skal jeg øve mig lidt mere, for den er super hvis der virkelig skal smæk på vipperne. 🙂

Læs også: Verdens bedste mascara tips!

Jeg gør opmærksom på, at nogle af linksene er affiliate-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Raunsborg, hårpleje, hår, saltvandsspray, fylde, pleje, dansk
Hår, Reklame

Sublim pleje og styling til lokkerne!

Indrømmet, så kendte jeg ikke de fine produkter fra danske Raunsborg særlig godt, udover deres bestseller håndcreme, som nærmest har fået kultstatus grundet dens helende egenskaber. Men nu har jeg haft fornøjelsen af at prøve to af deres allernyeste produkter til lokkerne og jeg er virkelig, virkelig vild med dem!!! 🙂

Raunsborg, hårpleje, hår, saltvandsspray, fylde, pleje, dansk

Det drejer sig om disse to skønheder til håret, det ene produkt er Herb & Sea Salt Spray, som er en mild saltvandsspray. Det andet produkt er Hair & Scalp Mask og er en plejende maske til hår og hovedbund. Og begge produkter fungerer simpelthen så godt til mit fine, skandinaviske hår! 🙂

Men først helt kort om Raunsborgs produkter generelt, så du kender en smule til ingredienserne. De er nemlig inspireret, og nogle endda udvalgt, efter ældgammel viden i bøger om nordiske urter og planters egenskaber. Det betyder ikke, at Raunsborgs produkter er økologiske, men de er spækket med skønne ingredienser, vitaminer, mineraler og antioxidanter fra naturen.

Raunsborg, hårpleje, hår, saltvandsspray, fylde, pleje, dansk

Jeg har, for at være helt ærlig, aldrig været super vild med saltvandsspray, fordi jeg ofte føler at mit hår bliver lidt som candyfloss af det. Men Herb & Sea Salt Spray føles slet ikke på samme måde, for den giver en blød, naturlig fylde, som kan mærkes og uden at håret føles stift. Sprayen indeholder antioxidanter fra rosmarin og salvie, mens ekstrakt fra citronmelisse og brændenælde tilfører vitaminer og ikke mindste er der selvfølgelige mineralske salte, som sørger for at håret får struktur. Så en sund cocktail at bruge i lokkerne.

Raunsborg, hårpleje, hår, saltvandsspray, fylde, pleje, dansk

Jeg har prøvet den i håndklædetørt hår før jeg har stylet mit hår og i det tørre hår  – og jeg synes klart, at effekten er bedst i det fugtige hår. Lige nu trænger jeg faktisk til at få lavet nogle lyse striber i bunden, som plejer at hjælpe på fylden, men med Herb & Sea Salt Spray får jeg fylde som fra en volumenspray. Og letheden er så meget et hit hos mig! 250 ml koster 109 kr, men jeg har luret, at den er på tilbud hos Raunsborg.dk til 99 kr.

Raunsborg, hårpleje, hår, saltvandsspray, fylde, pleje, dansk

Og så er der Hair & Scalp Mask, som er beregnet til både hår- og hovedbund. Også her startede jeg igen lidt skeptisk ud, for jeg så allerede mit hår klaske ind hovedet efter brug. Normalt kommer jeg kun hårkur i længderne for at bevare fylden ved hovedbunden. Hårmasken kommer på pumpeflaske, hvilket er første plus i bogen for jeg er ikke glad for at stikke våde fingre ned i en krukke. Her tænker jeg både bakterier, men også at det er meget nemmere at dosere. Hårmasken indeholder nogle af de samme, plejende ingredienser som saltvandssprayen, men har også fået tilført beroligende havreekstrakt, padderokke, anti-bakteriel kamille, samt kølende menthol. Konsistensen virker rig, men ikke tung og er nem at fordele, den skal sidde i 20 minutter (det får jeg kun gjort i weekenderne), men den har også en effekt med nogle minutter i bruseren til hverdag. Jeg kan godt mærke, at den køler en smule og at min hovedbund, som ofte klør, havde det så rart med masken. Men det bedste er, at håret bliver så blødt, let og lækkert – uden at klaske! 250 ml koster normalt 159 kr, men også denne nyhed er lige nu på tilbud hos Raunsborg.dk til 99 kr. Jeg er virkelig blevet meget positivt overrasket over disse to produkter, så de fortjener begge en anbefaling og at blive prøvet.

Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper
Øjne, Silkes favoritter

Et styks mega god mascara

Skal du snart investere i en ny mascara igen, så vil jeg gerne lige give denne Beyond Volume & Curl mascara fra danske Løwén Copenhagen en anbefaling med. Denne mascara har flere kvaliteter, der er værd at fremhæve. Først og fremmest er den lavet til sarte øjne og dermed allergivenlig, men der er altså også virkelig god. Løwén Copenhagen har faktisk tre mascaraer, men min favorit er altså denne i det smukke guldfarvede hylster.

Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

Jeg har nogle krav til hvad min mascara skal kunne for at gøre mig (og mine vipper) tilfreds. Den skal kunne give både fylde og længde, være nem at bygge op på vipperne – især må vippehårene bare ikke blive sådan nogle stive børster, så man ikke kan lægge flere lag på. Det er næsten lige så slemt, som hvis mascaraen klumper. Men den må heller ikke smitte af på huden og skal holde hele dagen. Og jeg føler virkelig, at jeg får alt det i denne mascara. På billedet nedenfor har jeg mascaraen på, så kan du se hvor fint den lægger sig på vipperne. 🙂

Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

Børstehovedet har gummihår, som gør at vipperne bliver skilt fint ad og jeg kan lægge et lag ad gangen og også lige forme vipperne på plads inden mascaraen tørrer.  Børstehovedet er langt og slankt, som gør det nemt at komme helt ind i øjenkrogen – men også helt ind til vippekanten.Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

Selve mascaraen indeholder Vitamin E, der styrker, nærende arganolie der holder hårene. smidige og  et plejende serum, som hedder Biotinoylkompleks. Tilsammen sørger de for at holde vipperne bløde og fleksible, mens selve serummet er det der får dem til at blive lange og fyldige.

Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

For mig er denne mascara på fuldstændig samme niveau, som nogle af de dyrere udenlandske mærker. Den er både smuk i udseendet, men leverer også varen. Denne Beyond Volume & Curl Mascara koster 180 kr, mens de to andre koster 150 kr. Jeg synes, at det er en fin pris til en virkelig god mascara, som i øvrigt heller ikke bliver tør efter en måneds brug. Har du fået lyst til at prøve den selv, kan du købe den ved at klikke her.  

Guide, Hår

Det bedste trick til fyldigt hår!

Så kan du godt finde dit gamle crepejern frem, for med dette trick kan du lave holdbar volumen på to minutter. Jeg har jeg set flere makeupartister og hårstylister bruge tricket, men det er også nemt at gøre derhjemme selv. Det gode ved at bruge denne måde er, at det ikke kræver stylingprodukter eller lang tid og så holder det godt. Du kan endda skjule udgroningen en smule, når der er mere fylde i hovedbunden.

For at gør det let og overskueligt, har jeg lavet en step by step guide med billeder.

Før billede af håret, som lægger sig fladt ind til baghovedet.

Tag det øverste lag hår op, for du skal crepe håret inden under det.

Sæt det fast med en lille clips.

Du skal kun crepe håret ved hovedbunden for at få løftet. Sørg for at presse godt sammen om håret og hold også enden af crepejernet godt lukket til med fingrene.

TIP! Hvis du lige vil øve dig lidt, er det godt at crepe håret i mindre sektioner end jeg har gjort på billedet. Det gør det lidt nemmere, hvis du vil have fylden ét bestemt sted. Husk at lade håret køle af inden du begynder at røre ved det, på den måde forlænger du holdbarheden af selve crepet.

Løftet viser sig med det samme. Tag lidt mere hår ned og crepe det i lag.

Til sidst lægger du det øverste, glatte lag hår henover det crepede hår.

Færdig! Hvis nødvendigt, så fikser håret med en smule hårlak til sidst.

Mit crepejern er fra Björn Axén, men der findes masser af crepejern derude.