-->
Browsing Tag

fugt

foundations, Foundation, guide, hud, dækkeevne, fugt, hudpleje
Guide, Silkes favoritter

5 gode foundations til forskellige behov

Savner du en god foundation, så kunne der måske være en til dig her i min foundationguide. Jeg har fundet fem foundations, som hører til mine egne, personlige favoritter og som alle kan lidt forskelligt – alt efter behov, dækkeevne, konsistens og pris.

Foundation, guide, hud, dækkeevne, fugt, hudpleje, foundations

Jeg skifter lidt mellem mine foundations, for én ting at hudfarven ændrer sig lidt i forhold årstiden, men nogle gange har min hud lidt mere behov for dækning, fugt eller holdbarhed end andre. Og tro mig, jeg er en både ivrig og kræsen tester i foundations, for det vigtigste for mit vedkommende er, at resultatet ser naturligt og smukt ud. 🙂

Den første foundation er Teint Idole Ultra Wear fra Lancôme, og selvom den er oliefri, så er konsistensen dejlig cremet og rig og derfor nem at fordele på min lidt tørre hud. Dækkeevnen er medium, men kan også bygges op til høj dækkeevne. Den kan fint dække rødme, ujævnheder og farveforskelle i huden, og med et lille ekstra lag tager den også mine pigmentpletter i panden. Resultatet er flot og giver huden en satinsagtig finish, som holder hele dagen uden at jeg behøver at friske den op i løbet af dagen. Så alt i alt holder den fuldstændig hvad den lover!

Foundation, guide, hud, dækkeevne, fugt, hudpleje

Teint Idole Ultra Wear 24HWear & Comfort Retouch-Free spf 15, Lancôme, 355 kr.

Næste foundation er den helt nye Healthy Skin Harmony Miracle Foundation fra Max Factor, som er god hvis du har tendens til at skinne lidt. Den gør huden semi-mat uden at man ser tør eller pudret ud, men bare fin og naturlig mat. Jeg var faktisk super positiv overrasket over den lækre, lette konsistens og hvor fin den ligger på huden. Dækkeevnen er let til medium, den holder ok til en arbejdsdag, men skal du ud, skal den nok lige friskes lidt op for at bevare huden pænt dækket.

Foundation, guide, hud, dækkeevne, fugt, hudpleje

Healthy Skin Harmony Miracle Foundation spa 20, Max Factor, 149 kr.

Radiant Lifting Foundation fra Shiseido har nok til dags dato været min favoritfoundation blandt alle foundations. Den passer så godt til min hud, fordi den giver ekstremt meget fugt til huden og er perfekt, når min hud trænger til lidt mere dækning. Der skal kun få dråber til at dække røde kinder eller pigmentpletter og så får huden bare det flotteste, glansfulde skær. Har din hud tendens til at fedte, vil jeg ikke anbefale denne foundation. Den er lidt dyr, men hver en dråbe værd og lige nu er den faktisk på tilbud i Matas hvis den kunne være noget for dig. Du skal bare klikke på det lyserøde link.

Foundation, guide, hud, dækkeevne, fugt, hudpleje

Radiant Lifting Foundation spa 15, Shiseido, 410 kr.

Kan du godt lide en meget let og flydende konsistens og en let, meget naturlig dækkeevne er Glam Beige Healthy Glow Foundation fra L’Oréal Paris helt perfekt. Denne foundation fungerer godt, hvis du ikke har de store udfordringer og ikke har brug for særlig meget dækning, men at din hud skinner igennem din makeup. Et lille skønhedstip! Jeg har faktisk prøvet at blande et shineprodukt i (Master Strobing Liquid fra Maybelline) og det gave den smukkeste levende hud med et transparent skær.

Foundation, guide, hud, dækkeevne, fugt, hudpleje

Glam Beige Healthy Glow Foundation spf 20, L’Oréal Paris, 129 kr.

Vil du gerne have en foundation med høj holdbarhed, så kunne den nye BarePro Performance Wear Liquid Foundation fra bareMinerals være sagen. Den er oliefri, vandafvisende uden at tilstoppe porerne og holder virkelig hele dagen. Den har også en slørende effekt, som visker de små linjer og porer i huden ud, så det nærmest giver et airbrushed og mat look. Det skulle jeg loge vænne mig til, for det bliver en smule mindre naturligt – til gengæld ser huden fuldstændig perfekt ud.

Foundation, guide, hud, dækkeevne, fugt, hudpleje

BarePro Performance Wear Liquid Foundation spa 20, bareMinerals, 385 kr.

Det var mine foundationfavoritter, men der er også en enkelt ny foundation fra Clarins som jeg allerede har skrevet om i et tidligere indlæg og som jeg også virkelig er vild med. Den er især god at have med på farten og du kan du finde den ved at klikke her.

Jeg gør opmærksom på, at de pinke links i dette indlæg er et reklame-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Pestle & Mortar, hudpleje, irsk, Hyaluron, serum, parfumefri, vegansk, fugt, creme
Hud, Reklame

Vegansk kult-hudpleje er kommet til Danmark

Hurra, nu er det prisvindende, irske og vegansk kult hudplejemærke Pestle & Mortar endelig også landet i Danmark. For at være helt ærligt, kendte jeg ikke mærket før jeg blev introduceret til det i sidste uge, så jeg havde overhovedet ingen forventninger til det. Men altså –  blev jeg klogere og ved nu en masse, som jeg gerne vil dele med dig! 🙂

Pestle & Mortar, hudpleje, irsk, Hyaluron, serum, parfumefri, vegansk, fugt, creme

Konceptet med serien er at less is more, så serien er vegansk, hvilket betyder at den er 100% fri for animalsk afledte råstoffer og organisk opløsningsmiddel, uden parabener (selvom ikke alle parabener er skidte!) og uden alkohol og parfume. Til gengæld er ingredienserne naturlige, enkle og rene og kan også bruges til sensitiv hud.

Pestle & Mortar, hudpleje, irsk, Hyaluron, serum, parfumefri, vegansk, fugt, creme

Ophavskvinden bag mærket Sonia Deasy præsenterede produkterne for os og jeg må indrømme, at hun havde en hud “to die for”. Og nej, hun var ikke i 20’erne, men en flot kvinde på 42 år med fem (!!!) børn. Grundet sin egen travle livsstil savnede hun en enkel, men effektiv hudpleje, som var nem at bruge og ikke indeholdt hårde kemikalier. Og sådan blev Pestle &Mortar til.

Pestle & Mortar, hudpleje, irsk, Hyaluron, serum, parfumefri, vegansk, fugt, creme

Et af Sonia Deasy’s absolutte stjerneprodukter er dette serum Pure Hyaluronic Serum, som hun kalder botox på flaske og som består af 80% hyaluronsyre, samt Vitamin E og aloe vera. Den er let og få dråber rækker langt og det bedste er, at den hverken klistrer eller lægger en hinde – den forsvinder bare ned i huden med det samme. En fugtgiver, der vil noget og til en overkommelig pris. 30 ml, 325 kr.

Pestle & Mortar, hudpleje, irsk, Hyaluron, serum, parfumefri, vegansk, fugt, creme

Det andet produkt, som jeg gerne vil highlighte er fugtighedscremen Hydrate Lightweight Moisturiser, som er smækfyldt med delækreste ingredienser som jojoba, squalene (et stof vi har naturligt i kroppen), som begge er blødgører og nærer huden, mens antioxidanter fra pomegranate, grøn te og Vitamin reparerer og strammer huden op. Konsistensen er behagelig let, fedter ikke og er lavet til alle hudtyper. Dog vil jeg anbefale de mere tørre hudtyper at bruge serummet under, faktisk vil jeg anbefale det til alle.

Pestle & Mortar, hudpleje, irsk, Hyaluron, serum, parfumefri, vegansk, fugt, creme

Jeg er vild med den smarte, hygiejniske måde at få cremen ud af krukken på, du skal nemlig blot trykke ned på selve krukken og så kommer cremen op igennem det lille hul i midten. Rent og nemt! Cremen koster 360 kr for 50 ml, som jeg synes stadigvæk er en rigtig god pris.

Og hvor kan du så få produkterne henne?

Indtil videre er der få udvalgte butikker, der har fået den. Så indtil videre så klik på VNTYCASE for at skrive til forhandleren . Men du kan også få den på forskellige onlinesteder her. 

Anita Falslund, behandling, Amager, Lisa Axelsen, Ling, fugt, frugtsyre, ansigtsbehandling, pleje, hud
Guide

En behandling med tid til det hele

Trænger dit ansigt til en behandling, hvor der er tid til det hele? Så kunne den prisvindende behandling Signature by Anita Falslund være lige præcis det, du skal bruge. Faktisk vandt denne behandling allerede for to år siden prisen som Årets skønhedsbehandling til Danish Beauty Award, men jeg har aldrig selv nået at prøve den før nu.

Anita Falslunds skønhedsklinik ligger på en stille vej på Bryggen.

Anita Falslund, behandling, Amager, Lisa Axelsen, Ling, fugt, frugtsyre, ansigtsbehandling, pleje, hud

Venteområdet er så pænt at jeg lige måtte tage et billede af det også. 🙂

Det var kosmetolog Lisa Axelsen, som gav mig den skønne behandling. Hun startede med at rense min hud, hals og decolleté, mens jeg lå i damp, som blødgører huden og åbner porerne. Så blev der dybderenset, det vil sige fjernet urenheder og talgknopper med meget kyndige hænder og en ekstrem grundighed, hvilket jeg virkelig godt kan lide – selvom det jo er den mindre rare del af behandlingen. 🙂

Anita Falslund, behandling, Amager, Lisa Axelsen, Ling, fugt, frugtsyre, ansigtsbehandling, pleje, hud

Et af de to fine behandlingsrum hos Anita Falslund.

Lisa brugte hele tre forskellige slags peeling på min hud, som kan være lidt sart og sensitiv. Først en frugtsyre (kemisk peeling), derefter en enzympeeling (naturlig peeling) og til sidst en peeling med små korn (mekanisk peeling). Så hvis jeg ikke følte, at min hud var helt ren før, så var den det i hvert fald nu. Og uden den mindste irritation eller rødme.

Anita Falslund, behandling, Amager, Lisa Axelsen, Ling, fugt, frugtsyre, ansigtsbehandling, pleje, hud

Lisa analyserede også min hud i starten og spurgte ind til både plejeprodukter og udfordringer, ud fra det valgte hun at behandle mig med LING New York produkterne, som er særligt kendte for deres fugtgivende evner.  Efter de tre peelings fik jeg en dejlig beroligende og fugtende maske på, som hun masserede ind i huden med jaderuller (så dejlig fornemmelse!), de hjælper med at få huden til at optage masken bedre og stimulere blodcirkulationen i huden. Afsluttende fik jeg både arm- og ansigtsmassage, som næsten fik mig afslappet så meget, at jeg næsten faldt i søvn.

Resultatet af denne behandling var en superfugtet, glat(tere), fugtglinsende, struttende og sundt udseende hud. Normalt kan jeg godt se lidt mast ud bagefter, især med alt det dyberens – men halleluja, denne behandling gjorde faktisk min hud meget, meget pænere. Jeg kan kun sige tak til Lisa Axelsen for denne skønne Signature by Anita Falslund behandling og håber, at jeg kan komme tilbage snart.

To dygtige kvinder, Anita Falslund og Lisa Axelsen (til højre).

Har du selv fået lyst til at prøve sådan en forkælende omgang, kan du læse mere om behandlinger og priser her. Min behandling koster 1.125 kr og varer 75 minutter.

Biotherm, hudpleje, Aquasource, dagcreme, natcreme, Essence, pleje, fugt
Anmeldelse, Hud

Masser af fugt, men uden af fedte

Uanset hudtype hvilken hudtype du har, så har din hud brug for fugt. Og specielt nu efter sommerferien kan huden trænge til lit ekstra fugt og pleje – dog uden at det bliver for tungt. Og her synes jeg, at Biotherm er en stærk spiller med er et af mest fugtgivende hudplejeserier på markedet. Disse tre nedenstående produkter er især gode, hvis du ikke bryder dig om en fed eller fedtet konsistens, men efterlyser masser af fugt i din hudpleje.

Biotherm, hudpleje, Aquasource, dagcreme, natcreme, Essence, pleje, fugt

Først er der Life Plankton Essence  (125 ml, 450 kr), som skal bruges som det allerførste trin i din hudpleje. Det er en toner og et serum i ét og den bedste måde at bruge det på er, at komme nogle dråber på hænderne og duppe det ind i huden. Så du har både sparet penge og tid med dette to-i-ét produkt, for du behøver kun at købe dette ene produkt for at få to effekter. Den trænger ned i huden med det samme og gør huden klar til bedre at kunne optage den efterfølgende creme. Life Plankton Essence giver et rigtig godt fugtboost til huden og føles også dejligt forfriskende på huden.

 

Biotherm, hudpleje, Aquasource, dagcreme, natcreme, Essence, pleje, fugt

Og hvis du stadigvæk ikke er overbevist, så forestil dig dette billede: Forestil dig din hud som en tør svamp, som du putter creme på – cremen har svært ved at trænge ind overfladen, når den er helt tør. Men har du fugtet den tørre svamp først, så har cremen også nemmere ved at trænge ned i den bagefter. Er det ikke meget logisk? 🙂

 

Biotherm, hudpleje, Aquasource, dagcreme, natcreme, Essence, pleje, fugt

 

Så er der Aquascource Gel (50 ml, 299 kr), som er en dagcreme til alle hudtyper, men den jeg testede var særligt til normal/kombineret hud – og som jeg alligevel godt bruge på min mere tørre hud. Det tror jeg skyldes, at jeg startede med essencen, som alene ikke er nok for huden, så den efterfølgende dagcremen sikrer, at huden er smidig og blød.

Og nu til mit absolutte favoritprodukt fra Biotherm. Aquasource Ever Plump Night (75 ml, 399 kr) er en helt fantastisk natcreme, som indeholder energigivende mikroalger. Det lyder måske lidt højttravende, men disse mikroalger har vist sig at være særdelse aktive, når det er mørkt. Så disse egenskaber har Biotherm overført til denne natcreme.

 

Biotherm, hudpleje, Aquasource, dagcreme, natcreme, Essence, pleje, fugt

Konsistensen er helt speciel, den føles lidt som en lidt fast gele, men som ikke er svær at smøre ud. Man skal bare lige vænne sig til, at man tager den op af krukken som en lille, blød klump. Den har en dejlig beroligende og blid duft, som jeg er helt vild med. Biotherm, hudpleje, Aquasource, dagcreme, natcreme, Essence, pleje, fugt

Gelen er helt sort, lidt anderledes end det vi ellers er vant til. Men bare rolig, man bliver ikke mørkere i ansigtet, gelen smelter ned i huden og kan ikke ses efterfølgende.

Biotherm, hudpleje, Aquasource, dagcreme, natcreme, Essence, pleje, fugt

Men det jeg synes har været mest bemærkelsesværdigt er, at min hud simpelthen har haft det SÅ godt efter en nat med denne gele. Jeg vågner op med en “glad og tilfreds” hud, ment på den måde at den føles fløjlsblød og jeg kan simplethen se, at den er fugtmættet og at overfladen er helt fin.

Alt i alt tre superlækre, velduftende, fugtende og effektive produkter, som tanker huden op med masser af fugt uden at virke fedtede – og til overkommelige priser taget den høje kvalitet i betragtning!

Jeg gør opmærksom på, at linket er et affiliate-link, som er en lille hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Hår, Hårklinikken, Hair Hydrating Cream, fugt, pleje
Hår, Sponsoreret indlæg

Et fantastisk leave-in produkt til håret!

Jeg får prøvet mange produkter til hår, hud og krop, og ganske få kommer tilbage på badeværelseshylden flere gange. Men denne fugtende leave-in conditioner til håret kan noget særligt og jeg er lige gået i gang med den tredje flaske (fordelt på to år) Hair Hydrating Cream fra Hårklinikken. 

Hår, Hårklinikken, Hair Hydrating Cream, fugt, pleje

For et par år siden testede jeg et længere forløb på 9 måneder med danske Hårklinikken, som jeg skulle skrive om i magasinet IN. Her fik jeg både konsultationer, løbende tjek af hår og hovedbund, samt en masse produkter. Ikke fordi jeg havde problemer med hårtab, men fordi min hårkvalitet var dårlig, det var slidt, tørt, tyndt og var holdt op med at vokse, når det nåede skuldrene. Men det er en helt anden historie, men jeg kan kort fortælle, at jeg faktisk langsomt fik mit sunde, stærke hår tilbage.

Hår, Hårklinikken, Hair Hydrating Cream, fugt, pleje

Et af de produkter jeg prøvede og stadigvæk er helt hooked på er Hair Hydrating Cream, som både kan bruges som en almindelig conditioner i badet, men også efter badet. Konsistensen minder om en let creme, men fedter på ingen måde – til gengæld giver den fugt, fugt og mere fugt. Denne creme har virkelig reddet min tørre spidser mange gange og mit hår generelt har fået en ny smidighed og glans, som jeg ikke havde tidligere.

Hår, Hårklinikken, Hair Hydrating Cream, fugt, pleje

Sådan ser håret ud, når jeg kommer produktet i det tørre hår til sidst.

Jeg bruger cremen mest efter badet i længderne, mens håret stadigvæk er fugtigt og inden jeg skal føntørre det fordi cremen også fungerer varmesbeskyttende. Som regel bruger jeg to pump. Jeg bruger den også gerne afsluttende i helt tørt hår i spidserne, for at samle og fugte håret. Her rækker det med et halvt pump.

Hår, Hårklinikken, Hair Hydrating Cream, fugt, pleje

Jeg bruger ikke mere end mængden af en hasselnød til længderne.

Hair Hydrating Cream er parfumefri og indeholder ikke silikone, som mange andre leave-in produkter gør, og netop dét gør en stor forskel. Håret føles meget mere naturligt og let, da silikone godt kan have tendens til at lægge sig rundt om hårstrået som en glat hinde, men uden at pleje. Denne leave-in  giver god fugt, pleje og beskyttelse uden fornemmelsen af, at der ligger noget rundt om håret, men at det rent faktisk er trængt ind i det.

I øvrigt er jeg lige gået i gang med at teste en ny, meget spændende shampoo fra Hårklinikken, som skulle få håret til at vokse. Mere om det senere!

Sponsoreret indlæg

Lidt nyt om mig – og en test!

Jeg har gode nyheder, for jeg er nemlig netop startet et samarbejde med Swiss Clinic, hvor jeg fungerer som deres nye skønhedsekspert og det er jeg meget stolt af.  Måske kender du allerede deres Skinroller (den der lille rulle med nålene på, som jeg er i gang med at teste lige nu), men Swiss Clinic har også en hel del andre spændende produkter, som jeg glæder mig til at teste og fortælle mere om fremover.

Deres nyeste lancering er en ret imponerende hudplejeserie, som jeg har testet grundigt de sidste uger. Serien er overskuelig og består af fem produkter, en dagcreme, natcreme, serum, øjencreme og rens – efter min mening er det alt, hvad du behøver for at pleje huden til daglig. Når jeg skriver imponerende er det fordi de er baseret på meget aktive ingredienser, peptider og hele otte forskellige typer hyaluronsyre – det har jeg vitterligt ikke set i nogen andre hudplejeprodukter tidligere!

Hvis du har lyst til at læse min personlige test af de skønne produkter, så klik dig ind på Swiss Clinics hjemmeside her, hvor jeg har fået mit helt eget hjørne Beauty by Silke.

Hud, Silkes favoritter

Nok det bedste serum ever!

Dette serum Advanced Night Repair hører til et af de hudplejeprodukter, jeg vender tilbage til igen og igen. Måske kender du det allerede, hvis ikke håber jeg du vil bruge to minutter på at læse med her. For i morgen er der nemlig mulighed for at vinde dette fantastiske serum (+ to andre Estée Lauder produkter) her på bloggen.

Uden at overdrive kan jeg med hånden på hjertet sige, at dette serum er et af de produkter, hvor jeg bedst kan se en effekt på min hud efter få dage. Men jeg er langt fra den eneste, der elsker dette parfume- og oliefri serum – det er nærmest skønhedsbranchens hellige gral! Samtlige af mine kolleger i branchen, alt fra makeupartister, skønhedsjournalister og andre der arbejder med skønhed eller bare går op i hudpleje, bruger dette serum jævnligt.

Det der sker, når jeg bruger Advanced Night Repair (som du i øvrigt gerne må bruge både morgen og aften) er, at min hud ganske enkelt får det bedre på alle parametre. Den bliver helt rolig, irritationer forsvinder, huden er fugtet helt igennem og den virker mere glat og ensartet i hudtonen. Konsistensen er meget let, nærmest som en let cremet gele og trænger ind i huden med det samme. Du kan bruge hvilken som helst creme oven på dette serum, men der skal creme på.

Men det jeg egentlig også ville fortælle med dette indlæg er, at du i morgen har mulighed for at vinde dette serum, samt Revitalizing Supreme + Global Anti_aging Cell Power Creme og den skønneste ansigtsmaske Revitalizing Supreme Global Anti-Aging Mask Boost. Så hold øje her på bloggen, og hvem ved, måske lander der snart en lækker hudplejepakke hos dig.

Hud, Silkes favoritter

SOS pleje til din vinterhud

Hvis noget kan tørre din hud ud, så er det at gå fra kulde og blæst og derefter ind i en tør radiatorvarme indenfor. Jeg mærker det tydeligt hver vinter, huden føles bare et nummer for lille og jeg får små, røde irritationsprikker på de stramme kinder. Og de er ikke sådan lige at slippe af med, når de først er der.

Men jeg har testet en del cremer gennem årene og vil her gerne anbefale mine tre favoritter, som kan berolige, nære og pleje selv den tørreste hud. Der skal som regel lige gå et par dage før huden falder til ro igen, men jeg kan love for, at cremerne har en effekt.

Og så lige et lille tip! Det er nemlig en misforstået skrøne, at du ikke må eksfoliere din hud, vhis den er tør. Faktisk er det en rigtig god idé at gøre netop det, så du får fjernet de døde hudceller, forhorninger og renset porerne i dybden, så cremen bedre kan trænge ned i huden. Er din hud irriteret, så brug i stedet for en skrubecreme en enzym peeeling, som er mere skånsom, men stadigvæk super effektiv.

 

Her er mine tre favoritter lige nu:

Ultra Facial, Kiehl’s, 50 ml, 185 kr.

Denne creme er overraskende let i konsistensen, men den fugter alligevel big time. Den fungerer godt under makeup og ellers er den også god at blande sammen med din Foundation, hvis du bare ønsker en naturlig, ungdommelig glow til huden. Jeg synes, at den fungerer perfekt som både dag- og natcreme, selvom jeg godt kan lide at skifte lidt. Hvis du har lyst til at prøve den, så kan du få  Ultra Facial fra Kiehl’s her.

ultra_facial_cream_may2011_lg

 

Cicalfate Cream, Avène, 40 ml, 99 kr.

Har du lidt mere sart hud med tendens til rødme, irritationsprikker eller  rosacea, så kan denne creme gøre underværker. Den dulmer og beroliger huden  og er endda kendt for at speede helingsprocessen i huden op. Den er parfumefri, hvilket er et ekstra plus i min bog, hvis du har sensitiv hud. Du kan få denne creme på apoteket eller her.

avene-cicalfate-cream

 

Clinical Super 3 Booster, Beauté Pacifique, 100 ml, 1.220 kr.

Jeg kommer nok til at nævne denne creme flere gange på denne blog, for den har en særlig plads i mit skønhedshjerte. Den er ret tyk i konsistensen, så der skal ikke ret meget til og bliver du hvid i hovedet, når du smører den på, har du brugt for meget. Denne creme kan nærmest klare alt, jeg taler om at mindske urenheder, modvirke fedtet eller tør hud, reducere rynker, gøre hudtonen mere ensartet, arbejde på pigmentpletter osv. Jeg har denne creme som min redning på alt, og selvom prisen er lidt hamper, så er den det alligevel ikke, når tænker på, at jeg nok haft min creme i et års tid nu – og der er stadigvæk masser tilbage i den! Eneste lille ting, som jeg ville ønske blev ændret, er duften. Det er ikke min favoirt, men jeg kan sagtens leve med den i forhold til de resultater, den giver. Vil du prøve vidunderet, så køb her.

beaute-pacifique-clinical-super-3-booster-100-ml

 

Foto på forsiden:istock