-->
Browsing Tag

eyeliner

Bobbi Brown, makeup, caviar & rubies, palette, øjenskygger, eyeliner
Konkurrence, Makeup, Reklame

Låge 5 – Den lækreste makeup fra Bobbi Brown

Bobbi Brown hører for mig til et af de lækreste makeupmærker, fordi de både har det helt naturlige look, men også kan gå all-in på glimmer, shimmer og shine. Og dét kan jeg SLET ikke stå for – bare giv mig lidt glamour hver dag! 😀

Så det er med STOR misundelse på den heldige vinder, at Bobbi Brown gerne vil udlodde denne helt vidunderlige øjenskyggepalette Caviar & Rubies Eye Shadow Palette Limited Editon (660 kr). Den er nemlig revet væk i butikkerne og der var én enkelt på lager tilbage hos Bobbi Brown, så jeg har selv også kun set den i butikkerne. Og nu kan den altså blive din!

Bobbi Brown, makeup, caviar & rubies, palette, øjenskygger, eyeliner

Jeg synes faktisk ikke engang, at dette billede yder paletten fra Bobbi Brown helt retfærdighed, for alene den øjenskygge i midten er vildt smuk og meget mere glitrende, ja nærmest metallisk, i virkeligheden. Farverne er inspireret af farverne fra juveler og brændte metalliske nuancer. Hele paletten indbyder bare til den lækreste festmakeup, men faktisk kunne den også sagtens gå til en mere diskret makeup i gyldne toner.

Bobbi Brown, makeup, caviar & rubies, palette, øjenskygger, eyeliner

Og så kunne du jo passende lægge denne smukke Long Wear Liquid Liner eyeliner i Carbon Black  langs den øverste vippekant. Den fine penselspids garanterer præcis farve med flot metalfinish og når den tørrer, får den en flot og holdbar finish, der holder hele dagen. Long-Wear Liquid Liner indeholder en unik sammensætning af perlemor og masser af pigment, der skaber en multidimensional og glitrende streg. En kombination af hurtigtørrende polymerer skaber en superfleksibel og vandfast finish.   Resultatet er en perfekt defineret, grafisk streg. 240 kr.

Bobbi Brown, makeup, caviar & rubies, palette, øjenskygger, eyeliner

Sådan deltager du i konkurrencen

For at deltage i konkurrencen skal du tilmelde dig bloggen her, husk også at besvare den bekræftelsesmail, du får efterfølgende, for ellers er du ikke tilmeldt bloggen. 🙂  Skriv også gerne en lille hilsen om, hvorfor du skal være den heldige vinder af produkterne. Jeg trækker lod blandt alle mine følgere herinde og skriver også hver dag, hvem den heldige vinder blev. 🙂 Held & lykke!

Vinderen af de skønne produkter fra Hårklinikken blev Dorthe Eriksen. 🙂 Stort tilykke til dig, Dorthe, jeg har sendt dig en mail. 

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,
Anmeldelse, Læber, Makeup, Øjne

Det bedste tip jeg har fået til min eyeliner!

En eyeliner er nok et af de makeupprodukter, som nemmeste og hurtigst kan ændre dit makeuplook, og selvom den er lillebitte, så har den lille streg langs vippekanten SÅ meget power. Personligt kan jeg slet ikke undvære den og føler, at den giver mine øjne mere karakter og et sofistikeret udtryk. Jeg skifter bare mellem at have den mere blød til hverdag og mere markant til fest. 🙂

Jeg læste engang dette tip i en bog fra makeupartist Bobbi Brown: “Sørg for, at din eyeliner foroven og forneden altid samles i den ydre ende af øjet. Det definerer din naturlige øjenfacon.” Dette tip har jeg taget med mig i mange år og bruger det den dag i dag – for sådan et tip går heldigvis ikke af mode.  Længere nede kan du også se, hvordan jeg har lagt eyelineren på mig selv. 🙂

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,

Og tippet får mig straks hen på et af mine yndlings-juleset fra Bobbi Brown, nemlig Cat Eye Long-Wear Gel Eyeliner & Brush Set. (295 kr). Man får dem faktisk som et lille mini duo set med to farver, sort og en brun.

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,

Der følger en mini eyeliner pensel med, som giver en blød streg langs vippekanten. Det kan jeg personligt rigtig godt lide og har brugt den på billedet her.

På vipperne har jeg Eye Opening Mascara fra Bobbi Brown (240 kr). Den har et ret tykt børstehoved, som jeg lige skulle vænne mig til, men efter et par gange havde jeg fået taget på den. Denne mascara giver rigtig meget volumen og fylde til vipperne og måske knap så meget længde. Men den lægger sig superflot og uden klumper!

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,

Jeg har alle dage været vild med Bobbi Browns makeup, som har alt fra de letteste, lækre foundations, dækkende concealere, pudderskygger i naturlige farver – som specielt mange danske kvinder er vilde med – til de smukkeste, glitrende cremeøjenskygger, eyelinere, highlightere til huden og cremede, pigmentrige læbestifter.

Og her er der også disse to læbestifter, som jeg gerne vil fremhæve og som jeg ELSKER for den måde de “virker” på.

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,

Læbestifterne hedder Crushed Lip Color (230 kr), farven til venstre hedder Cali Rose, og den anden hedder Plum. På billedet længere oppe og nedenunder har jeg Cali Rose på og det, der er hele finten ved disse læbestifter er, at de giver farve – men ikke for meget, bare på den måde at det ser ud som om farven er lidt slidt af – et look, som jeg virkelig godt kan lide og ikke behøver et spejl for at tage på.

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,

På disse to swatches kan du måske bedre fornemme farverne, som kommer i en cremet formel med plejende Vitamin E, Vitamin C og bivoks.

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,

Du kan i øvrigt få Bobbi Browns produkter i alle Magasin’er i hele landet og selvfølgelig også online her, hvis du ikke lige bor i nærheden. 🙂

Bobbi Brown, læbestift, eyeliner, pensel, mascara,

Mac Pro Store, makeover, hud, eyeliner, læber, glød
Anmeldelse, Makeup

En fin makeover hos MAC

For at være ærlig, ender jeg ofte med den samme makeup – bare fordi det er nemt. Men tidligere på ugen tog jeg en tur ind til MAC Pro Store i Købmagergade for at få lagt en makeup. Dette koster 350 kr for en halv time, men køber du produkter, så bliver beløbet modregnet.

Mac Pro Store, makeover, hud, eyeliner, læber, glød

Jeg havde kun en anelse mascara på vipperne og følte mig temmelig grå og kedelig, da jeg ankom.

Mit ønske til makeuppen var et moderne 60’er inspireret look med en smuk hud med glød, eyeliner og rosa læber.

Mac Pro Store, makeover, hud, eyeliner, læber, glød

Først dækkede Massimo alle små ujævnheder og de mørke rande under øjnene med en concealer og derefter duppede han Studio Fix Foundation spf 15 på huden med en pensel.

Som base på øjnene brugt Massimo Pro Long Wear Paint Pot i farven Painterly, som er sådan en nude tone med et lille rosa skær i. Den er cremet, men holder rigtig godt og fungerer godt alene eller som base for din øjenskygge. Mac Pro Store, makeover, hud, eyeliner, læber, glød

Derefter brugte han paletten på billedet nedenfor, først en lysebrun tone i min globelinje og den yderste del af øjet, samt en mørkere brun langs vippekanten.

Mac Pro Store, makeover, hud, eyeliner, læber, glød

Denne palette hedder Semi-Sweet Times Nine Eye Shadow x 9. Den er perfekt, hvis du vil lave en makeup a la den jeg har på øjnene.

Den sorte eyeliner blev lagt på til allersidst og Massimo havde tre gode tips til mig:

  1. Lad eyelineren løbe lige ud i kanten af øjet, hverken op eller ned, på den måde kan du forlænge øjet en smule.
  2. Undgå at lægge eyelineren langs hele vippekanten, men gør det kun langs den sidste tedjedel af vippekanten. Det gør eyelineren mindre voldsom.
  3. Sørg for at tone den hårde kant ud på eyelineren. En helt hård, grafisk eyeliner er ikke optimalt til et modent ansigt.

Mac Pro Store, makeover, hud, eyeliner, læber, glød

Voila! Det færdige resultat – lidt mere glamourøs end da jeg kom. 😀

Massimo afsluttede looket med lidt mere mascara på vipperne og så denne rosa, semimatte læbestiftfarve, som er blevet min nye favorit. Farven hedder Faux og læbestiften hedder bare Lipstick.

Har du lyst til at prøve sådan en fin makeover eller trænger du bare til lidt ny inspiration, så er dette virkelig stedet at gå hen. Du kan ringe til butikken på tlf. 33 91 30 77, hvis du gerne vil booke en tid og være sikker på, at de har tid når du kommer. 🙂