Browsing Tag

Elizabeth Arden

Elizabeth Arden, blush, creme blush, glød, hud, Cool Glow Cheek Tint
Hud, Makeup

Den lækreste blush jeg længe har prøvet!

Jeg har lige testet den lækreste blush længe og det skal fluks deles med dig. Rigtig mange kvinder jeg kender er nemlig lidt utrygge ved at bruge en creme blush, fordi de er bange for at få for meget på eller at den bare er svær at styre. Men lov mig at læse videre alligevel, for den her er virkelig nem at bruge og resultatet er SÅ fint. 🙂

Den lille blush hedder Cool Glow Cheek Tint, er fra Elizabeth Arden og fås i fire smukke farver. Farven jeg har prøvet hedder Berry Rush og kan se en smule intimiderende ud fordi den er så pink. Den koster 300 kr.

Elizabeth Arden, blush, creme blush, glød, hud, Cool Glow Cheek Tint

Farven ser også ret intens ud, når man lige tager den op på fingeren eller hånden, men fordi konsistensen er så let og en vandbaseret geleformel, bliver den rigtig fin og fuldstændig transparent på huden. Det lille net i toppen af blushen sørger for, at det ikke bare vælter ud med cremeblush.

Elizabeth Arden, blush, creme blush, glød, hud, Cool Glow Cheek Tint

Sådan gjorde jeg

Jeg startede med at tage lidt på håndryggen og derefter tage lidt ad gangen op derfra, for mig fungerer det bedst med ringfingeren. Fordi det er en cremeblush starter jeg på det højeste sted på æblet af min kind, mens jeg smiler til mig selv. Og så arbejder jeg den (stadigvæk med ringfingeren) opad i retningen mod toppen af øret. Det vil sige, at farven lægger sig både på og lidt nedenunder kindbenet. Jeg lagde den på i to omgange og lidt ekstra på æblet af kinden for at få det sunde udtryk.

Elizabeth Arden, blush, creme blush, glød, hud, Cool Glow Cheek Tint

På dette billede har jeg kun blush på højre kind på billedet, så du lige kunne se forskellen og styrken på den.

Jeg er HELT vild med den lette konsistens, som er nem at fordele og giver en ensartet farve og så giver den bare den fineste, smukke glød til huden. Så det er en perfekt makeupløsning, hvis huden ser lidt træt og grå ud. Og faktisk er den også ganske plejende, for den indeholder fugtende hyaluronsyre, ceramider og vitamin C, D og E.

Elizabeth Arden, blush, creme blush, glød, hud, Cool Glow Cheek Tint

Cool Glow Cheek Tint er en keeper hos mig og jeg glæder mig hver gang jeg har den på, fordi jeg bare føler at jeg ser lidt mere frisk ud.

Blushen er en efterårsnyhed fra Elizabeth Arden og kommer i butikkerne nu på mandag, d. 4.september. Kan du ikke vente til den kommer på mandag, så kan allerede du købe den online her. 

Elizabeth Arden, blush, creme blush, glød, hud, Cool Glow Cheek Tint

Elizabeth Arden, Capsules, Eye Serum, øjencreme, kapsler
Hud, Øjne

Nærende dråber til øjenområdet

Et af mine allerførste møder med Elizabeth Ardens produkter var deres ikoniske kapsler Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum, som den dag i dag stadigvæk hører til en af deres bestsellerter. De dejlige dråber kom frem tilbage i 1990 og var beregnet som serum til ansigtet. Og så findes der selvfølgelig også nogle kapsler til øjnene, nemlig Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum. Serummet er målrettet til at pleje, løfte og opstramme de sarte øjenomgivelser.

Elizabeth Arden, Capsules, Eye Serum, øjencreme, kapsler

Ligesom deres storesøster (kapslerne til ansigtet) er de pakket enkeltvis i disse hygiejniske, små kapsler, som gør det nemt at dosere mængden og holde ingredienserne helt friske. Man skal bare tviste den lille tut af og presse serummet ud. Der er rigeligt til begge øjenområder. Nogle af ingredienserne i kapslerne er blandt andet reparerende Vitamin C og E, beroligende agurkeekstrakt og forskellige, styrkende ceramider.

Elizabeth Arden, Capsules, Eye Serum, øjencreme, kapsler

Teksturen på de skønne dråber er nærmest som olie, men fedter ikke og bliver bare optaget af huden med det samme. Jeg har lidt tendens til tørhed, især ude ved den ydre øjenkrog – der hvor kragetæerne starter. Den tynde hud ved øjnene bliver dejlig blød og smidig og de små linjer virker som om de bliver pumpet op med fugt, så de synes lidt mindre.  I øvrigt lægger jeg nogle gange først et lag serum under min creme og så resterne fra kapslen ovenpå – og så venter jeg gerne et par minutter inden jeg lægger makeup på.

Det er virkelig ren forkælelse at bruge disse gyldne dråber, som du kan få online hos Matas (på lager igen fra d.14.juli) og hos Magasin.

Jeg gør opmærksom på, at linket er et affiliate-link, som er en lille hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke.