-->
Browsing Tag

Dior

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud
Anmeldelse, Hud, Test

Miks din hudpleje efter behov

Du behøver ikke en hel masse produkter for at pleje din hud – det vigtigste er, at du har produkter, der lige præcis passer til din huds behov. På mandag, d.15 janaur sender Dior deres nye, og meget lækre Capture Youth hudplejeserie i butikkerne og den er altså værd at kigge nærmere på! Jeg har testet produkterne tilbage i november og her er min mening.

Serien består af en højkoncentreret antioxidant-creme og fem forskellige sera. Hvert serum er tilpasset nogle forskellige behov og rig på naturlige, aktive ingredienser. Det betyder ikke, at du skal ud og investere i alle fem sera (for det ville alligevel blive en halvdyr fornøjelse), men finde det serum, som passer bedst til din hud. 🙂

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud

Hvor pæne er disse små flasker lige?

Der er især én antioxidant, som hedder iris florentina som går igen i hele serien. Denne antioxidant booster cellefornyelsen og beskytter huden mod ældning. Så uanset hvilket serum du tager, er du sikret denne effekt.

Personligt har jeg været meget glad for to sera (når nu jeg havde muligheden for at teste dem alle), som har fungeret godt til min huds behov sammen med Capture Youth Age-Delay Advanced Creme. Den creme skal i øvrigt opleves, helt blød, fyldig og giver masser af næring, fugt og pleje til min tørre hud. Den har en parfumeret duft, men ikke en som generer mig på nogen måde, men giver mig en dejlig følelse af luksus. 750 kr.

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud

Plump Filler Age-Delay Plumping Serum indeholder blandt andet hyaluronsyre, som er blevet en populær ingrediens i hudpleje generelt, fordi den gennemfugter huden og sørger for at pumpe den op, så  de små tørhedslinjer i hudens overflade bliver udglattet.  Konsistensen er let, flydende og trænger ned i huden med det samme. Jeg har været rigtig glad for at bruge Plump Filler Serum om aftenen under cremen som en ekstra fugtgiver til natten.

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud

Men min store favorit blev Glow Booster Age-Delay Illuminating Serum, som indeholder Vitamin C fra murungablommen. Vitamin C er i det hele taget en super ingrediens i hudplejen, hvis du gerne vil have mere glød og udstråling i huden. Jeg sværger også til at indtage Vitamin C og drikker et helt bestemt kosttilskud, som jeg er overbevist om gør en forskel for huden. For at læse mere om det, så kan du klikke her.

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud

Alle sera har en lille pipette og selvom toppen ligner metal, så er den faktisk lavet i et blødt materiale, så du kan dosere dråberne med pipetten. Lille lækker detalje, Dior! 🙂

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud

Glow Booster giver omgående en fin glød og udstråling til huden og føles en smule “federe” i det end Plump Serum, men dog de fugter lige godt.

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud

Dette blev så mine favoritter, fordi jeg synes at de passede bedst til min huds behov lige nu.

Dior, Capture Youth, creme, serum, booster, hudpleje, hud

Men jeg kunne godt forestille mig, at jeg også i perioder ville kunne have glæde af den grønne Redness Soother i de perioder, hvor huden kan blive lidt mere irriteret og rød. Den indeholder beroligende peptider, som dulmer irriteret og sensitiv hud.

Den gyldne Lift Sculptur er god til dig, som gerne vil have genoplivet hudtonen og elasticiteten og som vil have løftet konturen i ansigtet lidt op igen. Og endelig er der Matte Maximizer, som med ekstrakt fra lyserød ler og mælkesyre hjælper med at holde styr på det overskydende fedtstof i huden og forfiner hudens tekstur. Prisen for hvert serum er 750 kr.

Neglelak, Tweezerman, CND, Essie, Dior, Nilens Jord, negle, efterår
Anmeldelse, Negle

Efterårets hotteste farve til dine negle

Egentlig er jeg nok selv ret konservativ med hvilke farver jeg selv bruger på mine negle, men denne farve, som jeg har set gå igen hos flere mærker dette efterår, er både sofistikeret og lidt dristig. Jeg vil nok beskrive farven til at være en slags “rouge noir”. men med et mere rocket lilla tvist istedet for det klassiske bourdeaux.

Neglelak, CND, Essie, Dior, Nilens Jord, negle, efterår

På billedet ser du fra venstre mod højre:

Diorific Vernis i farve 998, som er fra Diors kommende julekollektion 2017. Den har en kort og dejlig bred pensel, som gør det nemt at fordele farven med blot to strøg på mine negle. Dækker helt med to lag og har en god, lidt tykkere konsistens, der er nem at styre. 205 kr.

Nummer to er Nail Lacquer i farven Designated fra Essie, som er kendt for deres kæmpe farveudvalg. Penslen er almindelig standard brede og længde. Konsistensen er mere flydende og kræver en smule mere forsigtighed, dækker også godt med to lag. 100 kr. 

Den tredje er fra danske Nilens Jord og farven hedder Raven 676. Penslen er kort og medium bred, så den er også nem at arbejde med, da den har en lidt mere “tyk” konsistens og ikke mindst en god rigtig holdbarhed. 100 kr. 

Den sidste er Vinylux i farven Berry Boudoir fra CND, som kommer med en almindelige standard pensel ift størreslen. Den dækker perfekt med to lag og med dens berømte hurtigttørrende Vinylux Weekly Top Coat holder den i en uges tid. 125 kr. 

Neglelak, CND, Essie, Dior, Nilens Jord, negle, efterår

Jeg har brugt neglelakken fra Nilens Jord på mine negle.

En anden vigtig ting er, at jeg ALTID bruger underlak til at beskytte mine negle mod misfarvninger med + at neglelakken faktisk får en god base til at hæfte bedre på. Lige nu bruger jeg All in one base coat fra Essie, som koster 115 kr. Og så sværger jeg virkelig til Vinylux Weekly Top Coat fra CND, som lige nu endda er på tilbud i Magasin til 100 kr (normalt 125 kr).

Denne top coat tørrer neglelakken på cirka otte minutter og giver dine negle den flotteste højglans, som om det er en professionel manicure man har fået. Og så får den bare neglelakken til at holde og holde i op til en hel uge!!! En stor favorit hos mig, som jeg bruger oven på alle mine neglelakker uanset mærke.

Neglelak, CND, Essie, Dior, Nilens Jord, negle, efterår

Sidste tip, som kan gøre både lidt lettere og pænere, når du lægger neglelak på dine negle. Prøv at bruge en neglebåndsskubber til at skubbe neglebåndene helt tilbage med. Det gør en KÆMPE forskel og ser bare pænere og mere velplejet ud. Jeg elsker den her fra Tweezerman, som du kan få online hos Magasin her.

Neglebånddskubberen fra Tweezerman er for mig uundværlig.

Neglelak, CND, Essie, Dior, Nilens Jord, negle, efterår

Knækker dine negle? Jeg har tidligere lavet en test med nogle produkter, som kan gøre dine negle stærkere på 14 dage, læs med her. 

Jeg gør opmærksom på, at de nogle af pinke eller markerede links i dette indlæg er reklame-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Dior, makeup, parfume, øjenskygge, foundation,
Anmeldelse, Hud, Makeup, Øjne, parfume

Mat hud, en fin duft og smukke øjne

En særlig smuk øjenskyggepalette, en parfume og en ny foundation, der gør huden mat – det er tre af de superlækre nyheder fra Dior, som jeg har plukket ud og gerne vil sætte lidt ekstra spotlight på i dag.

Dior, makeup, parfume, øjenskygge, foundation,

Først vil jeg gerne introducere den nye foundation Diorskin Forever Perfect Mousse Perfect Matte Weightless Foundation Zero-Pore Effect (hooold nu op et langt navn, men det fortæller til gengæld det hele). Selvom den hedder Perfect Mousse, så er det ikke en mousse i konsistensen, men minder om en flydende foundation. Til gengæld er følelsen af den på huden ret unik, for den er fløjlsblød og smelter bare ind i huden, så den virkelig føles vægtløs på huden. Egentlig er jeg ikke fan af matte foundations, fordi jeg synes at de kan fremhæve rynker og porer mere end én, som giver glød og glans til huden. Men denne er faktisk god, selv til min mere tørre hud, for med masser af fugt under, glider den så fint på huden og udvisker de store porer. Den dækker let til medium og kan godt bygges en smule op, men hvis du vil have høj dækkeevne, så skal du finde en anden foundation. Resultatet er en mat, naturlig finish, men uden det pudrede look, så det er et kæmpe plus i min bog.

Dior, makeup, parfume, øjenskygge, foundation,

Den nye, matterende foundation fra Dior koster 345 kr for 30 ml.

Jeg er også blevet forelsket i denne super smukke øjenskyggepalette fra Dior, som hedder 5 Couleurs Eyeshadow Palette i farvenr.677/Hypnotize. Det er nok en af efterårets allerflotteste paletter, hvor ALLE skygger oven i købet kan bruges. Der plejer jo altid at være én farve, som man i hvert fald ikke kan lide – men ikke med denne! Alle øjenskygger har meget rige på pigment, så du behøver ikke ret meget ad gangen. Se lige hvor flot den er med tre glitrende skygger i beige, guld, brun, samt en mat bordeaux og en rødbrun med shine. Især de to sidste farver er ikke til at komme udenom, hvis man vil være lidt med på noderne, og heldigvis er det meget klædelige farver til øjnene. Især grønne og blå øjne kommer til at poppe med de nuancer. 🙂

Dior, makeup, parfume, øjenskygge, foundation,

Den smukke palette koster 445 kr.

Den ny Miss Dior parfume er faktisk en smule anderledes end dens forgængere, for denne er en anelse tungere, hvilket jeg personligt er vild med. Det er stadigvæk en feminin blomsterduft, men den er blevet lidt mere sensuel med dejlige duftnoter af citrus, rose og en blød krydret patchouli. Den er mere intens og perfekt til dig, som ønsker lidt mere kant og power på din duft. Jeg er vild med den!

Dior, makeup, parfume, øjenskygge, foundation,

Miss Dior Eau de Parfum koster 520 kr for 30 ml.

Jeg gør opmærksom på, at de pinke links i dette indlæg er et reklame-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Og til sidst, bare lige for (fredag)stemningens skyld har jeg fundet denne totalt romantiske video med smukke Natalie Portman, som er ansigt for Dior. Jeg elsker denne minifilm og ville ønske, at det var en rigtig kærlighedsfilm man kunne se, men om ikke andet så kommer man da i den rette stemning til en romantisk weekend. 🙂