-->
Browsing Tag

ansigtsolie

Clarins, bodylotion, håndcreme, mascara, ansigtsolie, roll-on
Hud, Konkurrence, Krop, Makeup

Låge 12 – Det allerbedste fra Clarins

I dag kan du blive forkælet med disse fem lækkerier fra Clarins, som har været så søde at sponsorere disse gaver til en heldig vinder. 🙂

Clarins, bodylotion, håndcreme, mascara, ansigtsolie, roll-on

Jeg har alle dage været glad for Clarins og jeg kender alle fem produkter særdeles godt. Især har deres Gentle Care Roll-on deodorant fulgt mig i årevis – som en af de få, der virkelig kan holde svedlugten helt væk. Ikke fordi jeg er specielt plaget af at svede meget, men jeg synes bare der er få, som kan holde mig 100% lugtfri hele dagen. Denne roll-on har en meget mild duft, som på ingen måde er overdøvende eller markant. 170 kr.

Clarins, bodylotion, håndcreme, mascara, ansigtsolie, roll-on

Så er der den nærende og rige håndcreme Hand and Nail Treatment Cream, der med ekstrat af sesamolie kan få de tørreste vinterhænder til at blive bløde og fine igen. Cremen styrker samtidig neglene og arbejder på pigmentpletter på hænderne. 100 ml, 195 kr.

Clarins, bodylotion, håndcreme, mascara, ansigtsolie, roll-on

Jeg er vild med den mild duft af Clarins’ produkter og jeg elsker at smøre mig ind ind deres klassiske bodylotion Moisture-Rich Body Lotion. Cremen er ret rig i konsistensen, indeholder sheasmør, og er specielt god til den mere tørre hud, især de tørre skinneben suger bare denne creme til sig. 200 ml, 295 kr.

Clarins, bodylotion, håndcreme, mascara, ansigtsolie, roll-on

Er din hud i ansigtet lidt tør her i vinterkulden vil du elske denne 100% plantebaserede ansigtsolie, som hedder Santal Face Treatment Oil. Olien er specielt beregnet til den tørre og sensitive hudtype og giver masser af fugt og næring, så den efterlades helt blød og smidig. Brug enten et par dråber direkte på huden ved at varme dem op mellem hænderne først og så duppe den på ansigt og hals, derefter bruger du din creme som sædvanlig. ELLER bland dråberne i cremen, som jeg bedst kan lide selv at gøre det. 365 kr.

Clarins, bodylotion, håndcreme, mascara, ansigtsolie, roll-on

Og som prikken over i’et kan du oven i de lækre plejeprodukter vinde denne lækre Supra Volume Mascara. Jeg har selv prøvet mascaraen, som giver tætte og fyldige øjenvipper, samtidig med at den plejer, styrker og beskytter vipperne. 225 kr.

Clarins, bodylotion, håndcreme, mascara, ansigtsolie, roll-on

Alle fem produkter fra Clarins har en samlet værdi på 1.245 kr.

Sådan deltager du i konkurrencen

For at deltage i konkurrencen skal du tilmelde dig bloggen her, skriv også gerne en lille hilsen om, hvorfor du skal være den heldige vinder af produkterne – det er i blandt kommentarerne fra følgerne her på bloggen, at jeg trækker en vinder. 🙂

Jeg glæder mig over og læser hver eneste hilsen, men har desværre ikke mulighed for at svare på alle. Jeg trækker en vinder hver morgen og skriver også hver dag på det næste indlæg, hvem den heldige vinder blev. Held & lykke! 🙂

Vinderen af HH Simonsen hårtørreren blev Tania Pedersen, stort tillykke Tania! Jeg har sendt dig en email. 🙂

Hud, Silkes favoritter, Test

Imponerende ansigtsolie til få penge

Hvis man kan kalde en ansigtsolie underspillet, så må det være denne Ansigtsolie fra Pudderdåserne, som har givet mig noget af en overraskelse. For der står ikke ret meget om olien på emballagen, andet end at den fugter, beskytter og mindsker rynker. Men hold nu op, hvor jeg synes den kan meget mere! Stjerneingrediensen i olien hedder Matrixyl 3000, som har en dokumenteret effekt på genopbyggelsen af kollagen og elastin i huden  – og dermed altså have en udglattende effekt på rynker. Den siges endda at have større effekt end retinol, som indtil har været det stærkeste kort, når du vil modarbejde rynkerne i huden.

Jeg har kun brugt disse to produkter om aftenen.

Duften

Olien er parfumefri, hvilket er et stort plus med tanke på alle dem, som lider af parfumeallergi. Men den har en lillebitte duft af ingrediensen havtorn og hybenkerneolie, som kan dufte en smule syrlig i det, men absolut ikke noget som gør noget og duften forsvinder efter få minutter. Havtorn-ekstrakten gør i øvrigt også, at olien har en gylden farve.

Konsistensen

Ærligt, så bryder jeg mig egentlig ikke om at bruge en olie direkte på huden (jeg plejer at blande nogle dråber i min creme), da jeg synes de kan blive for fede og klistrede – selv til min let tørre hud. Men det var faktisk slet ikke tilfældet med denne olie – jeg er helt vild med konsistensen, som nærmest virker som en mellemting mellem en fed serum og en olie. Den er nem at fordele og trænger også meget hurtigt ind i huden og føltes på ingen måde fedtet. Det har ikke været nødvendigt at bruge creme ovenpå. Et ekstra plus er, at olien har en lille pumpe, som gør det nemt at dosere mængden. For mit vedkommende var det nok med to pump til hele ansigtet.

Sådan brugte jeg den

Jeg har testet olien sammen med Pudderdåsernes Alt i en makeupfjerner og det er de to eneste produkter, som jeg har brugt hver aften. Makeupfjerneren er jeg også vild med, for den kan både nappe øjnemakeup og rense huden meget effektivt på en blid og skånsom måde. Det er bedst lige at lade makeupfjerneren virke på øjnene i nogle sekunder med to vatrondeller, så opløser den mascaraen og gør det nemt at fjerne den. Men den hverken svier i øjnene og så indeholder den hyaluronsyre, som giver fugt til huden.

Resultatet

Det er ret vanvittigt, men jeg synes allerede efter den første nat, at jeg vågnede op med en blød, glad (ja, jeg mener glad, ikke glat) og smidig hud. Selvfølgelig forsvinder rynkerne ikke over night, men jeg kunne se, at min hud bare havde det rigtig godt og rart. Som efter en god nats søvn. Denne olie forbliver klart fast inventar i mit badeværelsesskab og jeg vil varmt anbefale den til alle, som ikke har fundet den rette olie endnu.

Hud

Olie ER godt

Du har sikkert hørt det før og jeg vil sige det igen, olie er godt for din hud. Især om vinteren kan en ansigtsolie virkelig gøre en forskel for den tørre, irriterede eller triste hud. Indrømmet har jeg ikke altid selv været fan af olie, men efterhånden er der så mange gode olier på markedet, at jeg har fundet op til flere som jeg kan anbefale og bruger.

Hvorfor bruge en ansigtsolie?

Din hud har en såkaldt syrekappe, som er det yderste, beskyttende hudlag, som holder bakterierne ude og fugten inde. Så har du tør hud, så betyder det at syrekappen bliver mere porøs. Det er også derfor, at tør og irriteret hud ofte går hånd i hånd, for bakterierne kan nemmere trænge igennem syrekappen. Derfor skal din hud have masser af fugt og næring – og generelt kan en olie give et mere nærende og fugtende boost end en creme kan. En anden fordel med en ansigtsolie er, at den giver den der smukke glød, som får huden til at se fugtmættet og sund ud, samtidig med at olien pumper hudens overflade op, så de små rynker mindskes.

Hvem kan bruge olie til ansigtet?

Olie er til alle, det er et misforstået koncept, at det kun er folk med tør hud, som kan bruge olie. Selv dig med aknehud kan bruge en olie, da den olien kan regulere talg- og fedtproduktionen i huden. Det gælder blot om en finde en olie, som fungerer godt for dig.

Hvordan bruges olien bedst?

Det er meget individuelt, hvordan folk kan lide at bruge deres olie. Jeg kan personligt bedst lide at bruge den om aftenen, da jeg ellers føler at min makeup forsvinder lidt i løbet af dagen. Jeg blander gerne nogle dråber i min natcreme, og er min hud ekstra tør, så kommer jeg nogle dråber direkte på huden først.

3 gode olier

Til natten

kiehls

Midnight Recovery Concentrate, Kiehl’s, 30 ml, 295 kr.

Jeg elsker denne olie fra Kiehl’s, som er særligt beregnet til natten. Det er nok at bruge nogle få dråber af olien, som dufter blidt af lavendel (en duft, som jeg først nu er begyndt at værdsætte). Du behøver ikke at bruge creme ovenpå den, men den kan sagtens bruges alene – selv hvis du har tør hud. Pipetten gør det nemt at dosere mængden og konsistensen er som en meget flydende olie, men jeg synes den ikke fedter nær så meget som andre olier jeg har prøvet og den trænger også hurtigt ind i huden. Næste morgen er huden bare blød, smidig og virker beroliget og afbalanceret. Ikke noget at sige til, at den hører til en af Kiehl’s mest solgte produkter og endda til en meget fair pris! Midnight Recovery Concentrate fra Kiehl’s. Køb den her.

Hvis du vil have mere glød

dermalogica-olie

Phyto Replenish Oil, Dermalogica, 30 ml, 645 kr.

Dermalogicas produkter har aldrig gjort noget stort ud af deres udseende, men tag ikke fejl. Det er af de mærker, som har virket bedst på min hud generelt og jeg blev heller ikke skuffet over deres nye, plantebaserede ansigtsolie. Den bedste måde at bruge denne fjerlette olie på er at presse den ind i huden, gerne som det første efter badet.  4-6 dråber er nok til hele ansigtet, men hvis jeg ikke har tid til at bruge et par minutter på at arbejde den ind i huden, så blander jeg bare dråberne i min dagcreme. Det jeg virkelig kan se med denne olie er, at den giver huden er rigtig flot, sund glød, som holder hele dagen. Olie kan også bruges af dig med sensitiv hud. Vil du prøve den, så kan den købes her.

Til tørre vinterkinder

sos_oil_30ml

SOS Rescue Olie, PHformula, 30 ml, 595 kr.

Denne olie er anderledes, da den er ’tofaset’ og skal rystet inden brug. Den er rig på forskellige olieekstrakter, som antibakteriel jojoba-, helende mandel- og reparerende arganolie. Derudover indeholder den også helende E-vitamin, som reparerer og beroliger huden. Men på trods af det høje indhold af olier, så virker den ikke særlig tung og fedtet, men giver mere en glat og blødgørende fornemmelse når jeg smører den på. Kort fortalt stimulerer denne olie huden til at regenerere sig selv og har også en meget beskyttende effekt, så den skal ses som den uldne undertrøje under din creme. Den er perfekt, hvis du cykler på job. Du kan få den her.

Foto på forsiden:istock