Browsing Tag

ansigtsmaske

Natura Siberica, hudpleje luksus, urter, Caviar, guld, serum, dagcreme, ansigtsmaske
Anmeldelse, Hud

Urter, guld og caviar til huden

For mange er det prisvindende, økologiske hudplejemærke Natura Siberica stadigvæk et lidt ukendt mærke, men det har i den grad fortjent at få lidt spotlight på sig. Mærket er nemlig det første brand i verden, som har høstet en masse urter og planter i Sibirien og brugt dem som deres nøgleingredienser i produkterne. Grunden til det er, at  klimaet er råt og samtidig stadigvæk rent og uspoleret, så det er rene, kraftfulde planteekstrakter der er i produkterne. De kan modstå lidt af hvert og disse unikke egenskaber ingredienserne har hjælper også med at forbedre og styrke din hud.

Produkterne spænder bredt over alt fra håndcremer, shampoo, bodyscrubs, cremer til tandpasta – og det er på ingen måde dyrt! En shampoo koster omkring 55 kr, det samme koster en bodylotion. Du kan tjekke lidt flere produkter ud ved at klikke her eller besøge deres fine butik i starten af Strøget. Så jeg har tilladt mig at se lidt nærmere på deres allerdyreste luksusprodukter og udvalgt tre, som jeg virkelig synes godt om.

Natura Siberica, hudpleje luksus, urter, Caviar, guld, serum, dagcreme, ansigtsmaske

Først og fremmest synes jeg virkelig, at det er nogle flotte produkter og både serum og dagcreme er i faste, smarte pumpetuber. Ansigtsmasken kommer i en smuk krukke. Alle tre produkter indeholder sort kaviar ekstrakt, som er kendt for dens genopbyggende egenskaber. Sort kaviar er rig på proteiner, kollagen og vitaminer, så celleproduktion i huden bliver boostet og kollagenproduktion stimuleret.

Serum

Den lyserøde tube indeholder Instant Action Super Face Serum (30 ml, 300 kr),der udover sort kaviarekstrakt indeholder guld og urtekollagen. Guldet skulle efter sigende hjælpe de aktive ingredienser med at blive optaget bedre i huden og forbedre deres effekt. Urtekollagen sørger for at bevare huden mere elastisk og sætter rynkerne lidt på hold.

Min vurdering: Serummet er dejlig let og har en opstrammende effekt, der kan mærkes. Første gang troede jeg, at jeg havde fået for lidt produkt på, fordi huden pludselig føles lidt strammere. Men det føles godt og den stramme følelse aftager også igen, når jeg putter dagcremen ovenpå. Indeholder parfume, som dufter lidt kraftigt i starten, men den forsvinder ret hurtigt.

Natura Siberica, hudpleje luksus, urter, Caviar, guld, serum, dagcreme, ansigtsmaske

Dagcreme

Der mangler bestemt ikke luksusingredienser i Intensive Modeling Day Face Cream (30 ml, 275 kr), som er især til moden hud – det anser jeg min hud til at være i en alder af 46 år. Her er også sort kaviar ekstrakt, men også Vitamin C og E, som har en genopbyggende og helende effekt. Derudover indeholder cremen platinum, som arbejder på rynkerne og har en udglattende effekt.

Min vurdering: En meget lækker, nærende creme, som ikke føles fed, men alligevel giver nok fugt og pleje. Min hud havde det så godt i den periode, jeg brugte både serum og dagcreme. Den så udhvilet og glat ud og føltes, som om den var tanket godt op med fugt. Den indeholder også parfume, som virker lidt mindre kraftig end i serummet. Men det dufter godt.

Natura Siberica, hudpleje luksus, urter, Caviar, guld, serum, dagcreme, ansigtsmaske

Ansigtsmaske

Denne ansigtsmaske Intensive Regenerating Face Mask  (50 ml, 285 kr) er helt sort og glitrer smukt. Som de andre indeholder den sort kavairekstrakt, men også platinum, hyaluronsyre (den mest fugtende ingrediens på markedet), samt Vitamin A, C, E og F. Vitamin A er den mest veldokumenterede ingrediens, når det gælder om at holde huden glat, Vitamin C lysner, mens  Vitamin E fugter og heler.

Min vurdering: En lækker, lækker ansigtsmaske, som føles så velgørende på huden. Min hud så frisk og udglattet ud efter brug, som om den havde fået mere energi og glød.  Så det er en sådan en maske jeg fremover vil bruge hvis jeg skal noget særligt! Den er meget flydende i konsistensen, så på den måde nem at fordele.

Natura Siberica, hudpleje luksus, urter, Caviar, guld, serum, dagcreme, ansigtsmaske

Tre rigtig skønne luksusprodukter, som jeg gerne vil anbefale, hvis du vil have kvalitet til gode priser. Butikken ligger i øvrigt i starten af Strøget (Østergade 2A), hvis du har lyst og mulighed for at udforske produkterne lidt mere.

Hud

Mere glød på tre minutter

Jo ældre jeg bliver jo mere obs er jeg blevet på min hud – ikke så meget på om der er rynker, men rigtig meget på, at den ser sund, fugtet og strålende ud. Så er rynkerne kun et lille klædeligt plus til en fin hud med glød, hvis du spørger mig. Det handler meget mere om velplejethed end at se glat ud.

Derfor vil jeg gerne introducere dig for denne fine ansigtsmaske fra Dior, som jeg er ret begejstret for. For det første dufter den helt overdrevet godt, den har en frisk, eksklusiv og blid citrusagtig duft. Det giver allerede den første følelse af luksus. Så er konsistensen som en frisk gele med bittesmå abrikoskerner i, ikke mange, men nok til at de har en mild peelende effekt på huden. Og så tager det ingen tid, hvilket i en travl hverdag er et stort plus i min bog. 🙂

Det er en meget enkel proces, når du skal bruge denne maske. Du smører den blot på ansigtet i et generøst lag (jeg masserer den lige forsigtigt ind et øjeblik), lader den være på huden i tre minutter og vasker den så af.  Færdig! For mig fungerer det faktisk bedst om morgenen inden jeg går i bad, så får jeg skyllet det hele grundigt af med det samme.

Det er en virkelig mildt eksfolierende og meget forfriskende maske, som får min hud til at se klar, fin og frisk ud igen. Og huden har den der dejlige duft længe efter. Husk at bruge masser af fugt med serum og creme efterfølgende! Hvis du har lyst til at få fingrene i masken, kan du købe den online her. 

Jeg gør opmærksom på, at linket er et affliate-link. Læs mere om det under Om Silke. 

Hud, Makeup

Sådan slipper du af med kedelig, grå hud

Kender du det med, at selvom du har gjort “hvad du plejer”, så ser huden lige pludselig – fra den ene dag til den anden-  bare rigtig træt og grå ud? Og det er som om makeuppen ikke rigtigt gør en forskel? Sådan har jeg det i hvert fald nogle gange og jeg har nu endelig fundet frem til fire gode trin der virker, når jeg er grå, kedelig og træt at se på.

 

peel-maske

Step 1

Jeg elsker at bruge enzympeeling. En enzympeeling eksfolierer din hud uden korn og kan være mere skånsom for den sarte hud, men stadigvæk super effektiv. Den fjerner de døde hudceller, renser porerne i dybden og efterlader huden fuldstændig ren og med den fineste glatte overflade. Den prikker i huden og min reagerer også ved at blive ret rød, men det lægger sig dog efter en lille halv times tid og jeg også altid anbefale at bruge den om aftenen af samme årsag. En af mine allerstørste favoritter indenfor effektive peelingmasker har jeg tidligere skrevet om her og den kan vidst godt tåle en anbefaling mere.

 

 

 

 

vita-liberata-self-tanning-night-moisture-mask-2-2-oz-65-ml

Step 2

Brug en selvbruner aftenen før du går i seng. Jeg foretrækker at bruge selvbruner om aftenen og cirka en halv times tid før jeg skal i seng, så den lige kan nå at trænge godt ind i huden. Og så slipper jeg for lugten, selvom denne er meget mild i selvbrunerlugt. Min favorit her i vintersæsonen, hvor min hud er virkelig bleg, er Self Tanning Night Moisture Mask fra Vita Liberata. Mange selvbruner kan godt have tendens til at få huden til at føles mere tør, men denne er meget cremet i konsistensen, giver huden masser af fugt og så giver den kun meget let farve. Så ingen creme under denne selvbruner. Næste morgen har min hud fået en let gylden glød, og huden er hydreret og udhvilet at se på – selv efter kun 6 timers søvn. Og du kan i øvrigt sagtens bruge den nogle dage i træk, hvis du gerne vil opbygge farven lidt mere.

 

 

 

primer

Step 3

Brug en god base under din Foundation eller pudder.  Creme er selvsagt til at fugte og pleje huden, derefter kan du gøre huden endnu mere glat i overfladen med en primer.  En primer kan viske rynkerne ud, skjuler store porer og i det hele taget får din hud til at fremstå mere glat og jævn. Og så lover jeg dig, at den får din foundation til at ligge flottere og mere jævn på huden. Her kan jeg anbefale at prøver Skinperfect Primer Spf 30 Primer fra Dermalogica, som er rigtig god til den mere modne hud. Den har en smule farve i sig og er samtidig lysreflekterende, som får din hud til at blive mere ensartet og makeuppen holder bedre.

 

 

foundation

Step 4

Hvis du har fulgt de tre foregående trin vil du sikkert mærke, at du ikke har brug for særlig meget foundation, for huden er allerede ret flot som den er nu.  Med alderen er jeg blevet ret kritisk med foundation, jeg vil nemlig gerne have, at den dækker, men ser naturlig ud, er cremet og ikke bliver mat i finishen, for så sætter den sig lige i rynkerne. Den må faktisk rigtig gerne indeholder nogle lysreflekterende pigmenter, som giver huden det der flotte, ungdommelige skær – en god foundation kan næsten godt fungere som et lækkert instagramfilter, hvor linjerne i huden til at synes mindre og mere udviskede – og det er jeg i hvert fald ikke for fin til.  Jeg har flere favoritter, men en som jeg altid vender tilbage til og har brugt i flere år er Radiant Lifting Foundation fra Shiseido. Den koster måske lidt mere end andre foundations, men du skal til gengæld ikke bruge ret meget af den og den giver vitterligt den flotteste, naturligt udseende hud med glød.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto på forsiden: iStock

Hud

Ansigtsmaske der batter

Jo ældre jeg bliver jo mere kræver jeg af min hudpleje, det er som om huden har brug for noget med mere power i forhold til hvad den havde brug for tidligere. Jeg elsker, når jeg ligefrem kan mærke et produkt virke og arbejde i huden. Og det skal jeg ellers love for, at denne økologiske peeling maske fra det danske firma E-cooking gør. Den er baseret på naturlige ingredienser og indeholder også forskellige aktive syre ingredienser som mælkesyre og AHA syre (en form for frugtsyre, som er en af de mest anvendte syrer i skønhedsprodukter), der også arbejder godt på pigmentpletter.

Hvad lover masken at kunne?

Den lover at udglatte linjer og opstramme huden, så den får et mere ungdommeligt look.

Hvordan bruger man den?

Den skal smøres på nyrenset hud og sidde på i op til 10-12 minutter, men det kræver en gradvis optrapning. Så de første gange skal den kun sidde på huden i en 4-5 minutter.  Pas godt på med ikke at komme for tæt på øjne og mund, Den prikker og stikker i huden og kan også få den til at føles meget varm og rød. Den skal vaskes af med masser af lunket vand og er klart bedst at bruge om aftenen, da huden er rød bagefter. Dette aftager dog i løbet af en halv times tid.

Hvordan er resultatet?

Min hud har i forvejen nemt tendens til rødme, så jeg ligner virkelig en tomat bagefter. Men så snart rødmen begynder at falde til ro, kan jeg allerede se hvor fin overfladen på min hud ser ud. Porerne synes mindre og trukket sammen, små urenheder er afgået ved døden, tørre områder er væk og hudtonen ser mere ensartet ud. Jeg har en større pigmentplet midt i panden, som også synes en anelse blegere for hver gang jeg bruger masken. Denne maske dufter overhovedet ikke godt, men jeg er ligeglad – den er fuldstændig fantastisk og ganske effektiv – og så oven i købet til en god pris.

Hvad skal du ellers vide?

Du må ikke bruge Peel masken lige før du skal i solen. E-cooking har en Vitamin E serum, som nærmest føles som en olie i konsistensen. E-cooking anbefaler den faktisk som et godt supplement til masken og jeg må give dem ret. Den giver et super fugtboost og har en helende effekt på sår, ar og modvirker tørhed. har de anbefalet for ekstra pleje efter masken. Jeg har smurt den på efter jeg har vasket masken af, ventet lidt og så smurt et godt lag af min natcreme på som afslutning.