-->
Browsing Tag

Aerin

Amber Musk, Aerin, Aerin Lauder, parfume, Estée Lauder
Guide, Konkurrence, parfume, Reklame

Låge 15 – Eksklusiv Aerin Lauder parfume

Jeg har tidligere skrevet om Aerin Lauder, som er kvinden bag sine egne skønhedsprodukter Aerin. Desværre har vi ikke det hele i Danmark, MEN vi har dog fået parfumerne – og også denne fuldstændig fantastiske parfume Amber Musk. Og du kan endda være heldig at vinde parfumen, som gemmer sig bag dagens julekalenderlåge 15. 🙂

Amber Musk, Aerin, Aerin Lauder, parfume, Estée Lauder

Aerin Lauder er, som jeg også tidligere har skrevet, barnebarn til Estée Lauder – og det kan ses på Aerins ualmindeligt gode stil og smag. Jeg synes (bare for sjov), at du skal tjekke hendes livsstils-hjemmeside ud her, for mig er det totalt slaraffenland! 🙂 Jeg fandt også nedenstående billede på hendes instagram, som viser hendes skønne stil.

Amber Musk, Aerin, Aerin Lauder, parfume, Estée Lauder

Nå, men nu handler det jo om parfumen Amber Musk, som du kan vinde i dag. Desværre ejer jeg ikke selv parfumen, men sidste jeg var til møde i Magasin omkring nogle af hendes andre fine parfumer, opdagede jeg denne duft, som Estée Lauder gerne vil udlodde her på bloggen.

Amber Musk, Aerin, Aerin Lauder, parfume, Estée Lauder

Amber Musk siges at være en vinterduft, som med sine varme aromatiske noter er et godt modspil til kulden. Den er næsten tæt på at have noget “molecule-agtigt” over sig med duftenoter fra kokosvand, rose, ambrox, benzoin og musk. Det er på en måde en meget blød og transparent duft, som ikke er overvældende, men bare rigtig lækker og eksklusiv. Jeg er i hvert fald vild med den! 🙂

Amber Musk, Aerin, Aerin Lauder, parfume, Estée Lauder

Selv æsken er så pæn, så pæn, at man næsten ikke nænner at smide den ud – sådan havde jeg det også med hendes to sidste nye parfumer, som du kan læse om i et tidligere indlæg her.

Sådan deltager du i konkurrencen

For at deltage i konkurrencen skal du tilmelde dig bloggen her, skriv også gerne en lille hilsen om, hvorfor du skal være den heldige vinder af produkterne – det er i blandt kommentarerne fra følgerne her på bloggen, at jeg trækker en vinder. 🙂

Jeg glæder mig over og læser hver eneste hilsen, men har desværre ikke mulighed for at svare på alle. Jeg trækker en vinder hver morgen og skriver også hver dag på det næste indlæg, hvem den heldige vinder blev. Held & lykke! 🙂

Den heldige vinder af Kérastase produkterne blev Charlotte A.S., stort tillykke til dig! 🙂 Jeg har allerede sendt dig en mail. 

Aerin, Aerin Lauder, parfume, Tuberose, Le Jour, favorit
Anmeldelse, parfume, Silkes favoritter

Ny parfume fra Aerin – Estée Lauders barnebarn

Hvis du måske endnu ikke er bekendt med Aerin kan jeg fortælle, at Aerin er navnet på kvinden bag dette fine parfumemærke. Faktisk hedder hun Aerin Lauder og er barnebarn til selveste Estée Lauder – og Aerins talent er helt tydeligt ikke fra fremmede, for hun har skabt den skønnest duftfamilie, som er værd at snuse lidt mere til hvis du har mulighed for at smutte forbi Magasin, hvor duftene indtil videre forhandles.

For et par uger siden fik jeg præsenteret hendes to nyeste dufte og én af de to blev helt klart en ny personlig favorit til parfumesamlingen!

Aerin, Aerin Lauder, parfume, Tuberose, Le Jour, favorit

Blomsten bag og ved siden af parfumen er faktisk tuberose – og ærligt, jeg anede ikke, at den så sådan ud. Men den er supersmuk og er en af hovedduftnoterne i parfumen.

Duften hedder Tuberose Le Jour og gik rent ind hos mig med det samme, fordi den har noget særligt over sig med duftnoter af hvid tuberose, neroli, appelsinblomst og cedertræ.

Aerin, Aerin Lauder, parfume, Tuberose, Le Jour, favorit

Skal den beskrives med mine egne ord, så er duften blød, elegant, blomstret og med en træagtig undertone, som jeg generelt elsker i parfumer. Jeg kan slet ikke lade være med at snuse til håndledet hver gang jeg tager den på og så dan skal det jo helst også være, når man får en ny parfume.

Aerin, Aerin Lauder, parfume, Tuberose, Le Jour, favorit

Noget andet er, at jeg også er helt vild med både den smukke flakon og den fine æske i et velouragtigt materiale, som jeg slet ikke nænner at smide ud. Godt alle æsker ikke er lige så flotte som denne ! 😀 Det er ikke en helt billig parfume, den koster 1.375 kr for 50ml eau de parfume. Men jeg så lige på magasin.dk at de har den på tilbud til 1.100 kr.

Parfumen findes også i en aftenudgave, som hedder Tuberose Le Soir, som jeg egentlig troede ville være mest mig. Den har også nogle lækre duftnoter og er tungere  med noter ad vanilje, amber, sandeltræ og kokos, men den blev alligevel en smule for cremet og sød til min smag. Men parfumer er jo virkelig en smagssag og måske kan du selv bedre lide Le Soir udgaven, så jeg vil opfordre dig til at gå ind og snuse lidt rundt på de forskellige dufte og finde din favorit, som du eventuelt kan ønske dig i julegave.

Har du lyst til at læse om andre parfumer her på bloggen, som f.eks. den parfume jeg har fået flest komplimenter for eller den som Julie Roberts står bag, kan du klikke her, her og her.