-->
Browsing Tag

Advanced Ceramide Capsules

Elizabeth Arden, serum, kapslerne, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud
Anmeldelse, Hudpleje, Konkurrence, Reklame

Ceramide kapslerne du skal kende – og kan vinde!

Jeg har været heldig at prøve kapslerne fra Elizabeth Arden nogle gange og jeg må indrømme, at jeg er lige begejstret hver gang. Der er både Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum til ansigtet og Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum til øjnene. Og hvis du endnu ikke selv har haft fornøjelsen af at prøve kapslerne selv, så kan jeg afsløre, at du nu kan være heldig at vinde begge dele – men det vender jeg tilbage til lidt senere. Du skal jo lige høre, hvorfor disse kapsler er så hamrende gode. 🙂

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Kapslerne til ansigtet blev faktisk allerede lanceret tilbage i 1990 og blev hurtigt til et populært kultprodukt, som alle ville have fingrene i. I 2017 blev formlen i kapslerne for første gang opgraderet til en 2.0 udgave, som jeg vil kalde den. 🙂 Kapslerne indeholder en ren og koncentreret blanding af vigtige ceramider og kraftfulde anti-age ingredienser, som sørger for at minimere rynkerne, fugte intensivt, beskytte hudbarrieren og få huden til at stråle igen.

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Men hvad er det lige præcis ceramider kan gøre for huden?

Der er faktisk en rigtig fin måde at forklare det på. Forestil dig en murstensvæg, hvor mørtlen mellem murstenene efter mange år i sol, vind og vejr lige så stille bliver nedbrudt. Det er ikke anderledes med huden, for med alderen producerer din hud ikke selv nok ceramider (mørtel) mere.  Allerede i 30’erne er der synlig nedgang i ceramiderne i huden og endnu mere i 40 års alderen, som gør at din hud bliver mindre stærk, mere tør og rynkerne bliver synlige. Øv, ikke så godt – men derfor er det netop smart at bruge Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum, som indeholder ceramider og alle de andre lækkerier til huden. 🙂

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Jeg elsker den lille luksusfølelse det er at åbne den fine guldbøtte med et lille tryk på låget.

Den let olieagtige konsistens er toplækker og silkeblød at fordele på huden og den skal lige have lov til at trænge ned i huden et øjeblik, min egen tørre hud suger den bare til sig. Huden bliver superblød og smidig og giver også en mere klar og ensartet hudtone med en sund glød, når du har brugt kapslerne et stykke tid.

Elizabeth Arden, serum, kapsler, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Serummet er indkapslet i de små, smarte og superhygiejniske engangskapsler, som du åbner ved at tviste toppen rundt to gange. Der er mere end rigeligt med serum i én kapsel, det rækker til både ansigt, hals og bryst

Der er hverken parfume eller konserveringsmidler i serummet og med disse engangskapsler er du sikret at få helt friske, ren og potente ingredienser med hver eneste kapsler. Så selvom du er fristet til at bruge den samme kapsler morgen og aften (fordi der er så meget i den), så lad være – du får ikke den samme friskhed og kraft, som når du bruger de gyldne dråber med det samme. Brug hellere resten af serummet omkring neglene og på hænderne. ( 30 kapsler, 395 kr og 60 kapsler, 750 kr)

Glem ikke øjnene

Huden omkring øjnene er meget delikat og tynd, så her ses de små linjer først og mest tydeligt. Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum er på samme måde pakket som engangskapsler og indholdet er helt klart mere flydende end en øjencreme, men den synker lynhurtigt ind i huden omkring øjnene, så huden bliver pumpet op med fugt og ser sund, strålende og fin ud. Jeg døjer altid med lidt tørhed i den ydre øjenkrog og dette serum får tryllet tørheden helt væk. Blandt ingredienserne finder du reparerende Vitamin C og E, beroligende agurkeekstrakt og forskellige, styrkende ceramider.

Elizabeth Arden, serum, kapslerne, ceramider, Advanced Ceramide Capsules, øjne, hud

Kapslerne til øjenserummet er lidt mindre end dem til ansigtet, men der er stadigvæk masser i – og i øvrigt er kapslerne miljøvenlige og biologisk let nedbrydelige, det er en god tanke. 🙂

Vind dit egne kapsler til ansigt og øjne fra Elizabeth Arden

Nu kan du vinde både  Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum og Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum til en samlet værdi af 1.245 kr. Der er 60 styks kapsler til både øjne og hud, så der er masser af lækker forkælelse. For at deltage i konkurrencen skal du selvfølgelig følge mig og skrive enten her på bloggen eller på instagram hvilke to ingredienser du IKKE finder i kapslerne. (Svaret finder du her i indlægget.) Jeg trækker tre heldige vindere på onsdag aften, d.20.juni – så nævn også endelig gerne en eller to veninder, som du synes skal deltage. Dem fra bloggen bliver offentliggjort på Beautybysilke’s Facebook-side og vinderne på instagram under konkurrencen der. Held & lykke! 🙂

Har du lyst til at læse lidt mere om min personlige oplevelse Advanced Ceramide  Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum, så kan du læse min tidligere anmeldelse af øjenserummet her.