-->
Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper
Øjne, Silkes favoritter

Et styks mega god mascara

Skal du snart investere i en ny mascara igen, så vil jeg gerne lige give denne Beyond Volume & Curl mascara fra danske Løwén Copenhagen en anbefaling med. Denne mascara har flere kvaliteter, der er værd at fremhæve. Først og fremmest er den lavet til sarte øjne og dermed allergivenlig, men der er altså også virkelig god. Løwén Copenhagen har faktisk tre mascaraer, men min favorit er altså denne i det smukke guldfarvede hylster.

Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

Jeg har nogle krav til hvad min mascara skal kunne for at gøre mig (og mine vipper) tilfreds. Den skal kunne give både fylde og længde, være nem at bygge op på vipperne – især må vippehårene bare ikke blive sådan nogle stive børster, så man ikke kan lægge flere lag på. Det er næsten lige så slemt, som hvis mascaraen klumper. Men den må heller ikke smitte af på huden og skal holde hele dagen. Og jeg føler virkelig, at jeg får alt det i denne mascara. På billedet nedenfor har jeg mascaraen på, så kan du se hvor fint den lægger sig på vipperne. 🙂

Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

Børstehovedet har gummihår, som gør at vipperne bliver skilt fint ad og jeg kan lægge et lag ad gangen og også lige forme vipperne på plads inden mascaraen tørrer.  Børstehovedet er langt og slankt, som gør det nemt at komme helt ind i øjenkrogen – men også helt ind til vippekanten.Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

Selve mascaraen indeholder Vitamin E, der styrker, nærende arganolie der holder hårene. smidige og  et plejende serum, som hedder Biotinoylkompleks. Tilsammen sørger de for at holde vipperne bløde og fleksible, mens selve serummet er det der får dem til at blive lange og fyldige.

Mascara, volumen, curl, Løwén, dansk, lange vipper

For mig er denne mascara på fuldstændig samme niveau, som nogle af de dyrere udenlandske mærker. Den er både smuk i udseendet, men leverer også varen. Denne Beyond Volume & Curl Mascara koster 180 kr, mens de to andre koster 150 kr. Jeg synes, at det er en fin pris til en virkelig god mascara, som i øvrigt heller ikke bliver tør efter en måneds brug. Har du fået lyst til at prøve den selv, kan du købe den ved at klikke her.  

Previous Post Next Post

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply Dorte maj 22, 2017 at 7:39 pm

    Spændende, kunne være man skulle prøve den. Er den vandfast?

    • Reply Silke maj 22, 2017 at 7:47 pm

      Hej Dorte 🙂 Nej, den er ikke vandfast, men holder som sagt hele dagen. Men man kan jo håbe, at de med tiden også laver en vandfast udgave. 😉 Kh, Silke

  • Reply Dorte maj 22, 2017 at 7:59 pm

    Er nu mest til ikke-vandfast så det passer fint:-)

    • Reply Silke maj 22, 2017 at 8:12 pm

      Det samme her, de vandfaste kan godt være svære at arbejde med. Men jeg vil alligevel ikke undvære en til en solferie. 😀

  • Reply Dorte maj 22, 2017 at 8:03 pm

    Forresten…så fik jeg købt Sensifluid Micellar Water fra A-Derma, efter du skrev om den, og den er SÅ skøn! udtørrer slet ikke min hud som så mange andre renseprodukter, der heller ikke burde, så tak for det:-)

    • Reply Silke maj 22, 2017 at 8:14 pm

      Ej, det er jeg simpelthen så glad for at høre! 🙂 Jeg er også hooked på den lige nu og som du siger, den udtørrer slet ikke huden.

  • Reply Tina maj 30, 2017 at 10:14 am

    Kære Silke,
    Jeg er vild med dine ‘favoritter-indlæg’. Så dejligt med gode anbefalinger man kan regne med i en jungle af lækkerier.
    Jeg klikkede straks en hjem – og du har ret igen – den er mega go’ 😉 😉
    Kh Tina 🙂

    • Reply Silke maj 30, 2017 at 11:33 am

      Kære Tina, tuuuusind tak fordi du gider at skrive det til mig. 🙂 Det gør mig bare så glad! Jeg gør mig meget umage i at anbefale ting, som jeg godt selv kan li’ og som virker. Rigtig god fornøjelse med den! 🙂 🙂 Kh, Silke

  • Reply Eva juni 10, 2017 at 7:34 pm

    Porto er lidt dyr; 39 kr. MEN! Man får 15% hvis man siger ja tak til nyhedsbrev ! Det står først i bekræftigelsen. Dine vipper ser flotte og definerede ud, jeg skal bestemt også prøve den!
    Silke, har forresten skrevet en comment på din post om Hårklinikkens hårlotion, men den fremgår ikke?

  • Reply Silke juni 27, 2017 at 10:13 am

    Hej Eva, prøvede på at finde frem til hvor du har skrevet henne? 🙂 Fik du prøvet mascaraen?
    Kh, Silke

  • Leave a Reply