Om Silke

Hej!Velkommen til mit personlige univers og bloggen til dig, som elsker skønhed på alle måder. Jeg har arbejdet med beauty de sidste tyve år, blandt andet makeupartist og skønhedsjournalist på forskellige magasiner Jeg har været skønhedsekspert på Go’ Morgen Danmark i knap 2 år. For tre år siden startede jeg denne blog som en af de få voksne i bloggerverden, fordi jeg synes der manglede noget til mine egen aldersgruppe. Alt hvad jeg ved, er noget jeg har prøvet på egen krop. Som at få tatoveret permanent makeup på huden, testet ansigtsbehandlinger med ultralyd, LED lys og lavfrekvent strøm. Jeg har prøvet at fjerne bekymringsrynken med restylane, løfte bryn med botox og forsøgt at fryse fedt væk på kroppen. Jeg ved hvad der virker og jeg vil glæde mig til at dele det med dig her. Er du ikke til skønhed, kan du heldigvis også finde mange andre ting her, for jeg deler også gerne lidt hverdagsliv med tanker om overgangsalderen, viser mine tøjkøb, tester sko, gadgets og hvad der ellers interesserer mig. Helt privat: Til daglig bor jeg i Charlottenlund sammen med min dejlige datter Carla på 16 år.  Jeg er dårlig til at lave mad, har let til grin, er ærlig, direkte og har begge ben på jorden.