MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden
Hud, Makeup

Denne pudder får din hud til at stråle

Normalt bruger jeg ikke så meget til pudder, fordi jeg synes at det nemt sætter sig i rynkerne. Men når det gælder en solpudder, en blush eller en pudder, som kan få min hud til at stråle – så er jeg på! Og jeg må med det samme anbefale denne virkelig skønne multifarvede pudder Pearlmatte Face Powder fra MAC.

MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden

Pearlmatte Facepowder koster 275 kr.

Ikke alene ser den så fin ud med det yndige blomsterprint, men farverne i den er også gode når de bliver blandede. Selve farverne er meget bløde toner af lysegul, koral, en rosa, lilla og en gyldenbrun. Der er ingen glimmer i denne pudder, men en diskret shimmereffekt (lidt a la perlemor), som også fungerer de steder hvor der er lidt rynker. Når du kører penslen hen over alle farverne får du en blid ferskenfarvet nuance, der bare giver huden et lidt varmere skær. Den er sindsyg flot!!!

MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden

De blandede farver ser sådan ud på huden.

Jeg har mest brugt denne pudder på toppen af mine kindben og næseryggen, men den vil også være fin i hele ansigtet, samt på halsen og decolleté. Den gør, at huden stråler uden at det ligner en diskokugle, men bare helt sofistikeret og lækkert som en sund hud. Du kan bruge hvilken som helst pensel til den og du behøver ikke at være så forsigtig med, hvor du lægger den. Et must til sommermakeuppen, hvis du spørger mig! 🙂

MAC, pudder, Pearlmatte Face Powder, glød, gylden

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Inge juni 5, 2017 at 9:55 am

    Kære Silke
    Jeg sad lige og læste dit seneste indlæg, og fik lyst til at fortælle dig, at jeg er rigtig glad for din blog. Jeg følger den helligt. Fin og inspirerende. Tak for at personer som dig, vil berige os med viden og orientering om nyheder. 😄 Kh Inge

  • Reply Silke juni 5, 2017 at 7:00 pm

    Ih altså, tusind tak Inge!!! 🙂 Du aner ikke hvor glad jeg bliver for sådan nogle beskeder, jeg elsker når folk kan bruge min råd og anbefalinger! Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive det til mig, det var den perfekte afslutning på pinsen! 😀 Kh, Silke

  • Leave a Reply