Elizabeth Arden, Capsules, Eye Serum, øjencreme, kapsler
Hud, Øjne

Nærende dråber til øjenområdet

Et af mine allerførste møder med Elizabeth Ardens produkter var deres ikoniske kapsler Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum, som den dag i dag stadigvæk hører til en af deres bestsellerter. De dejlige dråber kom frem tilbage i 1990 og var beregnet som serum til ansigtet. Og så findes der selvfølgelig også nogle kapsler til øjnene, nemlig Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Eye Serum. Serummet er målrettet til at pleje, løfte og opstramme de sarte øjenomgivelser.

Elizabeth Arden, Capsules, Eye Serum, øjencreme, kapsler

Ligesom deres storesøster (kapslerne til ansigtet) er de pakket enkeltvis i disse hygiejniske, små kapsler, som gør det nemt at dosere mængden og holde ingredienserne helt friske. Man skal bare tviste den lille tut af og presse serummet ud. Der er rigeligt til begge øjenområder. Nogle af ingredienserne i kapslerne er blandt andet reparerende Vitamin C og E, beroligende agurkeekstrakt og forskellige, styrkende ceramider.

Elizabeth Arden, Capsules, Eye Serum, øjencreme, kapsler

Teksturen på de skønne dråber er nærmest som olie, men fedter ikke og bliver bare optaget af huden med det samme. Jeg har lidt tendens til tørhed, især ude ved den ydre øjenkrog – der hvor kragetæerne starter. Den tynde hud ved øjnene bliver dejlig blød og smidig og de små linjer virker som om de bliver pumpet op med fugt, så de synes lidt mindre.  I øvrigt lægger jeg nogle gange først et lag serum under min creme og så resterne fra kapslen ovenpå – og så venter jeg gerne et par minutter inden jeg lægger makeup på.

Det er virkelig ren forkælelse at bruge disse gyldne dråber, som du kan få online hos Matas (på lager igen fra d.14.juli) og hos Magasin.

Jeg gør opmærksom på, at linket er et affiliate-link, som er en lille hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Eva Bacher juli 18, 2017 at 9:13 pm

    Vidste faktisk ikke Arden også havde formuleret øjenkapsler.
    De ryger lige ind på ønskelisten 🙂

    • Reply Silke juli 25, 2017 at 3:07 pm

      Ja, ik? De er så lækre og nærende. 🙂

    Leave a Reply