-->
Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud
Anmeldelse, Makeup

Masser af lækre Chanel nyheder

Av av av – det her er simpelthen for lækkert. Når det kommer til Chanel må jeg indrømme, at jeg bare er solgt hver e-n-e-s-t-e gang, at der kommer et nyt look eller en ny makeupkollektion.Og nu kommer deres megaflotte efterårskollektion, som hedder Travel Diary, som kommer i butikkerne nu på mandag, d.14.august. Jeg sidder her og næsten savler, så pænt er det nye look – og i de smukkeste farver.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Efteråret hos Chanel er mere blidt, når de gælder neglene. Her er de to fineste, bløde nuancer i en støvet grå og lys brun. De er begge to VILDT flotte og så nemme at sætte til alt, men min favorit er allerede blevet den lysebrune Le Vernis neglelak, som hedder New Dawn nr.578. Den er helt sart i farven og jeg synes, at jeg kan bruge den til alt. (200 kr.)

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hudDenne grå nuance, som hedder Horizon Line nr.576 er nu også virkelig fin. (200 kr.)

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Og så til denne Chanel palette – synes du ikke den er pæn?? Selvom jeg umiddelbart ikke går med hverken grønne og blå nuancer på øjnene, kan denne palette godt friste mig til at prøve alligevel. Farverne har alle et smukt satinskær, der giver øjenskyggen liv og glans. Denne Palette Essentielle hedder Road Movie nr. 288, 490 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Jeg har altid elsket Chanels cremeøjenskygger Ombre Prémiere Créme Eye Shadow, fordi de for det første har en god holdbarhed og så giver de den smukkeste, sofistikerede glans til øjnene. Denne farve hedder Memory nr.820 og er guldbrun, 260 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Rød kan være en svær farve at komme afsted med, men denne har et orange strejf i sig og bliver dermed lidt mere ungdommelig og knap så tung og damet. Mega flot og med en semimat finish. Rouge Allure Velvet, farven hedder First Light nr.64,  280 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Endeligt er der denne lille Palette Essentielle til huden, så har du alt hvad du skal bruge. Den indeholder en lille foundation eller concealer (alt efter hvordan du vælger at bruge den), som kan dække ujævnheder og farveforskelle i huden, og så er der en highlighter og en cremeblush.  Farven ser lidt heftig ud, men det er den egentlig ikke, hvis du bruger en smule ad gangen og toner den ud. Og jeg elsker, at den ikke er større end øjenskyggepaletten, så den er nem at have med i håndtasken, hvis du lige skal friskes op. Farvekombinationen her hedder Beige Medium, men fås også i en lysere og en mørkere nuance. 490 kr.

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Til allersidst vil jeg også gerne fortælle lidt om Chanels nye natmaske  Le Lift Masque De Nuit (75 ml, 760 kr) til ansigtet. Den kommer dog først i butikkerne til d.1.september, men tænkte at jeg hurtigt ville give mit besyv med på den, så du ved hvad der kommer og hvad den kan. 🙂

Chanel, efterårslook, Travel Diary, makeup, øjenskygge, læbestift, hud

Konsistensen er lidt som en cremet gele og du skal ikke bruge ret meget ad gangen, for den rækker langt og virker rig og nærende. Chanel anbefaler at bruge øjencreme og serum under masken.

Masken indeholder blandt andet silkeprotein, som virker udglattende på hudens overflade, samtidig med at den virker opstrammende og fugtende. Der følger en lille guide med denne velduftende natmaske, hvor du med to nemme steps først giver huden en aktiverende og regenererende massage, mens du med step to beroliger og afslapper huden igen. Jeg har fået det gjort nogle gange og føler også, at jeg kan se, at min hud får en rosenrød glød i kinderne, men jeg har også brugt den uden massagen og er vågnet med en veludhvilet hud næste morgen. Men jeg er sikker på, at massagen i sig selv også gør sit til at holde huden i bedre form og mere fast. Alt i alt en dejlig natmaske, som slår to fluer med ét smæk, fordi jeg ikke behøver at skylle den af, men kan sove med den.

Det var alt om Chanel for nu, så nu ved du hvad du kan glæde dig til at se i butikkerne på mandag, mens du må vente lidt på masken endnu. 🙂

Previous Post Next Post

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Eva B august 17, 2017 at 2:04 pm

    Chanel ja. Jeg synes deres emballagedesign er uovertruffent. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen der gør det mere cool og klassisk på samme tid.
    Er også vild m kvaliteten på deres små cremeøjenskygger. Deres æske med tripple brow-farver. Og deres læbepomade i den runde dåse, den er fantastisk ! Vil ikke undvære den. Og selvfølgelig de ikoniske lakker, men faktisk var holdbarheden ikke god i mange år. Den nye er til gengæld rigtig god, så nu hænger både farver og kvalitet heldigvis sammen. Og så er det lidt sjovt som de ligefrem bliver samlerobjekter. Har en uåbnet og ubrugt Nouvelle Vague, som er en superflot turkis. Skal se om jeg kan skyde den af til en god pris på EBay en dag:-)
    Deres hudpleje har jeg til gengæld ikke nogen tiltro til. Kom til at læse Paula Begoins reviews om Chanel engang, og det var forrygende dårligt, hvorimod fx Estee Lauder krediteres for gode ingredienser af den skrappe dame. Kan ikke lade være m at skele lidt til hendes vurderinger, selvom man også skal trække fra.
    Skal prøve at huske at stemme fra 31. august !

  • Leave a Reply