-->
Mascaratest, Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne
Makeup, Øjne, Test

Mascaratest – og en vippeforlænger!

Så er det tid til en lille mascaratest! Personligt foretrækker jeg, at mine øjenvipper får masser af fylde og længde med mascara, så det er dét resultat jeg har gået efter i denne mascaratest. Her er fem mascaraer mellem 100 kr og 245 kr, samt et ekstra produkt som kan trylle vipperne lange og fyldige på få sekunder.  🙂

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Powder Flutter to Full Mascara, Clinique, 245 kr.

Den første mascara i denne mascaratest hedder Lash Power Flutter to Full Mascara og er fra Clinique. Den kan indstilles i tre trin ved at dreje på selve mascaraen, så du selv kan bestemme om du vil have en mere naturlig, let mascara, medium eller fuld skrue på vipperne. Jeg kan personligt godt lide at fremhæve mine vipper, så jeg har brugt trin 3, som giver mest og den gav superflotte, tætte og fyldige og kulsorte øjenvipper uden at klumpe. Børsten er god, fordi den bliver smallere ude i spidsen, så jeg nemt kan komme helt ind til de små vipper i øjenkrogen. Denne mascara kan vaskes af med varmt vand, det er ret smart hvis du ikke orker for mange produkter, men jeg synes stadigvæk, at jeg skal vænne mig til bruge tid på at fjerne den efterfølgende “mascara-krymmel”, som kommer rundt om øjnene. Til gengæld  er den velegnet til sarte, sensitive øjne og også til kontaktlinsebrugere.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

The Falsies Push Up Angel Mascara, Maybelline, 120 kr.

Næste mascara er The Falsies Push Up Angel Mascara fra Maybelline. Først blev jeg lidt skeptisk, da jeg så den lillebitte kam som er selve mascarabørsten. Men lad dig endelig ikke snyde af den, for hold nu op hvor fungerer den bare godt! For det første kan jeg komme HELT ned til vippekanten med den lille kam og så rede mascaraen op igennem vipperne, som bliver lange, flotte og helt adskilte. Dertil kommer, at jeg også kan bygge mascaraen op på vipperne, så de faktisk får en masse fylde og længde. Den gør helt klart vipperne meget lange og giver dem også et flot svaj. Et ekstra plus er, at den er rigtig god til de små vipper forneden.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Unique Volume Mascara, Løwén, 150 kr.

Denne mascara hedder Unique Volume Mascara fra danske Løn og er forholdsvis ny på makeuphylderne. Men Løwén har virkelig gjort det godt, de har tre mascaraer i alt, som alle er allergivenlige og særligt beregnede til sensitive øjne Denne er deres volumen mascara og er rigtig god med gummibørste med korte små pigge på. MEN jeg synes faktisk, at de har en som hedder Beyond -Volume & Curl Mascara, som jeg synes er endnu bedre og hellere ville bruge, hvis jeg gik efter volumen. Denne giver også fin volumen til vipperne, men ikke helt så meget som den anden og derfor ville jeg nok give de 30 kr mere og så købe den Beyond – Volume & Curl Mascara.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Paradise Extacic Mascara, L’Oréal Paris, 100 kr.

Dette er testens billigste mascara og hedder Paradise Extacic Mascara fra L’Oréal Paris. Den lover volumen og længde og det giver den også, hvis man lige arbejder lidt med et par ting. Først og fremmest er det en god idé at tørre børsten lidt af inden brug, da den ellers har meget mascara på børsten og det kan få vipperne til at klumpe lidt. Den tørrer også ret hurtigt og er den først tør, kan den være svær at arbejde videre på eller lægge flere lag oven på hinanden. Men starter du med at tørre det værste af i kanten af din mascara og er hurtig til at arbejde den på plads, så fungerer den helt fint. Børsten er lidt tyk og kan være svær at nå de små vipperne med. Ikke helt min favorit, men til gengæld budgetvenlig.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Essential Mascara, Comfort Zone, 195 kr.

Denne nye Essential Mascara fra Comfort Zone var den største overraskelse i min mascaratest. Comfort Zone er jo mest kendt for deres hudpleje, så jeg havde ikke de store forventinger til mascaraen. Men dette endte faktisk med at blive min yndlingsmascara i testen. Børsten er lidt speciel med en mere bredtandet kam i den ene side og små børster i den anden side. De små tættesiddende børster giver fylde og volumen og bagefter har jeg brugt kamsiden til at rede vipperen igennem, så de blev fint adskilte og virkelig lange og fyldige. Denne mascara kan du virkelig arbejde med og skabe nærmest kunstigt lange og fyldige vipper med.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX, Divaderma, 259 kr.

Den sidste jeg gerne vil anmelde er Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX fra Divaderma. Dette produkt hører ikke under kategorien mascaratest, da det er ikke en mascara. Men den lægges imellem dine mascaralag for at bygge vipperne op og give dem ekstra fylde og volumen. Du starter med et lag mascara, så Lash Extender, så mascara, så Lash Extender og sådan kan du fortsætte med at bygge vipperne op til den VILDESTE fylde og længde. Den kan seriøst noget og virker helt efter hensigten! Dog er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Den drysser rigtig meget, så mange af de små fibre ender på kinderne og laver en sort skygge – så vent med at lægge resten af din makeup på til du har fikset vipperne. Jeg synes også, at den kan drysse lidt ind i øjnene og det har generet lidt, men følelsen forsvinder. Jeg kender også andre, som har prøvet den, som ikke har følt sig generet af noget i øjnene. Måske skal jeg øve mig lidt mere, for den er super hvis der virkelig skal smæk på vipperne. 🙂

Jeg gør opmærksom på, at nogle af linksene er affiliate-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Marie-Louise Jønsson oktober 1, 2017 at 11:05 pm

    Åhh det er så dejligt med test og anbefalinger. Jeg kan bare ikke rigtig bruge dem når du ikke har billeder af dine vipper med de forskellige mascaraer. Tror du ikke du vil tage billeder af vipperne en anden gang 🤗 Ææææælsker din blog og dine oplæg (eller hvad de nu hedder) 😉

    • Reply Silke oktober 3, 2017 at 5:40 pm

      Hej Marie-Louise, tak for din tilbagemelding på mascaratesten. 🙂 Det vil jeg selvfølgelig tage til efterretning og bestræbe mig på at gøre næste gang. Kh, Silke

    Leave a Reply