-->
Singapore Airlines, Lancome, makeup, stewardesse, rejse, Balmain
Guide

En lille, sjov historie om Singapore Airlines

I mandags var jeg inviteret til et lille, fint arrangement i Magasin i anledningen af, at Singapore Airlines har 40 års jubilæum – i Danmark. De har eksisteret i 70 år på verdensplan. Det er jo flot i sig selv med sådan et jubilæum, men hvad der gjorde mest indtryk på mig var, hvad det kræver at blive stewardesse hos Singapore Airlines. Der var en super sød og meget ærlig stewardesse med fra Singapore Airlines, som fortalte lidt om det og det fascinerede mig, så jeg fik lyst til at dele historien med dig.

Singapore Airlines, Lancome, makeup, stewardesse, rejse,

Selvfølgelig havde stewardessen sin fine uniform på, som hedder en kebaya og faktisk er designet af Balmain tilbage i 1972. Stewardessen er der selvfølgelig ikke mere nu, men disse fine kebaya’er er udstillet i Magasin på Kongens Nytorv i denne uge. 🙂 Hver stewardesse får den skræddersyet til sin figur, så den sidder fuldstændig perfekt (og får mig til at tænke på, at de så i hvert fald ikke må tage ret meget på). 😀

Singapore Airlines, Lancome, makeup, stewardesse, rejse, Balmain

Farverne på uniformerne repræsenterer også anciennitet, stewardesserne bærer de blå, ledende stewardesser de grønne, chefstewardessen den røde, mens de lilla er til deres supervisors.

Singapore Airlines, Lancome, makeup, stewardesse, rejse, Balmain

Men det som virkelig var vildt er, at stewardesserne hos Singapore Airlines starter med at få 3,5 måneds træning i et lægge makeup og sætte hår. Det er da lidt vildt!!! Makeuppen er altid leveret fra Lancôme, så de sikrer sig en kvalitet og ensartethed i looket. Læber og negle skal altid matche og der findes en dagsmakeup eller en lidt tungere aftenmakeup, som selvfølgelig er til aftenruterne. Der bliver også set på håret og den søde stewardesse i Magasin måtte lade sit lange hår til fordel for en page, da hendes ansigt var “lidt for rundt”. Og så bruger hun to timer på at forberede sig selv inden en flyvning med hår og makeup hver eneste gang hun skal på arbejde.

Singapore Airlines, Lancome, makeup, stewardesse, rejse,

Vi fik også en lille smagsprøve på, hvordan morgenmad er på 1.klasse hos Singapore Airlines. Der var selvfølgelig også friskpresset juice og bobler.

I øvrigt skal man bo i Singapore for at arbejde for flyselskabet og man skal helst være af asiatisk afstamning med det mørke hår. Og man må heller ikke være tyk eller lav. Meget interessant og fascinerende, hvor meget arbejde, tradition og også stolthed der ligger bag de fine stewardessers udseende. Jeg tror ikke, at der er mange arbejdspladser i verden, hvor det er sådan, men på den måde skille de sig jo også lidt ud fra andre. 🙂 Det vil jeg i hvert fald tænke på næste gang, jeg skulle være så heldig at flyve med Singapore Airlines. Nu fik jeg i hvert fald lyst til at komme ud at rejse. 🙂

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Eva Bacher august 20, 2017 at 1:30 pm

    Det er en fantastisk oplevelse at flyve med dem. Men vidste ikke det var vores egen Erik Balmain der var designeren bag de utroligt smukke kjoler.
    Sikke et fokus på stewardessernes look. Fascinerende. Samtidig bliver jeg lidt irriteret over al den ensrettethed, men jeg kan godt se det er præsentativt. Og smukt på sin måde, men vel egentligt politisk ukorrekt i denne tid, hvor vi er vilde med diversitet. Som rejsende i halvsvedig tilstand og sovehår føler man sig ikke særlig lækker – tit bare træt og lidt bekymret over at finde vej til det rigtige gatenummer i næste lufthavn osv. – og da skal man prøve at lade være med at spejle sig i de yndige stewardesser ! Alligevel kan jeg godt lide at de lægger vægt på pleje og lækker fremtoning, nok mest af den årsag at jeg tror de fleste af os er gladere og mere selvsikre mennesker når vi tager os velplejet ud. Især i en professionel situation. Nu er det også en helt anden kultur. Mon danske stewardesser ville finde sig i, at SAS forventede 2 timers forberedelse og en stram vægt uden så meget som få kilos forskydelse livet igennem?
    Fin historie med mange facetter! Og Balmain….❤️

  • Reply Silke august 21, 2017 at 8:50 am

    Jeg har det fuldstændig ligesom dig, Eva! Og anede heller ikke, at han havde designet de fine uniformer, men tak for dine søde ord. De er altid værdsat! <3 Kh, Silke

  • Leave a Reply