-->
Reklame, forbrugerombudsmand, indlæg
Reklame

Laver jeg reklame?

Jeg har lige noget, som jeg vil dele med dig og som er ret vigtigt. Fra 1. juli er der nemlig kommet en ny lov om markedsføring, som skal forhindre skjult reklame på instagram, blogs, Facebook og hvad der ellers findes af medier. Hvilket jo selvfølgelig er godt, så folk ikke bliver snydt – men på mange måder også meget misvisende og derfor synes jeg, at det kræver en lille forklaring.

I følge lovgivningen og forbrugerombudsmanden (som er en kvinde)  bliver mine anbefalinger, tests eller omtaler af et produkter på bloggen anset som værende reklame og dette skal pensles ud for dig hver eneste gang fremadrettet. Og det uanset om det er betalt reklame eller ej, produkter jeg har fået tilsendt eller selv har købt. Gør jeg ikke det, kan jeg ende med at få en bøde og det samme kan det mærke, som jeg har omtalt. Nå, men denne nye lov betyder, at jeg skal markere alle mine indlæg med ordet reklame (først i teksten) på alle de produkter, som jeg omtaler. Og det gælder selvfølgelig ikke kun mig, men også mine andre kollegaer, som arbejder på og med de sociale medier.

Vores forbrugerombudsmand mener tilsyneladende ikke, at folk er intelligente nok til at gennemskue hvornår noget er reklame eller ej. Men helt ærlig, du ved jo lige så godt som mig, at når der f.eks. i Go Morgen Danmark bliver vist gadgets som de sidste nye telefoner, computerspil, noget spændende kosmetik, anmeldt en ny fed film, vist en luksusbil, interiør and you name it – jamen så er det jo også reklame! Det samme gælder magasinerne, som viser mode, skønhed, bolig, mad m.m.  i en lind strøm, de gør præcis det samme og så kan man kalde det reklame – men hey, lur mig om du ikke allerede har gennemskuet dette! 🙂 Men for mange af os er det jo fedt, at der netop findes magasiner, tv, blogs, Facebook, instagram osv, så man kan følge med og holde sig orienteret omkring det, der interesserer os hver især.

Men det allervigtigste budskab for mig er at fortælle dig, at jeg virkelig har et brændende hjerte for skønhed og aldrig ville anbefale eller omtale et produkt, som jeg ikke kan lide eller synes kan noget. Så nu ved du det og jeg håber selvfølgelig, at du fortsat har lyst til at følge mig herinde selvom der nu skal stå reklame foran alt. 🙂

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Lise/walkinrunout august 28, 2017 at 8:12 am

    Jeg ryster SÅ meget på hovedet… Jøsses!!!
    – især den del med at hvis man selv har købt det og omtaler det som godt…
    Hvornår skal vi mon skrive “Reklame” på blogindlæg om vores familie…. den har vi jo også selv valgt og til dels selv lavet 😉
    Bare rolig… jeg er mester i at læse uden om ordet “reklame” og så bare læse alt det man gider læse om.

    • Reply Silke august 28, 2017 at 11:40 am

      Hej Lise, tak for dine ord – måske overtolker jeg også lidt, når jeg skriver “reklame” på de ting jeg selv har købt, men jeg tør ikke at lade være med at skrive det på. 🙂 Og det er jo også en slags reklame. Men dejligt, at du selv kan se igennem det, i sidste ende handler det jo om det der står og om man synes det er interessant. kH, Silke

  • Reply susan oktober 18, 2017 at 3:58 pm

    Omvendt kan man sige at det er en god ide da du og andre blogger tjener penge på at reklamere for produkter at det faktisk også står der da det på nogle områder har samme virkning som tv reklamer

    • Reply Silke oktober 19, 2017 at 1:53 pm

      Helt enig, jeg skriver det også hjertens gerne på i tilfælde af, at der er tale om et samarbejde. Men når der også skal stå reklame på det jeg ikke tjener penge på, så er det jo faktisk sværere for jer at gennemskue hvad der er hvad. 🙂 Det var egentlig bare det jeg synes virkede lidt skævt, men uanset hvad, så skriver jeg jo kun om produkter, som jeg rent faktisk godt kan lide og kan anbefale. Ellers kommer de ikke på bloggen, penge eller ej! <3

    Leave a Reply