Læber, Makeup

Læbefarverne der har gjort mig mere modig

Har du tænkt over, at når du bruger matte farver på læberne kan du faktisk bruge farver med mere knald på end når farverne er glossede? På en eller anden måde virker det bare mindre voldsomt og makeuppet, når den pink eller røde farve på læberne er mat. For mig personligt har det gjort en kæmpe forskel, for pludselig bliver looket mere afslappet, moderne og cool, når man gerne vil følge lidt med på tendensen, om at der skal være smæk på farven til læberne dette forår. 🙂

Jeg har lige testet disse nye læbefarver Art Stick Liquid Lip fra Bobbi Brown, som er superfede og nemme at bruge. De ligner en lille lipgloss i emballagen, men det smarte ved disse er, at selve beholderen er blød som en tube, så du blot kan trykke farven ud. Der er en ret stor åbning foroven, så pas på med at trykke til!

De er meget pigmenterede, så du behøver ikke at bruge ret meget for at få fuld dækning på læberne – og jeg mener virkelig, at den dækker fuldstændig, hvis ikke bedre end en læbestift kan klare. Konsistensen er blød og cremet, selvom den er mat, så du får heller ikke den der tørre fornemmelse mange matte læbeprodukter kan have.

Farven har også en rigtig god holdbarhed  og bliver også siddende der, hvor du lægger den og løber heller ikke ud i de små linjer ved læberne. Den fås i 16 farver og jeg synes det er rigtig svært at vælge, men to af mine favoritter er den helt pink farve Azalea, som jeg tror bliver et hit til sommer, når man er blevet lidt solbrun. Det er også den, som jeg har på på billedet. Og kan jeg også rigtig godt lide den rosabrune Perfect Nude, som er mere en hverdagsfarve. 215 kr pr styk.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply