-->
Hud, Silkes favoritter, Test

Imponerende ansigtsolie til få penge

Hvis man kan kalde en ansigtsolie underspillet, så må det være denne Ansigtsolie fra Pudderdåserne, som har givet mig noget af en overraskelse. For der står ikke ret meget om olien på emballagen, andet end at den fugter, beskytter og mindsker rynker. Men hold nu op, hvor jeg synes den kan meget mere! Stjerneingrediensen i olien hedder Matrixyl 3000, som har en dokumenteret effekt på genopbyggelsen af kollagen og elastin i huden  – og dermed altså have en udglattende effekt på rynker. Den siges endda at have større effekt end retinol, som indtil har været det stærkeste kort, når du vil modarbejde rynkerne i huden.

Jeg har kun brugt disse to produkter om aftenen.

Duften

Olien er parfumefri, hvilket er et stort plus med tanke på alle dem, som lider af parfumeallergi. Men den har en lillebitte duft af ingrediensen havtorn og hybenkerneolie, som kan dufte en smule syrlig i det, men absolut ikke noget som gør noget og duften forsvinder efter få minutter. Havtorn-ekstrakten gør i øvrigt også, at olien har en gylden farve.

Konsistensen

Ærligt, så bryder jeg mig egentlig ikke om at bruge en olie direkte på huden (jeg plejer at blande nogle dråber i min creme), da jeg synes de kan blive for fede og klistrede – selv til min let tørre hud. Men det var faktisk slet ikke tilfældet med denne olie – jeg er helt vild med konsistensen, som nærmest virker som en mellemting mellem en fed serum og en olie. Den er nem at fordele og trænger også meget hurtigt ind i huden og føltes på ingen måde fedtet. Det har ikke været nødvendigt at bruge creme ovenpå. Et ekstra plus er, at olien har en lille pumpe, som gør det nemt at dosere mængden. For mit vedkommende var det nok med to pump til hele ansigtet.

Sådan brugte jeg den

Jeg har testet olien sammen med Pudderdåsernes Alt i en makeupfjerner og det er de to eneste produkter, som jeg har brugt hver aften. Makeupfjerneren er jeg også vild med, for den kan både nappe øjnemakeup og rense huden meget effektivt på en blid og skånsom måde. Det er bedst lige at lade makeupfjerneren virke på øjnene i nogle sekunder med to vatrondeller, så opløser den mascaraen og gør det nemt at fjerne den. Men den hverken svier i øjnene og så indeholder den hyaluronsyre, som giver fugt til huden.

Resultatet

Det er ret vanvittigt, men jeg synes allerede efter den første nat, at jeg vågnede op med en blød, glad (ja, jeg mener glad, ikke glat) og smidig hud. Selvfølgelig forsvinder rynkerne ikke over night, men jeg kunne se, at min hud bare havde det rigtig godt og rart. Som efter en god nats søvn. Denne olie forbliver klart fast inventar i mit badeværelsesskab og jeg vil varmt anbefale den til alle, som ikke har fundet den rette olie endnu.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Nanna februar 5, 2017 at 12:51 pm

    Jeg har netop købt den for 1 uge siden og jeg synes også, at jeg får helt vildt dejlig blød hud. Godt køb 🙂
    Desuden har jeg købt bruse tabeletterne Berocca som du anbefalede og jeg er SÅ glad for dem. Om det virker ved jeg ikke helt endnu, men er vildt med det 🙂 Tak

    • Reply Silke februar 5, 2017 at 5:02 pm

      Hej Nanna, det er jeg glad for, du også synes. 🙂 Godt med Berocca, jeg kan slet ikke undvære dem om morgenen. Kh, Silke

    Leave a Reply