Genial solbeskyttelse i pudderform

Posted In: Anmeldelse | Hudpleje | Skønhed

Kender du det med at blive overrasket af solen, når man lige sidder der og hygger sig på en café? Og så er det, at man ikke lige fik smurt solbeskyttelse på hjemmefra. Jeg er i hvert fald ikke altid så tjekket at huske at bruge solcreme hver dag året rundt. Til gengæld har jeg. nu fundet mit redningsprodukt, som er denne fuldstændnig geniale pudder Sunforgettable Brush-On Sunscreen spf 50 fra Colorescience.

Colore Science, sunforgettable, pudder, solbeskyttelse, spf 50

Først og fremmest er den lige til at have i håndtasken, så nu er der ikke flere undskyldninger for ikke at huske solbeskyttelse. Den fedter ikke, men giver en mat finish (så den kunne også bruges på en mand) og kan lægges direkte henover din makeup eller bruges alene. Denne solbeskyttende pudder er baseret på rene mineraler og er dermed hudvenlig, helende og beskyttende i ét. Den fås i fire gængse farver, min farve hedder Medium og er god til en let gylden hudtone.

Colore Science, sunforgettable, pudder, solbeskyttelse, spf 50

Selve pudderet er inde i en beholder med en indbygget pensel i toppen. Penslen kan trækkes ud, når du skal bruge den og så skubbes tilbage og sættes låg på, så den ikke drysser i tasken. Det er en god idé lige at køre penslen rundt på håndryggen nogle gange inden du bruger den første gang, på den måde får du lige aktiveret at pudderet kommer ned i penslen.

Colore Science, sunforgettable, pudder, solbeskyttelse, spf 50

Denne pudder har allerede vundet en pris og det forstår jeg virkelig godt, for det er da smart at man ikke skal fedte rundt med solcreme, når man allerede sidder med makeup på og er blevet overrasket af solen. Og så er det rart, at jeg helt målrettet kan bruge den der, hvor der er behov for solbeskyttelse, som for eksempel ansigt og brystkasse.

Sunforgettable Brush-On Sunscreen spf 50 fra Colorescience fås desværre ikke så mange steder endnu, men jeg fandt denne hos Aglaia Klinikken på Østerbro. Men hvis du ikke har mulighed for at tage forbi der og købe en, kan den fås online hos Sephora ved at klikke her. 

    Add Comment

    Kom til eksklusivt shoppeevent i ILLUM Beauty Hall med Costume – og mig!
    Effektiv hudpleje indefra