-->
Yves Saint Laurent, neglelak, pink, Rose Renaissance, Illum, YSL
Negle

Fin neglelak med ekstra service

Lige nu kan jeg ikke få nok af neglelakker i smukke powerfarver – jeg føler mig lige en smule mere sommerlig, glad og velplejet med en strålende farve på neglene. Det kan givet et flot modspil til en gylden sommerhud eller noget, som pifter et par jeans og en t-shirt op. Jeg tror, at der kommer en ny neglelak til min samling stort hver måned og i sidste uge faldt jeg for denne superpæne lak fra Yves Saint Laurent.

Yves Saint Laurent, neglelak, pink, Rose Renaissance, Illum, YSL

Jeg har aldrig ejet en helt pink neglelak, men denne kunne jeg ikke stå for. Den hedder La Laque Couture og farven hedder Rose Renaissance, som i mine øjne er en helt klassisk, smuk pink. Den har et kort skaft og en god bred pensel, som gør det nemt at styre neglelakken. Jeg kunne egentlig godt nøjes med et enkelt lag, da den dækker ret godt, men med to lag bliver farven allersmukkest og helt mættet. Yves Saint Laurent, neglelak, pink, Rose Renaissance, Illum, YSL

Du kan få Yves Saint Laurent neglelakker mange steder, men jeg opdagede i sidste uge en lille, superfed service du kan få i Illums nye Beauty Hall. Når du køber et Yves Saint Laurent makeupprodukt der, kan du helt gratis få indgraveret et navn eller initialer – enten til dig selv eller hvis du gerne vil give en personlig gave.

Yves Saint Laurent, neglelak, pink, Rose Renaissance, Illum, YSL

Det er sådan et fint koncept og jeg er vild med denne lille, personlige detalje, den får. Neglelakken koster 195 kr, så det er virkelig en god gaveidé til en overkommelig pris. Indgraveringen kan kun fås i Illum – og må jeg anbefale dig (når du alligevel er derinde) at bruge lidt tid på at se dig omkring, for der er en hel masse andre gratis services og skønhedsbrands, som du ikke kan få andre steder i Danmark.

Yves Saint Laurent, neglelak, pink, Rose Renaissance, Illum, YSL

Ps.: Neglelakken har jeg haft på i tre dage nu og den holder stadigvæk helt perfekt uden de mindste slidmærker.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply