-->
Hud, Silkes favoritter

Derfor skal du bruge serum

Du er bestemt ikke den eneste, der måske ikke helt har fundet ud af hvad fidusen er ved at bruge et serum. Måske tænker du, hvorfor er det ikke nok at bruge en creme? Det kan du også sagtens gøre, men når du først har prøvet et serum, der passer til din hud, vil du aldrig mere undvære det.

Hvad er et serum 

Et serum er en form for koncentrat, som indeholder en meget mere koncentreret mængde aktive ingredienser end din creme gør. Derfor er den ofte også lidt dyrere end en almindelig creme, til gengæld skal du også kun bruge nogle få dråber ad gangen. Konsistensen er ofte meget let og flydende, som skyldes, at molekylerne er meget små, så de virksomme dråber hurtigt og nemt kan trænge dybt ned i din hud. Det vil sige, at du altid skal bruge en creme efterfølgende for at give din hud fugt og smidighed.

Hvorfor skal du bruge et serum 

Et serum er et fantastisk værktøj, hvis din hud har særlige behov eller problemer som for eksempel tørhed, linjer, pigmentpletter eller rødme. Det arbejder helt målrettet på det behov, din hud måtte have. Tænk på et serum som en kur eller en ekstra vitaminpille til huden.

Sådan bruger du den 

Brug den lige efter du har renset din hud og før du bruger din creme. Alt efter behov, kan du bruge den både morgen og/eller aften.

Min egen favorit

En af mine absolutte favoritter, når det gælder serum, er klassikeren Advanced Night Repair fra Estée Lauder. Og det er jeg ikke ene om, mange af mine kolleger fra skønhedsbranchen sværger til dette serum, så hvis du endnu ikke har fået prøvet det, så lov mig at gøre det. Jeg kan simpelthen se på min hud, når jeg har brugte dette serum. Konsistensen er nærmest som en let, flydende gele og den trænger lynhurtigt ned i huden. Udover at blive fugtet i dybden, og få en mere klar, mere ensartet hudtone, så får min hud det bare godt.  De røde irritationsprikker jeg i perioder kan have, forsvinder og det er som om huden bare falder fuldstændig til ro.

Previous Post Next Post

You Might Also Like