Hud, Silkes favoritter

De nemmeste og mest sikre selvbrunere

På det her tidspunkt af året kan jeg nærmest ikke blive blegere, så selvbrunere er flittigt brugt hjemme hos mig. Men faktisk bruger jeg også gerne selvbruner om sommeren, for det er jo ikke supersundt at stege igennem i solen – og selvom jeg elsker at have lidt kulør, så er jeg blevet meget mere påpasselig med alderen. Derfor har jeg testet et hav af selvbrunere og har tre favoritter, som bare fungerer så godt for mig. Disse selvbrunere kan du ikke gå galt i byen med. Promise! 🙂 Ikke nok med, at disse tre selvbrunere virkelig er nemme at bruge, men det tager heller ikke lang tid og den der grimme metalliske selvbrunerduft er (næsten) ikke til stede.

Dette er Express Mist Face fra L’Oréal Paris. Denne lille selvbruner kommer i sprayform, men ikke en våd form for spray. Det er en meget fin støvregn af selvbruner, som kommer ud af flasken og den tørrer ind i løbet af få sekunder. Jeg bruger den oftest ovenpå min dagcreme, men under min makeup, så jeg får en lille let sommerglød i løbet af dagen. Den er meget naturlig og let i farven. Selve selvbruneren er farveløs, men da den giver ganske lidt farve, så er den ufarlig at bruge. Jeg lukker blot øjnene og sprayer med ca. 20-30 centimeters afstand (med kontrollerede pift) hen over pande, ansigt, hals og bryst hen over hele ansigtet. Den har ingen spor af selvbrunerduft efter brug, kun lige når den sprayes på.

Denne selvbruner hedder Self Tanning Night Moisture Mask fra Vita Liberata og er en fugtgivende natmaske med indbygget selvbruner. For mig fungerer bedst når min hud trænger til ekstra meget fugt, da den er meget rig i konsistensen. Den kan godt klistre en anelse, så sørg for at smøre den på en halv times tid før du går i seng, så du er sikker på, at den er suget ind. Den smitter ikke af på hovedpuden, kan godt få en lille snert af selvbruner lugt (som er til at holde ud) og så giver den en meget naturlig glød.

Også denne selvbruner Overnight Tan Sleep Mask Tan Face fra James Read er beregnet til natten. Konsistensen er lidt lettere end den fra Vita Liberata og trænger lynhurtigt ind. For mit vedkommende bruger jeg en smule creme på huden først, da jeg ellers føler at min hud bliver helt stram. Denne selvbruner giver mere farve end de andre, så du kan nøjes med et tyndt lag. der er heller intet at spore på huden og der kan være en svag duft af selvbruner, men det er tæt på ingenting.

Tip! Jeg bruger generelt selvbruner til ansigtet 2-3 gange om ugen, derfor sørger jeg også for at få eksfolieret huden en gang eller to om ugen. Hvis ikke  jeg gør det bliver farven mindre jævn og jeg kan risikere at selvbruneren tilstopper porerne og giver urenheder.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply Lone H marts 8, 2017 at 12:34 pm

    Hvad med den fra Clarins ? De der dråber. Det virker vildt smart med at man tilsætter til den normale creme. Men fungerer de ?

    • Reply Silke marts 9, 2017 at 6:31 pm

      Hej Lone, den er faktisk også rigtig god. Dem er meget mild i farven og man kan gradvist skrue op for farven, hvilket er godt hvis man er meget lys i huden. Man skal bare blande nogle dråber i sin dag- eller natcreme. 🙂 Kh, Silke

  • Reply LIVING WITH LESS marts 15, 2017 at 7:56 pm

    Dette indlæg kommer som sendt fra himlen – dækker du håret til, når du bruger spraytanen?

  • Leave a Reply