Hår, Hud, Makeup

De bedste tips fra makeupartist Sidsel Marie Bøg

Har du lyst til at lære lidt og få gode tips til dårlig hud af en af Danmarks absolut dygtigste makeupartister, så læs med her.

 

Om Sidsel Marie Bøg

Sidsel Marie Bøg  har arbejdet  i branchen i 20 år, først som frisør, siden som makeupartist, hvor hun i dag er præsenteret af tomorrowmanagement.com. Klik endelig på linket, hvis du har lyst til at se noget af Sidsels sindsygt flotte arbejde. Hun laver alt fra at arbejde med de store modemagasiner, shows, kampagner, reklamer, Topmodel, Vild Med Dans, underviser, udvikler makeup blandt andet også makeup til Gosh Copenhagen, som  Sidsel er global make-up artist for.

I 2012 åbnede Sidsel sammen med sin mand webshoppen www.untoldsecretz.dk,  hvor hun har samlet alle sine yndlingsprodukter og samtidig giver ud af sine mange års erfaring med dårlig og besværlig hud, som hun selv har været plaget af. Den webshop er guld værd at se på, hvis du har brug for råd om gode produkter til f.eks. uren eller akne hud.

Det startede med nogle enkle makeup-, hud- og hårprodukter samt forskellige værktøjer hun bruger i sit arbejde som hår og make-up artist. Siden er sortimentet blevet større og i dag har webshoppen en del forskellige skønhedsprodukter og wellnessprodukter. Hun har en grøn tilgang til udvalget af produkter, det vil sige, at så vidt det er muligt er produkterne naturlige eller økologiske, og uden syntetisk parfume, parabener  og  andre skadelige ingredienser.

 

Hvad er din opskrift på en flot og sund hud?

Jeg har altid selv haft dårlig hud med akne og store porer, min hud er super sensitiv og meget allergisk, så det har ikke været helt nemt for mig at få smuk hud, men i en alder af 40 år er det lykkedes.

Min opskrift er en mild rensegel gerne i badet om morgenen, og nærmest en daglig eksfoliering med mælke eller frugtsyre, der giver en fornyelse af porerne. Har du tendens til at porerne stopper til hjælper det at rense ofte, du kan få en opløsning på 2%,  der kan bruges dagligt. Jeg bruger selv en 10% et par gange om ugen for at holde huden frisk. Det virker opstrammende og fornyer cellerne og minimere porer.

Derefter bruger jeg en serum med superfugtende hyaluronsyre og ind imellem en opstrammende A-vitamin creme, mest som en kur en gang i mellem.

Derefter slutter jeg af med olie, jeg elsker effekten af olie på huden, den giver så meget næring og tilfører pleje. Jeg har altid været bange for olie da jeg var yngre og havde akne, da jeg troede det fik huden til at fedte mere, men den gør faktisk det modsatte, da den går ind og skaber balance.

 

Hvad er det bedste skønhedstip du selv har fået?

Jeg er glad for, at jeg fik øjnene op for aktive behandlinger med syreprodukter, da det virkelig gør en forskel på hudens struktur. Der findes mange forskellige typer, som f.eks. glykolsyre, mælkesyre, frugtsyre og salicylsyre, som alle er lidt forskellige i hvad de gør og hvor stærke de er, men fælles for dem er at de gør huden og porerne klarere og renere.

 

 

Hvad er dine fem mest brugte skønhedsprodukter?

Resurfacing Glycolic Pads fra Malin+Goetz, det er små pads jeg renser huden med 2-3 gange om ugen, de indholder 10% Glykolsyre, og et godt lille trick hvis du skal ud til fest er, brug dem dagen inden om aftenen, kom et serum ovenpå og næste dag har du den smukkeste glow i huden.

 

glycolic_pads

Replenishing Face Serum fra Malin+Goetz , den indholder 2% hyaluronsyre, hvilket giver er et kæmpe boost af fugt til din hud.

serum

 

Recovery Treatment Oil fra Malin+Goetz  er en anti-age olie, den fedter ikke på huden, men absorberes med det samme og tilfører utrolig meget pleje og fugt.

olie

 

 

 

Homeoplasmine er en universal salve til alt – den er et musthave til læber, små rifter og neglebånd.

homeoplasmine

Chic & Shine Highligter fra Madina er en god highlighter der hjælper med altid smuk og levende hud. Denne her er selveste Pat McGraths yndlings, den er smuk og giver det fineste shine.

madina

Hvis man gerne vil have en cool korthårsfrisure som din, hvad skal man så tage med i overvejelserne?

For mig er kort hår noget der skal være nemt, så få klippet noget der passer til din hårtype, dine hvirvler og dine hårgrænser.  Gå efter noget, som virker naturligt og som ikke skal styles for meget. Min erfaring er, at det går man kold på.

 

Hvor går du selv hen, hvis du trænger til en god ansigtsbehandling?

Jeg har fået et nyt total yndlings sted, hvor jeg lige har været og fået en peeling og en ansigtsbehandling, Klinikken hedder http://www.inviocare.dk/ og de har sygeplejersker, læger og dermatologer tilknyttet, så du er i de bedste hænder – og i de smukkeste lokaler med hyggelig atmosfære. De tilbyder en ny form for behandling, som hedder Revive. Behandlingen er et drop med vitaminer, det skulle være så godt, det er mit næste treat til mig selv.

 

Hvad bør alle kvinder have i deres makeuppung eller i skabet på badeværelset?

Bioderma, som er en makeup fjerner. Highligteren fra Madina. Concealeren fra Ellis Faas. Mineral foundation fra Rms Beauty. Lip2Cheek fra Rms Beauty i min yndlingsfarve lige pt Modest. En bryngele, som hedder Defining Gel Brow 03 fra Gosh Copenhagen. Og selvfølgelig en duft, nemlig Petitgrain parfume olie fra Malin+Goetz.

 

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply