-->
Concealer, mørke rande, Boi-ing, høj dækkeevne, Benefit,
Anmeldelse

Concealer med høj dækkeevne

Jeg er altid på udkig efter en god concealer, som kan dække mørke rande under øjnene, men især også mine pigmentpletter i panden. Når man ikke har verdens mindste pande, så er pigmentpletterne bare meget synlige. 🙂 Ofte er concealere meget lette i konsistensen, som jo også fungerer bedst på den tynde hud under øjnene. Desværre oplever jeg til gengæld tit, at den forsvinder i løbet af få timer. Men her er to rigtig gode  fra Benefit, som duer både under øjnene og også på pigmentpletterne.

Concealer, mørke rande, høj dækkeevne, Benefit,

Den første hedder Boi-ing Airbrush Concealer og er faktisk Benefits nyeste. Den er cremet og har meget pigment i sig, så den dækker rigtig godt. Jeg har brugt farve 02, som kan se meget mørk ud i beholderen, men ikke er så mørk når den kommes på. Den smelter så fint ind i huden og sætter sig ikke i rynker eller linjer, men giver bare en fin, jævn og (som navnet antyder) airbrushed overflade. Den dækker godt begge steder og holder også godt. Jeg har brugt fingrene til at lægge den på med og det har fungeret perfekt.

Concealer, mørke rande, høj dækkeevne, Benefit,

Boi-ing Airbrush Concealer

Den anden concealer er Hydrating Concealer. Den kommer på stick og som du kan se, indeholder den ikke kun farve, men giver samtidig med en masse fugt til huden. Denne er klart bedst under øjnene og jeg tror, at den er genial om vinteren, når man kan være mere tør rundt om øjnene. Farve 02 er i denne udgave en smule lysere og dækkeevnen er let.  Selvom den er på stik, synes jeg det var nemmest bare at bruge fingrene, så den kan blive arbejdet godt ned i huden.

Concealer, mørke rande, høj dækkeevne, Benefit,

Boi-ing Hydrating Concealer

Concealer, mørke rande, høj dækkeevne, Benefit,

Til venstre ses Boi-ing Airbrush og til højre Boi-ing Hydrating concealer.

Afsluttende vil jeg gerne vise, hvor fint Boi-ing Airbrush Concealer har dækket en lidt større pigmentplet jeg har midt i panden.

Concealer, mørke rande, høj dækkeevne, Benefit,

Pigmentplet før

Concealer, mørke rande, høj dækkeevne, Benefit,

Pigmentpletten er stort set væk.

Jeg er meget tilfreds med resultatet, for jeg kan stadigvæk se naturlig ud på resten af huden og nøjes med at dække de steder, som trænger. På den måde slipper jeg for at lægge et tykt lag i hele ansigtet og min hud kan stadigvæk skinne igennem.  Jeg kan lide begge concealere, for de kan noget forskelligt – men jeg vil anbefale Boi-ing Airbrush concealer hvis du vil have mere dækkeevne og Boi-ing Hydrating Concealer, hvis din hud trænger til lidt mere fugt. Prisen er 210 kr pr styykog kan fås i Sephora, som åbner i Købmagergade slut junimåned.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Eva Bacher juni 20, 2017 at 1:29 pm

    Tak for tips silke. Jeg har skiftet ml Nars klassiske og YSL’ ligeså klassiske(som ikke er en concealer, i know), men er sikker på, at man indimellem har gavn af at skifte, bare for nye oplevelser, men også for at få glæde af den sidste nye teknologi, og den med airbrush effekten lyder spændende 💚

  • Reply Silke juni 27, 2017 at 10:11 am

    Hej Eva, jeg har også altid været glad for især YSL’s under øjnene, fordi den er let. 🙂 Men denne fra Benefits kan altså også noget, især hvis du har større områder der kræver lidt ekstra. Kh, Silke

  • Reply Eva B juni 30, 2017 at 11:09 am

    Ja, det har jeg så egentlig ikke. Større områder der skal dækkes. Kun den der lette skygge eller hvad det er; der udvendig v næseborene, som gerne trænger. Men derfor er en concealer alligevel uundværlig, nogle misforskelle i farver og et lille sprængt blodkar og sådan noget har de fleste af os jo hist og pist. Mit største problem er, at de fleste sætter sig i den der runde rynkestreg under øjnene, hvis man får snittet det område forkert. Så skal man vel gå efter en concealer som er så blød og lidt fedtet i konsistensen som muligt? Jeg kan se v genlæsning at den sidste måske så er den bedste – er det ikke det, du mener, når du skriver bedst under øjnene?

    • Reply Silke juli 3, 2017 at 12:30 pm

      Hej Eva, ja for mig fungerede Airbrush Concealeren godt begge steder og giver lidt mere dækkevne, hvor stiften giver mere fugt og pleje – selvom den også dækker, men bare ikke så meget. Ellers er et godt tip at duppe en smule trnasparent pudder (jeg bruger faktisk bare min mineralpudder) ovenpå concealeren for at fiksere det hele lidt bedre. 🙂 Kh, Silke

    Leave a Reply