-->
Browsing Category

Test

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,
Hår, Reklame, Test

Den vildeste hårtørrer jeg har prøvet

Jeg bruger hårtørrer hver eneste dag og jeg er til tider virkelig træt af at bruge så meget tid på at tørre og sætte hår, men jeg kan desværre ikke undvære det. Jeg har prøvet tørshampoo-finten for at springe en hårvask over, men det fungerer bare ikke for mig. Der findes mange gode hårtørrer og  forleden fik jeg testet denne digitale Dyson Supersonic. Og lad mig starte med prisen. Den koster 2.999 kr, så ja, den er dyr, men hold nu op, hvor er der også en verden til forskel.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

For det første synes jeg, at det er en virkelig flot hårtørrer med et enkelt design. Håndtaget er langt, hvilket giver et godt greb, den vejer ikke ret meget og så har den en god, lang ledning på 2,7 meter. Mundstykkerne eller diffuseren sættes fast med et magnetisk klik, så der skal ikke skrues eller drejes på noget.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Der følger to størrelser mundstykker med. Den store til at grovblæse håret tørt, den smallere åbning er beregnet til at kunne style mere præcist med.

Dyson Supersonic har også en intelligent varmefunktion, der sikrer at luftstrømmen aldrig bliver varmere end 150 grader. Den måler temperaturen cirka 20 gange i sekundet og sikrer dig, at du tørrer dit hår på den mest skønsomme måde.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Betjeningspanelet er overskueligt, med tre varme og tre kolde indstillinger, en kuldeknap og en tænd/sluk knap.

Et stort plus for mig er også, at jeg kan mærke at den virkelig sparer mig tid. Egentlig synes jeg ikke, at det virker som om der kommer mere luft ud, men det gør der og i stedet for de sædvanlige 10-12 minutter jeg bruger, kan jeg klare det hele på 5-7 minutter. Det betyder temmelig meget, når man står og tørrer hver eneste dag!

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Her sidder filteret til Dyson Supersonic.

Og endelig er det virkelig dejligt, at den larmer langt mindre end de gængse hårtørrere. Jeg har set, at man kan komme ind og prøve den på Magasin på Kgs.Nytorv (måske kan man også det i det andre Magasin’er rundt omkring i landet?), så det vil jeg anbefale dig at gøre, hvis du overvejer en ny hårtørrer. For det skal opleves!

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Jeg vil vove at påstå, at hvis du tørrer dit hår med en hårtørrer tre eller flere gange om ugen, så kunne dette blive din næste 0g absolut bedste investering.

Dyson, Supersonic, hårtørrer, digital, test, hår,

Noget ekstra tilbehør til Dyson Supersonic er denne lille gummimåtte, som du kan lægge hårtørreren på, så den ikke glider rundt. Og en lille snor til at hænge den op i, hvis du har brug for det.

Som sagt, så er jeg med på, at den virkelig er dyr, men jeg ville stadigvæk give den 5 ud af 5 stjerner, hvis jeg kunne!

Energien, Floradix Krauterblut, kosttilskud, urter, jern, sundhed
Anmeldelse, Reklame, Test

Sådan fik jeg energien tilbage

Kender du det med at blive fuldstændig energiforladt og træt, når efteråret sætter ind? Sådan har jeg haft det hvert eneste år, og som jeg skrev i et tidligere indlæg her på bloggen (læs indlægget her), så gik jeg for lidt over to måneder siden i gang med en lille test med det kosttilskud, som hedder Floradix Kräuterblut.

Energien, Floradix Krauterblut, kosttilskud, urter, jern, sundhed

Faktisk har jeg igennem nogle år taget Floradix Kräuterblut, som er et flydende kosttilskud med urter og jern. Første gang da jeg blev gravid, men siden også fordi jeg hvert efterår bliver overmandet af den lidt anderledes, tunge træthed. Floradix Kräuterblut siges at have en god effekt på energien, hvis du tager det som en kur på to til tre måneder, da jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse – og det er så det, jeg har testet.

Energien, Floradix Krauterblut, kosttilskud, urter, jern, sundhed

Sådan virkede Floradix Kräuterblut på mig

Jeg har nu i knap to måneder hver eneste morgen taget et shot med 20 ml af dette flydende kosttilskud. Det har jeg gjort som det allerførste om morgenen inden jeg gik i bad, for på den måde har jeg selv følt, at jeg starter dagen med at tilføre mine min krop noget godt og sundt.

Da jeg startede på Floradix Kraüterblut var jeg inde i en periode, hvor jeg virkelig havde svært ved at komme ud af sengen om morgenen. Allerede tidligt på eftermiddagen begyndte at få gabeflip og blev mere uproduktiv og ukoncentreret, når jeg arbejdede. Og selvom jeg passede min sengetid, var det som om jeg slet ikke kunne sove nok for at blive frisk og energifyldt igen.

De første 14 dage kunne jeg ikke mærke nogen forskel, men jeg regnede også med at det ville være en langsom proces at få energien tilbage. Men faktisk så synes jeg, at energien nærmest vendte tilbage fra den ene dag til den anden i den tredje uge, og jeg følte mig med ét meget mere frisk. Det blev både nemmere at komme op om morgenen, men jeg synes specielt om aftenen, når det er familietid, kunne jeg pludselig have overskud til flere hyggeprojekter med min datter. Det har jeg gjort en stor forskel hjemme hos os og jeg har tænkt mig, at fortsætte med denne kur en måned mere, før jeg har lyst til at slippe Floradix Kräuterblut igen.

Energien, Floradix Krauterblut, kosttilskud, urter, jern, sundhed

Vind Floradix Kraüterblut

Nu har du mulighed for at vinde et kurforløb med 3 x 500 ml Floradix Kräuterblut til dig selv. Og der er hele tre sæt på højkant! Alt du skal gøre er, at følge mig på instagram og svare (under billedet med konkurrencen) på, hvor mange milliliter Floradix Kräuterblut du skal indtage pr dag. Nævn gerne en veninde eller to, som du også synes skal vinde sådan et sæt. I skal også gerne følge mig og Mezinas Facebookside. Vinderne bliver trukket 14.11.2017. Held & lykke!

Mascaratest, Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne
Makeup, Øjne, Test

Mascaratest – og en vippeforlænger!

Så er det tid til en lille mascaratest! Personligt foretrækker jeg, at mine øjenvipper får masser af fylde og længde med mascara, så det er dét resultat jeg har gået efter i denne mascaratest. Her er fem mascaraer mellem 100 kr og 245 kr, samt et ekstra produkt som kan trylle vipperne lange og fyldige på få sekunder.  🙂

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Powder Flutter to Full Mascara, Clinique, 245 kr.

Den første mascara i denne mascaratest hedder Lash Power Flutter to Full Mascara og er fra Clinique. Den kan indstilles i tre trin ved at dreje på selve mascaraen, så du selv kan bestemme om du vil have en mere naturlig, let mascara, medium eller fuld skrue på vipperne. Jeg kan personligt godt lide at fremhæve mine vipper, så jeg har brugt trin 3, som giver mest og den gav superflotte, tætte og fyldige og kulsorte øjenvipper uden at klumpe. Børsten er god, fordi den bliver smallere ude i spidsen, så jeg nemt kan komme helt ind til de små vipper i øjenkrogen. Denne mascara kan vaskes af med varmt vand, det er ret smart hvis du ikke orker for mange produkter, men jeg synes stadigvæk, at jeg skal vænne mig til bruge tid på at fjerne den efterfølgende “mascara-krymmel”, som kommer rundt om øjnene. Til gengæld  er den velegnet til sarte, sensitive øjne og også til kontaktlinsebrugere.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

The Falsies Push Up Angel Mascara, Maybelline, 120 kr.

Næste mascara er The Falsies Push Up Angel Mascara fra Maybelline. Først blev jeg lidt skeptisk, da jeg så den lillebitte kam som er selve mascarabørsten. Men lad dig endelig ikke snyde af den, for hold nu op hvor fungerer den bare godt! For det første kan jeg komme HELT ned til vippekanten med den lille kam og så rede mascaraen op igennem vipperne, som bliver lange, flotte og helt adskilte. Dertil kommer, at jeg også kan bygge mascaraen op på vipperne, så de faktisk får en masse fylde og længde. Den gør helt klart vipperne meget lange og giver dem også et flot svaj. Et ekstra plus er, at den er rigtig god til de små vipper forneden.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Unique Volume Mascara, Løwén, 150 kr.

Denne mascara hedder Unique Volume Mascara fra danske Løn og er forholdsvis ny på makeuphylderne. Men Løwén har virkelig gjort det godt, de har tre mascaraer i alt, som alle er allergivenlige og særligt beregnede til sensitive øjne Denne er deres volumen mascara og er rigtig god med gummibørste med korte små pigge på. MEN jeg synes faktisk, at de har en som hedder Beyond -Volume & Curl Mascara, som jeg synes er endnu bedre og hellere ville bruge, hvis jeg gik efter volumen. Denne giver også fin volumen til vipperne, men ikke helt så meget som den anden og derfor ville jeg nok give de 30 kr mere og så købe den Beyond – Volume & Curl Mascara.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Paradise Extacic Mascara, L’Oréal Paris, 100 kr.

Dette er testens billigste mascara og hedder Paradise Extacic Mascara fra L’Oréal Paris. Den lover volumen og længde og det giver den også, hvis man lige arbejder lidt med et par ting. Først og fremmest er det en god idé at tørre børsten lidt af inden brug, da den ellers har meget mascara på børsten og det kan få vipperne til at klumpe lidt. Den tørrer også ret hurtigt og er den først tør, kan den være svær at arbejde videre på eller lægge flere lag oven på hinanden. Men starter du med at tørre det værste af i kanten af din mascara og er hurtig til at arbejde den på plads, så fungerer den helt fint. Børsten er lidt tyk og kan være svær at nå de små vipperne med. Ikke helt min favorit, men til gengæld budgetvenlig.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Essential Mascara, Comfort Zone, 195 kr.

Denne nye Essential Mascara fra Comfort Zone var den største overraskelse i min mascaratest. Comfort Zone er jo mest kendt for deres hudpleje, så jeg havde ikke de store forventinger til mascaraen. Men dette endte faktisk med at blive min yndlingsmascara i testen. Børsten er lidt speciel med en mere bredtandet kam i den ene side og små børster i den anden side. De små tættesiddende børster giver fylde og volumen og bagefter har jeg brugt kamsiden til at rede vipperen igennem, så de blev fint adskilte og virkelig lange og fyldige. Denne mascara kan du virkelig arbejde med og skabe nærmest kunstigt lange og fyldige vipper med.

Mascara, test, volumen, længde, fylde, vipper, øjne

Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX, Divaderma, 259 kr.

Den sidste jeg gerne vil anmelde er Lash Extender III Fibre Zoom 3d – FX fra Divaderma. Dette produkt hører ikke under kategorien mascaratest, da det er ikke en mascara. Men den lægges imellem dine mascaralag for at bygge vipperne op og give dem ekstra fylde og volumen. Du starter med et lag mascara, så Lash Extender, så mascara, så Lash Extender og sådan kan du fortsætte med at bygge vipperne op til den VILDESTE fylde og længde. Den kan seriøst noget og virker helt efter hensigten! Dog er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Den drysser rigtig meget, så mange af de små fibre ender på kinderne og laver en sort skygge – så vent med at lægge resten af din makeup på til du har fikset vipperne. Jeg synes også, at den kan drysse lidt ind i øjnene og det har generet lidt, men følelsen forsvinder. Jeg kender også andre, som har prøvet den, som ikke har følt sig generet af noget i øjnene. Måske skal jeg øve mig lidt mere, for den er super hvis der virkelig skal smæk på vipperne. 🙂

Jeg gør opmærksom på, at nogle af linksene er affiliate-links, som giver mig en lille kommision og hjælp til mig for at holde bloggen i gang. Læs mere om det under Om Silke. 

Skin Roller, Swiss Clinic, Rejuvenating Serum, serum, hud, hudpleje
Hud, Reklame, Test

Mine resultater med Skin Roller

For cirka tre måneder siden gik jeg for alvor i gang med at bruge Skin Roller og tilhørende serum (Skin Renewal sættet) fra Swiss Clinic og jeg lovede at komme med en opfølgning på, hvordan det gik. Nåede du ikke at læse, hvad en Skin Roller rent faktisk kan gøre for din hud, så kan du læse mere om den her.

Jeg får løbende mange spørgsmål om Skin Roller, alt fra hvordan den skal bruges til hvad den gør og om det er farligt at bruge den, så jeg tænker lige at opsummere dette hurtigt her:

Skin Roller er en lille rulle med en masse bittesmå nåle på, helt nøjagtigt er der 540 nåle på denne rulle. Ved at rulle Skin Roller hen over huden laver du en masse mikroskopiske, usynlige huller i hudens overflade, som gør at det efterfølgende Rejuventating Serum sluses dybere og langt bedre ned i huden. Samtidig “snyder” du også din hud til at tro, at den er skadet, så den begynder straks at reparere og regenerere sig selv – og det er lige præcis dét, som giver det gode resultater!

Skin Roller, Swiss Clinic, Rejuvenating Serum, serum, hud, hudpleje

Jeg har nogle karsprænginger på kinderne, så der er jeg lidt mere forsigtig.

Og lige for at understrege, så er det IKKE farligt at bruge en Skin Roller. Forestil dig en fakir, som optræder med at lægge sig på en  måtte med en masse lange søm. Sømmene sidder så tæt, at han ikke kan stikke sig selv – og det er lidt samme princip med den lille rulle til ansigtet. 

Jeg bruger fast Skin Renewal sættet, som består af Skin Roller og Rejuvenating Serum – og det vil jeg klart anbefale for det bedste resultat! En ting er at rulle hudens overflade med små nåle, men det er lige så vigtigt hvad du kommer på huden bagefter og her er serummet bedst at bruge. Rejuvenating Serum er nemlig ekstremt helende, dulmer, fugter og beroliger huden, så det kan ses og mærkes efterfølgende. Der er ingen parfume i og jeg kan næsten se, hvor godt min hud får det når jeg smører serummet på.

Sådan gør jeg

Jeg starter altid med at bruge Skin Roller (0,5 mm for den opstrammende effekt) på helt ren, nyrenset hud og ruller den hen over huden i en stjerneformation, jeg ruller gerne hen over det samme sted fem gange. Trykket er let til moderat og jeg mærker mig lidt frem, i panden tåler jeg lidt mindre tryk og jeg er også lidt mere forsigtigt omkring øjnene. Det gør ikke ondt, men kan godt mærkes – tro mig, jeg er den største kylling, når det kommer til nåle og smerte! Og så bliver huden stille og roligt lyserød eller nogle bliver røde, jeg ligner selv en spættet tomat, når jeg er færdig. 🙂

Skin Roller, Swiss Clinic, Rejuvenating Serum, serum, hud, hudpleje

Så rød bliver min sarte hud af at bruge Skin Roller, og måske endda lidt rødere efter lidt tid. Men rødmen fortager sig som regel i løbet af en times tid eller to.

Det er helt normalt og huden føles også lidt varm bagefter, begge dele er fint samme aften, men du må helst ikke være rød dagen efter. Er du det, så er det tegn på, at du har trykket for hårdt.

Swiss Clinic anbefaler, at man bruger Skin Roller syv dage i træk (helst om aftenen, så huden kan få ro natten over og du ikke skal have makeup på) og så holder syv dages pause. Det gjorde jeg de første uger, men det kan være svært at overholde, fordi jeg enten er kommet sent hjem eller bare ikke har orket at ligne en tomat hver aften. Så efter cirka fem uger begyndte jeg at bruge rullen mere løbende, hvilket passer langt bedre til min livssttil. Det vil sige cirka 3 gange om ugen, som også er fint at gøre, hvis jeg  gerne vil vedligeholde huden.

Hvad fik jeg ud af at bruge Skin Renewal sættet?

Den største forandring for mig har været, at jeg har fået langt mere glød i huden. Især på lange arbejdsdage eller hvis man ikke har fået sovet helt nok, så kan min hud hurtigt se lidt træt og grå ud. Og der kan jeg virkelig tydeligt se en stor forskel, de dage jeg bruger de fem til syv minutter på at rulle og pleje og de dage jeg ikke gør det. Det er nærmest som om jeg kan mærke, hvordan huden begynder at vågne op og arbejde igen og den følelse kan jeg godt lide. Derudover kan jeg mærke, at min hud er blevet mindre tør, jeg får færre urenheder og jeg bilder mig også ind, at linjerne i panden er blevet mindre tydelige. Så alt i alt et supergodt resultat, som gør at jeg i hvert fald gerne fortsætter med at bruge dette sæt i min ugentlige hudpleje.

Vil du prøve et Skin Renewal sæt, så kan du helt særligt få 15 % rabat ved at bruge koden Silke15Swiss Clinic’s hjemmeside her. 

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek
Hud, Reklame, Test

Rosacea eller ansigtsrødme?

Vil du hjælpe mig med at teste en hudplejeserie fra Avéne mod rosacea eller ansigtsrødme? Så skal du læse med her! Jeg har i samarbejde med det lækre apoteksmærke Avéne fået muligheden for at finde tre kvinder, som vil hjælpe mig med at teste deres Antirougeurs hudplejeserie af. Det kræver selvfølgelig, at du er en egnet kandidat og har udfordinger med ansigtsrødme eller rosacea.

Men hvad er rosacea egentlig? 

Rosacea er inflammationstilstand i huden, som er kronisk og godartet. Mærkeligt nok rammer den flest kvinder, og aldersmæssigt ligger disse kvinder ofte mellem 30 og 50 år. Rosacea gør, at huden ser rød og irriteret ud og ses som både karsprænginger, samt blussen eller betændelse i huden. Der findes forskellige stadier i det, som kan være alt fra blussende hud, som giver ubehag til fortykning af huden, især omkring næsen. Årsagen til rosacea er ukendt, men nogle faktorer kan være med til at fremprovokere eller forværre rosacea. Det kan være alt fra sol, varme, kulde, stress, alkohol, stærk mad eller medicin.

Den rette hudpleje

Når du har rosacea er det vigtigt at finde en god, mild og beroligende hudplejeserie, som er beregnet til sensitiv hud. Derfor har  det franske apoteksmærke Avéne udviklet Redness-relief hudplejeserien, som netop er beregnet til rosacea og ansigtsrødme.

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Serien er enkel og overskuelig og består af følgende produkter:

Redness-Relief Refreshing Cleansing Lotion, som du kan bruge morgen og aften. Det er en mild, beroligende rensemælk, som du kan massere ind i huden med fingrene eller bruge på en vatrondel. 200 ml, 189,50 kr. 

Derefter kan du bruge Avénes berømte thermalske kildevand Thermal Spring Water, som du blot sprayer på ansigtet og som beroliger huden. Det er også en god, kølende spray til løbende brug om dagen. Den findes også i en lille håndtaskestørrelse. 150 ml, 99,50 kr. 

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Så er der Relief Concentrate, som er lavet som et målrettet produkt til særlige områder som for eksempel kinder og næse. Det vil sige, at koncentratet skal bruges på de områder, som har brug for ekstra hjælp mod rødme og blussen i huden. Den fugter, beroliger og er uden parfume. Avéne anbefaler, at du bruger Relief Concentrate om aftenen og i mindst 3 måneder. 30 ml, 184,50 kr.

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Der findes to ansigtscremer i serien, Redness-Relief Moisturizing Protecting Emulsion eller Redness-Relief Moisturizing Protecting Cream. Emulsionen er til normalt/kombineret hud og cremen til tør/meget tør hud. Begge giver fugt og dæmper rødmen, indeholder spf 20 og trænger hurtigt ned i huden go efterlader den mat og dejlig blød. Den bruges morgen og aften, om aftenen skal den oven på koncentratet. 40 ml, 189,50 kr. 

Avene, rosacea, rødme, hud, hudpleje, uparfumeret, apotek

Som ekstra pleje og forkælelse er der også den skønne, regenererende og uparfumerede ansigtsmaske Redness-Relief Soothing Repair Mask. Masken mindsker ubehag og stramhed i huden, beroliger, køler og fugter varm, blussende hud. Den skal fordeles i et tykt lag, sidde på ansigtet i 10 minutter og derefter fjernes overskydende maske med en vatrondel. Brug den efter behov. 50 ml, 184,50 kr. 

Vil du teste Redness-relief hudplejeserien?

For at komme i betragtning som tester, skal du selvfølgelig døje med rosacea eller ansigtsrødme. Du må gerne sende mig en mail på silkegrane@gmail.com og fortælle kort om din hud og gerne sende et billede med. Du skal være villig til at fortælle om din oplevelse med produkterne her på Beautybysilke og gerne sende et billede med at dig selv, som jeg også må bruge på bloggen. Jeg skal senest have din mail søndag, d.24. september. Glæder mig til at høre fra dig! 🙂

Amazing Space, Skin Feeding, ansigtsbehandling, Hotel D'Angleterre, Skin Food, Skin Lemonade,
Hud, Test

Ansigtsbehandling med et ekstra sundt tvist

Vil du gøre lidt ekstra for din hud, så er her ansigtsbehandling du må høre om. Jeg har nemlig været en tur i den skønne Amazing Space Spa, som ligger under Hotel D’Angleterre midt i København, og blive forkælet med en Skin Feeding behandling.

Denne ansigtsbehandling er som et sundhedsboost for huden, for den tager sig både af huden udefra, men også indefra. Du har nemlig mulighed for at tilkøbe et skræddersyet hjemmeplejekit med, der plejer huden indefra med en række gode kosttilskud til huden. Og netop det skiller sig lidt ud fra andre behandlinger.

Amazing Space, Skin Feeding, ansigtsbehandling, Hotel D'Angleterre, Skin Food, Skin Lemonade,

 

Sådan er selve behandlingen

Behandleren starter med en grundig ananlyse af min hud, hvor min hud bliver kigget efter i sømmene, scannet og derefter vurderet efter et pointsystem, som beregner hudens alder. Generelt havde min hud det godt, dog med en smule tørhed på kinderne og min hud-alder er 35 år. Pyha, det var jo en god nyhed, når man er 46 år.

Amazing Space, Skin Feeding, ansigtsbehandling, Hotel D'Angleterre, Skin Food, Skin Lemonade,

Og så fik jeg ellers en grundig dybderens (det er jo altid den mindre sjove del), peeling, samt en særligt udviklet maske, som i den grad gav min hud et boost og fornyet glød og energi. I øvrigt skallede min hud en lille smule af rundt omkring i ansigtet i dagene efter, så det er en effektiv behandling, som får huden til at blive som ny. Så jeg vil ikke anbefale at få lavet behandlingen dagen før du skal noget, men gerne nogle dage før.

Kosttilskud til huden

Til nogle af kosttilskuddene hørte blandt andet to produkter, som jeg gerne vil fremhæve og som jeg føler gør en særlig forskel. Der er den daglige D-age vitaminpille, som hjælper med at forebygge ældning i huden, men så var der også Skin Lemonade og Skin Food. Skin Lemonade drikkes som et lille, fugtende shot og indeholder blandt andet aloe vera, lavendel og lakridsrod, så den har en dejlig kraftig laksridssmag. Aloe veraen gør, at hele fordøjelsessystemet bliver blødgjort og smurt indefra, og når fordøjelsen virker, så bliver huden også pænere. Og jeg føler virkelig, at det har gjort en forskel.

Amazing Space, Skin Feeding, ansigtsbehandling, Hotel D'Angleterre, Skin Food, Skin Lemonade,

Skin Lemonade drikkes som en lille fugtshot til huden.

Den anden, Skin Food Multi Omega er en olie, som skal spises rent på en teske. Jeg havde det klart bedst med at drikke en smule juice lige efter, for den oliefornemmelse og smag i munden er lidt svær for mig. Men du kan også blande den i din smoothie eller over salaten.

Amazing Space, Skin Feeding, ansigtsbehandling, Hotel D'Angleterre, Skin Food, Skin Lemonade,

Olien kan spises rent, blandes i din smoothie og endda smøres på huden.

Til min hud fik jeg anbefalet den bedste anti-age creme hos Amazing Space, nemlig Formula Repair Face Cream, som er reparerende og giver en smuk, klar og mere fast hud. Og den dufter himmelsk!

Amazing Space, Skin Feeding, ansigtsbehandling, Hotel D'Angleterre, Skin Food, Skin Lemonade,

Cremen er fløjlsblød og er bedst til normal eller tør hud. Under den brugte jeg Formula B Serum, som har en let konsistens som en lotion og trænger lynhurtigt ind huden. Serummet er godt til den stressede lidt sarte hud og er meget fugtende.

Amazing Space, Skin Feeding, ansigtsbehandling, Hotel D'Angleterre, Skin Food, Skin Lemonade,

Skin Feeding behandlingen varer 90 minutter (1.295 kr) og er som en god vitaminindsprøjtning til huden indefra og udefra. Jeg kunne godt fornemme, at min hud trives, rødmen blev dulmet og huden virkede blød og elastisk,  men den blev også blev smurt godt indefra og virkede mindre tør på især kinder og omkring øjnene. (Her har du mulighed for at tilkøbe produkter enkeltvis.)

Du kan også booke den som et Skin Feeding kurforløb (3.995 kr) og der medfølger et hjemmepleje-kit bestående af organiske vitaminer, mineraler, antioxidanter, collagen-boost, omega tilskud, aloevera og ”Beauty Spices”. Dit program følges af en hudterapeut med certificering som ”Skin-Dietist” hos Amazing Space.

Behandlingen kan ikke bookes online, men ring til Amazing Space på tlf.3333 8233.

Femarelle, kan det fås på udvalgte apoteker og online på Matas.dk, webapoteket.dk og MED24.dk. Vil du læse mere om Femarelle eller selve studierne omkring kosttilskuddet, så klik på femarelleline.dk
Reklame, Test

Test af Femarelle – læs med hvordan det går!

For cirka 1,5 måned siden efterlyste jeg tre kvinder til at teste det hormonfri kosttilskud Femarelle, som er til kvinder i overgangsalderen. Du kan læse det første indlæg om Femarelle og hvad det kan ved at klikke her.

Og nu er de tre kvinder sådan cirka halvvejs i testforløbet og jeg har fået en status om der er forbedringer i forhold de mange “herlige” symptomer, som overgangsalderen kan bringe med sig. Desværre kunne jeg ikke selv kunnet være med i testen, da jeg ikke er gået i overgangsalderen endnu – men jeg kan høre, at der er “meget godt at se frem til”, men heldigvis også hjælp at hente. 🙂 Læs med nedenfor, hvor alle tre ærligt fortæller om deres oplevelser med Femarelle.

Testperson nr.1 – Dorte Svane:

“Jeg er snart færdig med pakke nummer to og det gik først op for mig her midt i den anden pakke, at mange af mine symptomer har aftaget. Det er sket sådan lidt efter lidt, at mine symptomer er forsvundet, så jeg har ikke tænkt over det før nu. Tidligere havde jeg mange hedeture, som ofte kommer lidt ubelejligt, mens man er midt i noget. Det samme med de her hedeture om natten, hvor jeg vågende op og min hud brændte. Det var ikke sådan, at jeg skulle skifte sengetøj, men dynen skulle vendes ofte. De symptomer er stort set forsvundet og det har givet mig en bedre søvn og dermed lidt mere energi om dagen. Jeg kunne også vågne om morgenen med hjertebanken, som om jeg havde løbet en tur, det er også helt væk nu. Humøret er også blevet bedre, før kunne jeg tænke over, hvorfor jeg min var så sensitiv og nærtagende med nogle ting, det er også klart blevet bedre. Så alt i alt er jeg meget tilfreds her midt i testforløbet.

Femarelle, kosttilskud, hormonfrit, håndkøb, test

Dorte Svane, 49 år, Bogense.

Testperson nr.2 – Marianne Brixen Klausen:

“Jeg er lige kommet i gang med den anden pakke og har taget to tabletter dagligt, som anvist –  men indtil videre har jeg kun bemærket, at jeg sover bedre end tidligere. Ellers har jeg desværre ikke mærket flere forbedringer endnu. Jeg har ikke haft depressioner eller humørsvingninger i forbindelse med overgangsalderen, men jeg får nogle slemme hedeture, hvor sengetøjet skal skiftes. Jeg døjer også med tørre slimhinder, og det får jeg en anden type behandling for, som hjælper godt. Jeg håber virkelig, at jeg kommer til at mærke en effekt med tiden, for det er ikke et særligt dyrt produkt (289 kr for en pakke) og det ville være fantastisk, hvis jeg kunne få effekten fra Femarelle. Men jeg fortsætter selvfølgelig stadigvæk med at tage tabletterne og håber, at der er mere nyt og godt at fortælle om en måneds tid.”

Marianne Brixen Klausen, 50 år, Odense.

Testperson nr.3 – Pernille Michaelsen:

Allerede efter to-tre uger kunne jeg begynde at mærke en effekt, det havde jeg slet ikke forventet – og slet ikke så hurtigt! Men jeg er også typen, som reagerer godt på medicin og forskellige behandlinger. Jeg døjede både med hedeture, havde små ondt i hovedet, ledsmerter og kunne også få små angstanfald. I starten bandt jeg det slet ikke disse symptomer sammen med min overgangsalder, men så begyndte jeg at sætte mig lidt ind i det og fandt ud af, at det faktisk hænger sammen. Jeg har nu minimalt med hedeture og sover også langt bedre, ledsmerterne er også væk. Dog har jeg stadigvæk nogle humørsvingninger, selvom det også er blevet bedre. Jeg havde slet ikke forventet, at alt forsvandt med Femarelle, men jeg er positivt overrasket over, hvor hurtigt de virkede på mig. Nu tør jeg slet ikke lade være med at tage dem mere!

Pernille Michaelsen, 52 år, Helsingør.

Femarelle fås på udvalgte apoteker og online på Matas.dk, webapoteket.dk og MED24.dk.

Vil du læse mere om Femarelle eller selve studierne omkring kosttilskuddet, så klik på femarelleline.dk

Hud, Silkes favoritter, Test

Øjencremernes Rolls Royce

Indrømmet, det er først de senere år jeg for alvor er begyndt at bruge øjencreme. Det kom sjovt nok i takt med at de små rynker omkring øjnene blev mere og mere tydelige. Jeg husker det stadigvæk ikke hver eneste dag, selvom jeg prøver – og når jeg gør, kan jeg også se og mærke en forskel.

Jeg har alle dage været vild med Chanel, der er bare noget dragende og lækkert over deres smukke, indbydende produkter. Deres neglelakker er ofte toneangivende for, hvad vi kommer til at se hos alle andre lidt senere. Til gengæld har jeg altid haft det lidt dobbelt med deres hudpleje, som ofte dufter meget parfumerede. Dog er det en virkelig god parfumeret duft, men det kan være overvældende i ansigtet. Så jeg var lidt spændt på at prøve denne øjencreme La Crème Yeux fra deres ypperste luksusserie Sublimage.

Første positive overraskelse er, at øjencremen ikke dufter af noget – og det er altså en rar fornemmelse så tæt på øjenområdet. Derudover er den virkelig drøj i brug, så der skal ikke mere end en lille klat på størrelse med en ært til at dække begge øjenområder. Så det er en øjencreme, som holder længe! Cremen er rig i konsistensen, men fedter på ingen måde – det er som om den bare forsvinder ned i huden. Efter en uges brug kan jeg allerede mærke, at huden virker gennemfugtet og jeg synes virkelig, at den er blevet mere glat og jævn at se på. Der står, at den også skulle modvirke mørke rande, det kan jeg ikke se nogen effekt på, men det gør ikke noget for jeg bruger en concealer uanset hvad.

Der følger i øvrigt en lille massagepind med, som jeg har brugt nogle gange. Den virker dejlig kølende, men jeg får den altså ikke brugt nok for at være helt ærlig. Det er bare nemmere og hurtigere med fingrene, men måske ville jeg bruge den oftere, hvis jeg døjede med hævede øjne. En  ekstra bonus er, at øjencremen også indeholder nogle lysreflekterende pigmenter, som giver en superflot, let gylden glød til huden omkring øjnene. Så alt i alt en hamrende lækker og effektiv øjencreme, som fugter, giver glød og virker udglattende. Har du lyst til at investere i denne øjencreme, kan du blandt andet købe den i Magasin eller online her. .

Test

Stærkere negle på 14 dage – og det virker!

Kender du det med, at neglene knækker hver gang de får en bestemt længde? Det er ikke fordi jeg ønsker mig lange negle, faktisk kan jeg bedst lide (til mig selv), at neglene ikke er for lange. Men selvom de er forholdsvis korte, knækker de nemt i siderne og river dermed ind i neglen. Et andet problem er, at jeg meget ofte har tørre neglebånd – hvilket ikke er særlig pænt. Det kan få selv den pæneste neglelak til at se mindre pæn ud. Derfor har jeg testet disse tre produkter fra Herôme, nemlig en Nail Hardener (110 kr), negleolien Nourishing Nail Oil (110 kr)og neglelakfjerneren Caring Nail Polish Remover (95 kr) i lidt to uger nu.

Proceduren er følgende: 

Den første dag kommes et tyndt lag Nail Hardener på, næste dag et til lag, og på dag tre fjernes det hele og du starter forfra. Undervejs bruger du negleolien rundt om og ovenpå neglene. Jeg havde tidligere lidt svært ved at huske at bruge negleolie generelt, så jeg vænnede mig til at bruge den hver eneste gang jeg havde vasket hænder – og det gav virkelig noget!

Splittede negle og tørre neglebånd for 14 dage siden.

Som du kan se på billedet, er det ikke de pæneste neglebånd og neglene er tørre og knækker nemt. Og så kan spidserne og splitte lidt og så er det svært for en pilfinger som mig ikke at skubbe lagene op. Men når Nail Hardener er på, er det sværere at gøre og det mindede mig om at lade være.

Negle og neglebånd efter 14 dage.

Jeg kan bedst lide at holde mine negle forholdsvis korte, men jeg kan love dig for, at de voksede og jeg kunne snilt have haft længere negle end på billedet. Men neglebåndene havde det markant bedre, de blev fine og bløde og stritter ikke på samme måde. Og mine negle virker en smule mere elastiske, som om de havde fået mere fugt. Det er imponerende, at disse produkter kan gøre så stor en forskel på blot to uger! I øvrigt må jeg også lige rose neglelakfjerneren, normalt foretrækker jeg neglelak med acetone fordi det er nemmere at få neglelakken af. Men det er nemt nok at få neglelakken af, den udtørrer ikke neglene og så dufter den også langt bedre ned mange andre neglelakfjernere.

Så alt i alt kan jeg anbefale dig at bruge alle tre produkter samlet, hvis du vil have en hurtig og effektiv styrkning af dine negle. Du kan købe Herôme produkterne online her.

Hud, Test

Pænere ben i et snuptag

Glatte, fine ben (eller alt på resten af kroppen for den sags skyld) uden karspærninger, blå mærker eller ujævnheder – det er hvad du kan opnå med den smarte Body Blur creme fra Vita Liberata. Mærket er ellers kendt for deres selvbrunere, men det er Body Blur ikke. Det er nok nærmere som makeup til kroppen og selvom det kan lyde lidt væmmeligt, så er det altså virkelig et genialt produkt og et godt alternativ til selvbruner.

Konsistensen minder om en bodylotion og cremen indeholder en gylden farve med lidt shine i, så lyset bliver reflekteret og optisk udvisker små farveforskelle eller ujævnheder på huden. Og så får huden bare den smukkeste glød og en meget naturlig farve. Gid ens hud bare så sådan ud altid! På benene ser det ud som en meget naturlig nylonstrømpe, men den kan også bruges foran på brystet ved udskæringen og armene – eller hvor du nu synes, den kunne gøre en forskel for dig.

Som du kan se har mit højre ben fået den fineste farve mod det andet blege aspargesben. Små mærker, rifter og lignende er bare visket ud og huden ser flotte opg ensartet ud. Farven kan holde op til 24 timer, men vaskes blot af med vand og sæbe. Den kan godt smitte (meget lidt) af, hvis du har hvidt tøj, men det er virkelig lidt og det kan også vaskes af på 30 grader.

Jeg prøvede den også på hånden, hvor jeg kunne se det lidt tættere på, det er rigtig flot og naturligt. Jeg er helt vild med Body Blur, for det er ikke altid, at man lige har nået at få lidt selvbruner på stængerne inden de skal luftes. Så den kommer til at stå i mit skab og vente på, at vi enten snart kan få lidt forår og bare ben eller der er en anden god anledning til at hoppe i en lettere kjole. 🙂 Har du lyst til at prøve den, kan du købe den online her.

Øjne, Silkes favoritter, Test

Mascaraen der gør en betydelig forskel

Bruger du både vippebukker og mascara for at få flotte øjenvipper? Så vil du elske denne mascara, som kan give både fylde og svaj på én gang. Faktisk påstår Max Factor, at denne nye mascara kan give så meget svaj til vipperne, at du ikke længere behøver en vippebukker. Og det skulle jeg selvfølgelig straks teste! 🙂

Denne nye mascara fra Max Factor hedder 2000 Calorie Curl Addict Mascara og som du kan se på billedet, har den et lidt kortere, tæt, buet børstehoved. Det betyder, at mascarabørstens tætte hår får samlet en masse mascara op, som jeg kan arbejde med på vipperne, men uden at det hverken klumper eller gør vipperne tunge og våde. Konsistensen er virkelig perfekt. For mig virkede den tætte, buede børste rigtig godt, for tricket med denne mascara er at skubbe mascaraen ind helt nede ved vipperoden, så vipperne får et løft helt nedefra. Til gengæld skal der lægges lidt mindre ude på spidserne – og hold da op, hvor det virker! Mine vipper blev ekstremt lange og tætte med få lag. Dertil kom det flotte svaj, som får øjnene til at synes større og mere åbne.

Jeg tog lige et billede, så du kan se hvor meget forskel den mascara rent faktisk gør. Jeg har taget makeup på som jeg plejer, men kun lagt mascara på det højre øje på billedet.

Jeg er VILD med denne mascara, som oven i købet kun koster 109 kr. Og et lille tip: Matas kører et online tilbud på den lige nu, hvis du vil have fingrene i denne mascara. Klik her for at købe den nu.

Læber, Makeup, Test

Læbefarve der holder i to år

Permanent makeup er gået fra at være et fy-ord til noget, mange kvinder begynder at overveje. De fleste overvejer nok i sær at få tegnet deres bryn op, men du kan faktisk også få tatoveret en fin eyeliner langs vippekanten eller få lidt mere farve i læberne. Og det er det sidste jeg har testet. Og jeg kan lige så godt sige det som det er, her skal man altså lide for skønheden, for hold nu KÆFT (undskyld mit sprog), hvor gør det naller.

Jeg har været hos Line, som ejer Aglaia klinikken på Østerbro. Hun er selv det smukkeste og meget naturlige eksempel på, hvordan permanent makeup også kan se ud, så jeg følte mig helt tryg. Og netop det, at få permanent makeup til at se naturlig ud, er hele kunsten. For jeg havde selvfølgelig ikke lyst til at komme hjem med en tydelig lipliner, men ønskede mest af alt en lidt mere markeret læbe med en en rosa læbefarvet nuance. Mine egne læber er nemlig temmelig blege og der er også små huller uden farve i kanten.

Mine læber før. De er temmelig blege og kedelige.

Jeg starter med at få en bedøvelsescreme på læberne, som jeg skal sidde med i en halv times tid. Og det var jeg glad for jeg havde! Line tegner derefter læberne op med en slags blyant/lipliner, så vi er enige om formen og hvordan slutresultatet skal se ud. Hun anbefaler, at man ikke ændrer for meget på læbeformen, da det kan komme til at kunstigt/mærkeligt ud.

Læberne bliver tegnet op og det gælder om at sidde mussestille.

Så går Line i gang med at tatovere kanten af læberne og starter ude ved mundvigen, det brænder lidt, men er til at holde ud. Til gengæld kan jeg mærke, at jo tættere hun kommer på midten af læberne, jo mere følsomt bliver det. Og midten er helt klart værst. Men jeg synes, at det er nogenlunde hurtigt overstået at få tatoveret læbekanten. Men nu kommer så det værste, men som jo er nødvendigt for et naturligt resultat. Læberne skal skraveres med farven, så den fader ud i læberne og den del gør altså ondt. Men ok, jeg må også indrømme, at jeg ikke er den mest seje, når det kommer til smerte, så måske andre ikke oplever det helt så slemt som mig. 🙂

Her et lille billede undervejs, den lyserøde farve rundt om læberne er overskudsfarve fra tatoveringen.

Tatoveringsprocessen tager cirka 45 minutter og straks efter får jeg is på læberne, for de er nok hævet op til femdobbelt størrelse. Line havde advaret mig om, at det hæver op og at man ligner en, der har fået restylane i læberne på den rigtig dårlige måde – og jeg må give hende ret. Det så faktisk så hævet ud, at jeg valgte kun at arbejde hjemme et par dage og ikke viste mig nogen steder. Så du skal ikke planlægge noget samme dag medmindre du er totalt ligeglad med at ligne en and. Men du skal nu alligevel ikke snydes for et billede af min andemund. 😀

Nogle timer efter tatoveringen fik jeg disse andelæber. Det lægger sig som regel efter et døgn hos mig tog det dog to døgn.

Efter en lille måned skulle jeg forbi Line igen og have et tjek og udfyldning af de steder, som ikke havde taget nok farve første gang. Og ja, det gjorde lige så ondt anden gang og jeg hævede også op igen. Men nu var jeg forberedt. Jeg glemte i øvrigt at sige, at læberne kan føles ekstremt tørre og skalle lidt af de første to uger efter, så sørg for at have en god fed læbepomade. Jeg brugte selv den parfumefri Eight Hour fra Elizabeth Arden i lange baner.

 

Mit efterbillede uden læbestift, kun med permanent makeup. Resultatet holder i op til to år.

Jeg er VILDT glad for resultatet, jeg har fået lige præcis den rosa farve jeg ønskede mig på læberne og føler ikke samme behov for læbestift eller noget, der giver farve. Det koster 5.500 kr for de to omgange, inkluderet konsultation og min behandling hedder Læbelinje med toning, hvis du skal booke en tid hos Aglaia Klinikken.

Hud, Makeup, Silkes favoritter, Test

Anbefaling til dit næste makeupkøb

En foundation er nok det eneste makeupprodukt, som man helst ikke skal kunne se, men som alligevel skal gøre en synlig forskel. Jeg kan allerbedst lide, hvis en foundation får huden til at stråle og se naturlig og sund ud.  Jeg har testet hundredevis af foundations via mit mangeårige arbejde som skønhedsredaktør og makeupartist, og det er altså virkelig noget jeg går op i. Når huden er pæn, så er grundlaget lagt for en flot makeup.

Jeg har gennem årene gang på gang oplevet, at mange af de lidt dyrere mærker har liiidt bedre foundations, når det gælder plejende ingredienser, dækkeevne og holdbarhed. Med alderen bliver huden ofte lidt mere tør og når der kommer små linjer, kræver det også, at en foundation skjuler dem og ikke lægger sig ned i folderne. Men her er faktisk én billigere en af slagsen, som jeg må anbefale videre.

Wake Me Up Foundation fra Rimmel, 30 ml, 100 kr.

I første omgang blev jeg tiltalt af navnet på denne foundation fra Rimmel, som hedder Wake Me Up og som er en lysreflekterende foundation med Vitamin C. Jeg kunne godt have undværet det orange låg, men nu er det jo indholdet og effekten, der tæller. Og wauw, denne foundation kan altså noget!!! For at vise dig, hvad jeg mener er her et før- og efter billeder, så du kan se, hvor fin og naturlig denne foundation lægger sig på huden.

Uden foundation

Med Wake Me Up Foundation fra Rimmel.

Den dækker de små røde karspræninger på kinder og næse, men lader stadigvæk huden skinne igennem, men du kan sagtnes få mere dækkevne, hvis du vil bygge den op på visse områder. Derudover får huden en rigtig flot glød grundet de lysreflekterende pigmenter, som bare giver en diskret “glow” til huden.  Jeg brugte et enkelt pump foundation til hele ansigtet og en smule af Wake Me Up Concealeren under øjnene. Concealeren dækker i øvrigt også naturligt og er nem at bruge med den lille skumgummiapplikator.

Konsistensen på foundation er cremet, men føles ikke tung på huden og så er det  et plus, at den indeholder en spf 20, så jeg er beskyttet i solen. Den farve jeg brugte hedder nr.201 Classic Beige. Hvis du har fået lyst til at prøve den selv, så klik her, for der er faktisk tilbud hos Matas på den lige nu. Så kunne du måske med det samme købe én, som passer til nu og så én til du får lidt mere kulør til sommer. Bare en idé. 🙂

Hud, Silkes favoritter, Test

Imponerende ansigtsolie til få penge

Hvis man kan kalde en ansigtsolie underspillet, så må det være denne Ansigtsolie fra Pudderdåserne, som har givet mig noget af en overraskelse. For der står ikke ret meget om olien på emballagen, andet end at den fugter, beskytter og mindsker rynker. Men hold nu op, hvor jeg synes den kan meget mere! Stjerneingrediensen i olien hedder Matrixyl 3000, som har en dokumenteret effekt på genopbyggelsen af kollagen og elastin i huden  – og dermed altså have en udglattende effekt på rynker. Den siges endda at have større effekt end retinol, som indtil har været det stærkeste kort, når du vil modarbejde rynkerne i huden.

Jeg har kun brugt disse to produkter om aftenen.

Duften

Olien er parfumefri, hvilket er et stort plus med tanke på alle dem, som lider af parfumeallergi. Men den har en lillebitte duft af ingrediensen havtorn og hybenkerneolie, som kan dufte en smule syrlig i det, men absolut ikke noget som gør noget og duften forsvinder efter få minutter. Havtorn-ekstrakten gør i øvrigt også, at olien har en gylden farve.

Konsistensen

Ærligt, så bryder jeg mig egentlig ikke om at bruge en olie direkte på huden (jeg plejer at blande nogle dråber i min creme), da jeg synes de kan blive for fede og klistrede – selv til min let tørre hud. Men det var faktisk slet ikke tilfældet med denne olie – jeg er helt vild med konsistensen, som nærmest virker som en mellemting mellem en fed serum og en olie. Den er nem at fordele og trænger også meget hurtigt ind i huden og føltes på ingen måde fedtet. Det har ikke været nødvendigt at bruge creme ovenpå. Et ekstra plus er, at olien har en lille pumpe, som gør det nemt at dosere mængden. For mit vedkommende var det nok med to pump til hele ansigtet.

Sådan brugte jeg den

Jeg har testet olien sammen med Pudderdåsernes Alt i en makeupfjerner og det er de to eneste produkter, som jeg har brugt hver aften. Makeupfjerneren er jeg også vild med, for den kan både nappe øjnemakeup og rense huden meget effektivt på en blid og skånsom måde. Det er bedst lige at lade makeupfjerneren virke på øjnene i nogle sekunder med to vatrondeller, så opløser den mascaraen og gør det nemt at fjerne den. Men den hverken svier i øjnene og så indeholder den hyaluronsyre, som giver fugt til huden.

Resultatet

Det er ret vanvittigt, men jeg synes allerede efter den første nat, at jeg vågnede op med en blød, glad (ja, jeg mener glad, ikke glat) og smidig hud. Selvfølgelig forsvinder rynkerne ikke over night, men jeg kunne se, at min hud bare havde det rigtig godt og rart. Som efter en god nats søvn. Denne olie forbliver klart fast inventar i mit badeværelsesskab og jeg vil varmt anbefale den til alle, som ikke har fundet den rette olie endnu.

Hud, Test

Verdens bedste mini ansigtsbehandling – med ét produkt!

Hvis der er ét mærke, som har reddet min hud igen og igen, så er det Dermalogica. Det var et af de første mærker, jeg lærte at kende, da jeg for snart 20 år siden startede i skønhedsbranchen og er et mærke, jeg sværger til når huden ikke har det godt. For mit vedkommende er det dét mærke, som med det samme og bedst kan berolige min hud og få den tilbage til normal og sund i løbet af et par dage, hvis den har været udsat for for meget testning af forskellige produkter.

I dag har jeg testet deres nyeste produkt Daily Superfoliant, som er et eksfolierende “skrubbepulver” til ansigtet, som siges at klare huden op, gøre den glattere og give øjeblikkelige resultater. Daily Superfoliant indeholder bl.a. Binchotan-trækul, som absorberer snavs i huden ved at tiltrække og binde urenheder i huden og trække dem op. Samtidig polerer og dybderenser de ultrafine korn huden, så den får en helt glat og fin overflade.

daily-superfoliant-dermalogica test-dermalogica-daily-superfoliant ansigt-m-flaske

Step 1 – Pulveret er gråt og du skal bruge cirka en mængde som den, jeg har i hånden på billedet.

Step 2 – Tilfør nogle dråber vand på pulveret, som fungerede bedst for mit vedkommende eller gør ansigtet vådt og brug pulveret direkte på ansigtet.

Step 3 – Derefter skal det masseres ind i ansigtet og renses af med lunkent vand. Færdig!

 

Resultatet:

test-dermalogica-efterbillede

Hold nu k…, hvor det virker godt!

På billedet her har jeg lige vasket produktet af og tørret huden (fnuller kan forekomme) og før jeg overhovedet har kommet creme på.

Normalt bliver mine sarte kinder lidt røde med det samme, men min hud ser bare ud til at have det godt. Og endnu bedre, da jeg efterfølgende bruger min dagcreme og lægger min makeup, kan jeg virkelig se resultatet.

Huden er så frisk, fin og synes glattere på overfladen – den stråler og har en sund glød, som faktisk holder et par dage. Skrubben kan bruges hver dag, men jeg kan sagtens nøjes med hver anden.

Du kan få den på Dermalogicas egen hjemmeside eller hos skønhedsklinikker, som forhandler Dermalogica rundt omkring i landet.

 

 

 

Hud, Makeup, Test

Magi på tube – tryl din hud glattere med en primer!

Jeg ved det godt – der er SÅ mange produkter man hele tiden skal have. Men hvis der er ét produkt du må love mig at prøve, så er det en primer. Hver eneste gang jeg har introduceret en veninde, kollega eller andre kvinder i omgangskredsen for en primer, kan de ikke forstå, hvordan de kunne leve uden, for den gør virkelig en forskel.

Hvad er en primer?

En primer er det vildeste trylleprodukt til at få en glattere udseende hud, for den kan viske de små linjer i huden ud og få store porer til at synes mindre. Den gør faktisk hele hudens overflade mere glat og ensartet at se på, lidt a ala spartelmasse, for at sige det groft. Og så får den din makeup til at holde bedre.

Hvordan skal du bruge den?

En primer er et let flyndende creme eller gele, som du lægger oven på din dagcreme og under din makeup, så den fungerer som et ekstra produkt. Nogle primere indeholder også en smule farve og andre er uden farve. Den kan bruges alene eller under din foundation, men hvis du virkelig vil kunne se forskellen, så prøv at lægge en smule foundation hen over.

Tip!

Hvis du synes, at din foundation pludselig nulrer, så har du muligvis brugt for meget primer (eller creme), så skru lidt ned for mængden og prøv igen.

Kan alle bruge en primer?

Ja, men du har nok mest glæde af den, hvis du har linjer og rynker, som du gerne vil viske lidt ud. Der findes også forskellige typer primer, nogle give mere glød til huden og andre gør huden mat (bedst egnet til de fedtede hudtyper eller på de områder du ikke vil have skinner), men ens for alle er at de generelt udglatter hudens overflade.

Fire gode primere med hver sit speciale

Til kombineret/fedtet hud

Denne primer fra Smashbox har allerede vundet adskillige tests og er virkelig effektiv, hvis huden skal ses ensartet ud. Konsistensen er lidt som en let gele, men glider på huden som fløjl og gør den fuldstændig glat at mærke på. Phot0 Finish Primer er god til fedtet hud, men er god hvis du har normal eller tør hud og kun har brug for at holde t-zonen mat.

Smashbox_Photo_Finish_Classic_Foundation_Primer_30ml_DKK240

For mere glød og udstråling

Der kommer snart et nyt mærke ved navn Becca til Danmark og det mærke skal du holde øje med, hvis du elsker makeup. (Becca kommer du til at kunne få i Sephora i København, men fås allerede online hos Sephora.com.)Her findes der også en fantastisk primer, som hedder Backlight Priming Filter. Konsistensen er ultralet og kan derfor bruges af alle hudtyper, den har en lille smule farve i sig og så giver den en helt naturlig glød som lyser huden op bag din foundation. De bruger ikke shimmer eller glimmer, som kan være svært på moden hud, men den fineste perlemor.

Sephora_BECCA_BACKLIGHT PRIMING FILTER_DKK 280

Den plejende primer

Er din hud lidt kedelig og mat, så kan denne primer være noget for dig. Brightening Make-Up Base fra Kanebo har ikke helt den samme udviskende effekt på de små rynker, som de andre primere har, til gengæld giver den simplethen sådan en fin og sund glød til huden. Den spreder lys på huden, som får de små linjer til at forsvinde, men er også meget fugtgivende, hvilket er godt til den tørre eller modne hud.

Sensai_CP_Brightening_Makeup_Base_30ml_DKK525

Den udglattende

Revlon er heldigvis tilbage i Danmark og her får du gode produkter til meget fornuftige priser. Denne lette primer kan fungere til alle hudtyper, og gør ganske enkelt huden mere glat og jævn at se på. Porerne synes udviskede og hele hudoverfladen er bare mere ensartet. Det er en god base under din foundation, som også lægger sig flottere med Photoready Primer som base.

Revlon, primer, udglatter, hud, hudpleje, store porer, skønhed

Hår, Hud, Læber, Øjne, Test

Det vidste du (måske) ikke om kokosolie

Udover at lave mad med kokosolie er det blevet mere almindeligt at bruge den som et skønhedsprodukt – og et billigt et endda! For at finde ud af hvad der rent faktisk virker har jeg testet lidt forskellige ting af med kokosolien, især var jeg spændt på at finde ud af om den virker som deodorant –  og det at bruge kokosolie som skønhedsprodukt har virkelig været en interessant test for mig.

For lige kort at sige noget  generelt har min erfaring været, at man behøver at bruge meget mindre end man tror. Så start med at bruge lidt ad gangen, for ellers kan det nemt blive en meget fedtet affære.

Kokosolie er kendt for sine mange sunde egenskaber, når det gælder kost og har en naturlig antibakteriel effekt, indeholder den helende antioxodant Vitamin E, samt er spækket med gode fedtsstoffer. Så egentlig ingen grund til ikke at bruge kokosolie uanset om det er i kosten eller til visse skønhedsrutiner.

Jeg har brugt Organic Coconut Oil fra Green Choice til min egen test. Den koster 40 kr for 400 gr.

Jeg har brugt Organic Coconut Oil fra Green Choice til min egen test. Den koster 40 kr for 400 gr.

Som makeupfjerner

Da min kokosolie er fast i konsistensen har jeg brugt en lille teske til at tage den op på en vatrondel med og så brugt den direkte på øjnene. Den fjerner seriøst AL øjenmakeup med lethed, selv vandfast mascara og rød læbestift ryger lige af. Som rens på huden er den også fin, men jeg vil anbefale at vaske den af med en lille vaskeklud, ikke kun skylle den af med vand. Det gav mig følelsen af at være renset helt.

Som fugtgiver til ansigt, læber og krop

Igen skal jeg understrege, at man skal bruge meget lidt ad gangen. Om aftenen fungerer den fint og ansigtet føles lidt fedtet, det er som om olien bliver noget længere liggende på hudens overflade og næsten morgen i badet kan jeg stadigvæk mærke den på huden. Men huden har det dejligt og virker blød og fugtmættet bagefter. Til gengæld synes jeg ikke, at den fungerer under min foundation, for så skøjter det hele bare rundt og makeuppen sidder ikke ordentligt på huden bagefter. På læberne er det fint, men igen så føler jeg, at den ligger ovenpå huden og ikke trænger helt ned. Men det er et godt alternativ, hvis man ikke lige har andet ved hånden. Til gengæld synes jeg, at kokosolien fungerer rigtig godt på tørre ben, arme, albuer osv – det er som om olien har nemmere ved at trænge ind i huden på kroppen. Den følte heller ikke klistret, men jeg brugte den også med måde og fik den blødeste, fine hud af det.

Som aftersun

I sommers fik jeg den anbefalet som en after-sun af en veninde  og jeg endte faktisk med at bruge den, fordi jeg en dag var blevet lidt rød på mine skuldre. Den køler ikke, men den fik dulmet rødmen, fugtet huden og næste dag var det røde helt væk. Genialt!

Som deodorant

Jeg havde læst dette tip i en tråd på Facebook, hvor det handlede om den bedste deodorant og jeg synes helt ærligt, at det lød temmelig ulækkert og klistret at smøre kokosolie i armhulerne. Når det kommer til det område er jeg lidt pernittengryn, for armhulerne skal for mit vedkommende det helst være hårfri, bløde, tørre og lugtfri. Jeg er også meget specifik, når det kommer til deodoranter, som virkelig kan holde mig velduftende hele dagen. Kokosolien blev duppet i armhulerne med en kleenex lige efter badet, jeg brugte kleenex’en for at jeg ikke fik for meget på. Og den første overraskelse var, at det slet ikke føltes fedtet og det fedtede heller ikke på tøjet efterfølgende. Men jeg er totalt overrasket over, at jeg i slutningen af dagen ikke havde antydningen af lugt i armhulerne. Der duftede bare rent og dejligt. Den virker virkelig og holder svedlugten væk, og helt ærligt – det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg ved til gengæld ikke, om den kan holde armhulerne tørre, hvis man har tendens til at svede meget, men det kan du jo selv teste af derhjemme, hvis du tør.

Som hårpleje

Hvis nogen af jer har en bedre måde at gøre dette på, så skriv endelig, for det virkede ikke super godt for mig. Jeg har teste den på to måder, den er var at komme kokosolien i det tørre hår og lade det virke natten over og den anden måde var at bruge det som hårstyling i spidserne til sidst. Den første måde synes jeg var en fedtet omgang og ikke en særlig lækker følelse at gå i seng med olie i håret. heldigvis havde jeg dog kun brugt olien i længderne, for jeg synes at olien var rigtig svær at vaske ud af håret igen. Bagefter virkede mit fine hår tungt og klasket og den følelse varede ved til jeg havde vasket håret nogle gange – så jeg foretrækker bestemt en rigtig hårkur fremadrettet. Det var lidt bedre kun at bruge olien i hårspidserne, som blev bløde, glatte og samlede de små strithår. Men alt i alt tror jeg, at jeg vil fremover vil undgå at bruge den i håret og holde mig til rigtige hårprodukter.

Hår, Silkes favoritter, Test

Svenskerhår på den rigtig gode måde

Hvis der er nogen, der har prøvet MANGE volumengivende hårprodukter, så er det mig. For jeg elsker fylde i håret og har nu endelig fundet et produkt, som kan give holdbar fylde på under 1 minut.

Jeg bruger ret lang tid hver eneste dag på at få noget volumen i mit fine hår. Som regel lykkedes det ved først at vaske håret og så bruge en stor rundbørste og en volumenspray, som skal varmeaktiveres med en hårtørrer.

Sachajuan, volume powder, hårpudder, volumen, fylde, hår

Jeg har prøvet at bruge tørshampoo som alternativ til daglig hårvask og den møjsommelig stylingsproces, men det bliver bare ikke rigtig godt. For det første mangler jeg følelsen af friskhed efter hårvask, men mest af alt bryder jeg mig ikke super meget om følelsen af tørshampoo i håret. For mig føles det stift i håret og får let min hovedbund til at klø og så er jeg heller ikke vild med st håret bliver mat. Så jeg var også lidt skeptisk, da jeg så testede denne hårpudder fra det svenske prisvindende hårmærke Sachajuan.

Men denne hårpudder er intet mindre end fantastisk. For det første skal den sprayes i håret og fungerer på samme måde som en hårspray. Ikke noget med at drysse rundt og ramme lidt hist og pist, mens resten lander på skulderen som et hvidt støvlag. Nej, denne hårpudder er så nem at fordele grundet sprayfunktionen, at det er overstået på under 30 sekunder. Og den lander der, hvor den skal. Jeg er VILD med det! Og jeg skal også lige huske at nævne, at den virkelig dufter godt. Sådan lidt som nyvasket sengetøj, de har hængt ude og tørret.

Jeg bruger den helt enkelt i tørt hår på tre områder (jeg vasker stadigvæk håret hver dag), jeg løfter op i det øverste hårlag og sprayer hårpudderet ind under håret med ca. 20 cm afstand ved hårrødderne og også let hen over længderne (men kun under det løftede hår!!) for at give lidt struktur. Hvis du sprayer det ovenpå dit hår, får dit hår en mat overflade. Derefter lader jeg det tørre et øjeblik og lægger det øverste hårlag tilbage igen. Det gør jeg på begge sider og på baghovedet. Afsluttende kører jeg en børste igennem hele håret og så er jeg faktisk færdig. Håret har fået en god struktur, men føles stadigvæk blødt og bevægeligt. Men det bedste er, at den volumen faktisk holder hele dagen.

Hvis du selv vil prøve denne hårpudder, så kan du blandt andet få den hos Matas ved at klikke her.

Hud, Test

Op med brysterne

Kan en creme give et løft til brysterne? Det tror jeg næppe, men jeg ved at mange cremer kan gøre underværker for huden, så som at fugte, pleje, udglatte tørhedslinjer, regulere talg eller mindske små rynker. Så derfor er jeg alligevel nødt til at teste dette serum, som lover fastere, strammere og mere tonede bryster. For hvem vil ikke gerne have det. 🙂

biotherm-super-bust-tense-in-serum-50-ml-1

 

Flasken er lille og handy og kommer med en indbygget pumpe, så det er nemt at dosere mængden, personligt har jeg brugt cirka to-tre pump hver morgen. Du kan lukke flasken helt ved at dreje på pumpen, hvilket også gør den nem at have med i toilettasken uden at den løber ud. Jeg er helt vild med konsistensen, som virkelig er let og trænger ind med det samme uden at fedte. Samtidig er den helt silkeagtig og huden bliver ekstremt blød og lækker glat at mærke på. Så dejligt! Men noget der virkelig gjorde indtryk var, at det er som om den også får huden til at se pænere ud – som om den har sådan en “blurry” effekt, som udvisker de små linjer i huden. Og så er der duften, nøj hvor ville jeg ønske at man kunne få en bodylotion med den duft, som er helt frisk, ren og mild.

 

 

Har jeg fået fastere, strammere eller tonede bryster? Nej, der er ikke forskel på brysterne, de virker hverken strammere eller mere tonede – men jeg synes faktisk, at hudstrukturen på brystkassen virker mere glat og forfinet i overfladen. Det hele ser mere ensartet ud og jeg er helt overbevist om, at det skyldes dette serum, for normalt bruger jeg bodylotion hver dag – og den har slet ikke den samme effekt. Hvis du har fået lyst til at prøve den, så kan du købe den her.