-->
Chanel, Coco Mademoiselle, intense, parfume, duft, Coco Forever,
Anmeldelse, parfume, Silkes favoritter

Behøver du virkelig den nye Coco Mademoiselle?

Hvis du kunne lide den første Coco Mademoiselle, så vil jeg tro, at du også kan lide denne udgave 2,0. 🙂 Jeg tror, at alle kender mindst én person, som har gået eller går med denne klassiker af en parfume, som blev født tilbage i 2001. Men her i begyndelsen af marts 2018 kom Coco Mademoiselle Intense, som jeg slet ikke kan skjule min begejstring for.

Chanel, Coco Mademoiselle, intense, parfume, duft, Coco Forever,

Jeg er jo generelt til de lidt mere gedigne parfumer og har også tidligere været glad for Coco Mademoiselle og havde aldrig forestillet mig, at Chanel kunne lave den samme duft i en endnu bedre udgave af sig selv. Men dét er den – i hvert fald efter min mening!

Chanel, Coco Mademoiselle, intense, parfume, duft, Coco Forever,

50 ml eau de parfum koster 810 kr.

Du vil sagtens kunne genkende duften fra den første udgave, men den nye udgave er alligevel anderledes og mere forførende. Coco Mademoiselle Intense har fået tilført lidt mere dybde og det skyldes en bestemt duftingrediens, nemlig patchouli. Og det er helt sikkert også derfor, jeg er vild med duften, for jeg ELSKER patchouli i alt og falder for parfumer med lige præcis patchouli i hver eneste gang. Det kan være en duft, som deler vandene, for den er både kraftfuld og måske lidt “krydret”, men for mig giver den dybde og gør parfumer mere sensuelle.

Chanel, Coco Mademoiselle, intense, parfume, duft, Coco Forever,

Men Coco Mademoiselle Intense har også et strejf af citrus, varm bergamotte, feminin rose og rig jasmin, som gør duften superfeminin og lidt orientalsk på den moderne måde.

Chanel, Coco Mademoiselle, intense, parfume, duft, Coco Forever,

Og så er jeg vild med, at Coco Mademoiselle Intense holder meget længe – så på den måde behøver du kun et enkelt pift af duften for at nyde den længe. Du kan bl.a. købe parfumen online hos magasin.dk her. 

Og hvilken af duftene foretrækker jeg så? Jeg synes, at det skinnede igennem i indlægget allerede, men jeg er helt klart meget mere til denne intense udgave end den første. Og ikke fordi den første ikke er god eller skal glemmes, men den her kan bare noget andet og er mere powerfuld og sexet – lige præcis sådan, som jeg bedst kan lide min parfume! 🙂

Læs i øvrigt også om den parfume, som jeg får allerflest komplimenter for her. 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Tina marts 10, 2018 at 8:57 am

    Skøn duft, jeg elsker de dybe dufte:-)
    Rigtig god weekend til dig og dine.

    • Reply Silke marts 11, 2018 at 12:06 pm

      Så er jeg sikker på, at du vil elske denne duft Tina! 🙂 Kh, Silke

  • Reply Helene marts 10, 2018 at 6:18 pm

    Dejlig sofa og skønne billeder!
    God weekend!

    • Reply Silke marts 11, 2018 at 12:05 pm

      Tak, jeg må lige vise sofaen ordentlig herinde. Den er SÅ fin! 🙂 Kh, Silke

  • Reply Lise/walkinrunout marts 14, 2018 at 7:54 am

    Den må jeg prøve at dufte til…
    Ud fra dine tidligere indlæg om parfumer, har jeg fundet ud af at min smag matcher din ret godt… så mon ikke at jeg vil finde den nye her interessant 🙂
    God dag!

  • Leave a Reply