-->
Hud, Læber, Makeup, Øjne, Silkes favoritter

5 ting jeg ALTID har i min kosmetikpung

Der er mange ting, som jeg ikke kan leve uden, men disse produkter er altid i min makeuppung og kan gøre det ud for en komplet dagsmakeup.

Foundation – min hud er ikke så jævn i hudtonen, der er både lidt rødme og små farveforskelle, men jeg er ikke vild med det der unaturlige airbrush-look, som mange unge kvinder har i dag. Og en BB-cream dækker til gengæld ikke helt nok. Derfor er min uundværlige ven i nød Shiseidos Radiant Lifting Foundation, som er dejlig cremet i konsistensen, så den er nem at smøre på huden og så dækker den vildt flot og ser stadigvæk naturlig ud. Og så er jeg vild med, at den giver huden sådan en fin glød og glans uden at se fedtet ud. Om sommeren bruger jeg farve 60, mens jeg i de blege vintermåneder bruger farve 20.

Fås online HER

Blush – favoritten over dem alle er Nars’ blush i farven Orgasm. Ja, det navn kan man nemlig godt huske af en eller anden årsag. J Den har den perfekte farve og er hverken for lyserød eller for koral, men sådan lidt midt imellem, hvilket gør den nemt at bruge til alle uanset hudtone. Den har en fin shimmereffekt uden at man kommer til at ligne en diskokugle i ansigtet. Til hverdag kan jeg bedst lide den i pudderform, men den fås også i cremeform, som er en anelse mere transparent. Den bruger jeg gerne på toppen af kindbenene, når jeg skal ud en aften.

Fås online HER

Primer – med alderen er det som om min øjenmakeup har haft lidt sværere ved at holde hele dagen, det er som om den forsvinder. Så for at få den til at holde HELE dagen, har jeg fundet frem til en supergod primer, jeg lægger på hele øjenlåget inden jeg lægger makeup. Den fungerer som base under øjenskyggen, hvis jeg har en på, men ellers holder den også min eyeliner på plads.

Fås online HER

Eyeliner – for mig fungerer det bedst med en blød streg langs den øverste vippekant, men jeg er nogle krav min eyeliner skal kunne opfylde. 1. den skal holde hele dagen og 2. den skal være blød og cremet i konsistensen, så stregen bliver blød og er nem at tone ud og det synes jeg, at jeg kan med Technakohl fra Mac. En hård streg er ikke hverken klædelig eller giver et blødt, lækkert resultat.

Fås online HER

Mascara – her skifter jeg mellem to, som begge er favoritter. For rigtig fyldige, voluminøse vipper er min all time favorit Lash Queen fra Helena Rubinstein, den kan med et par strøg få mine vipper til at virkelig tætte og sorte ud – og jeg høster mange komplimenter med den på. Den anden er Grandiôse Mascara fra Lancôme, som har et lidt specielt skaft (som en svanehals), der gør det ekstra nemt at lægge mascara på uden at dreje hånden af led. Og så har den en fin gummibørste, som kan findele vipperne og lægge mascaraen perfekt på.

Fås online HER

Previous Post Next Post

You Might Also Like